Cocktails

Vi talte med bartenderen der ryger cocktails med en bong

Hvis man tænker over det, er en bong jo egentlig bare en pot-karaffel. Bongen ilter røg, og karaflen ilter alkohol.

af Javier Cabral
31 august 2016, 6:00am
Fotos via Diana Hossfield

Fotos via Diana Hossfield

West Hollywood er nok det eneste sted i verden, hvor man kan drikke en bong-røget tequila cocktail og spise friterede blomkåls "nachos" på en vegansk mexicaner-restaurant, uden at det vil blive anset for at være mærkeligt.

Selv ikke hvis den selvsamme bong-røgede tequila cocktail bliver til ved, at man hælder humle i en hjemmelavet agurkesodavand for derefter at "hotboxe" blandingen med hampefrø i en stor bong, lige inden den bliver serveret.

Og denne cocktail kommer ikke fra en neomodernistisk restaurant. Den er såmænd endnu en velsmagende agave-baseret kreation skabt af bartenderen fra Gracias Madre, Jason Eisner.

Det er let at afskrive drinken på baggrund af dens nærmest gimmick-agtige karakter — særligt da den koster 25 dollar (cirka 165 kroner) — men efter at have talt med Eisner og hørt mere om ideen bag, vil det ikke overraske os, hvis du snart kan købe bong-røgede forfriskninger på din lokale cocktailbar.

Jason_Eisner

Jason Eisner i aktion.

MUNCHIES: Du bong-ryger tre forskellige cocktails? Jason Eisner: Jeg serverer en cocktail, der bliver røget i en bong sammen med hampefrø, og som jeg kalder for Up in Smoke. Jeg har en mexicansk shandy, som jeg ryger med en cortino eller porron — du ved, en af de der spansk-inspirerede karaffel-agtige ting med en tud på. Og så har jeg en cocktail, der bliver røget i en tønde med hjemmelavet kaffelikør og fadlagrede, røgede kakaoflager.

Hvad fik dig til at begynde med at ryge cocktails? Just to be super real, dude! Og så er jeg et kæmpe pothoved! Og det må folk gerne vide. Jeg er bartender, men jeg er også wannabe kok. Hver eneste aften tager jeg hjem, ryger mig skæv og laver mad. På et tidspunkt begyndte jeg at bruge en røgpistol, når jeg lavede en bestemt ret til min kone, så det legede jeg lidt med. Derefter begyndte jeg at læse om forholdet mellem humle og cannabis, da jeg også elsker øl, og jeg fandt ud, af at de to faktisk er i familie. Helt videnskabeligt er deres gener meget ens, og de har derfor en del smag og aroma tilfælles, hvilket kan forklare, hvorfor det sommetider dufter af pot, når man åbner en IPA.

OPSKRIFT: Røget mexicansk shandy
smoked_shandy

Røget shandy.

Har du nogensinde røget humle for at blive skæv? Vær helt ærlig. Ja. Det var interessant som et eksperiment, men ikke noget jeg kunne finde på at gøre igen. Det får en til at hoste, men man bliver ikke skæv af det.

Hvorfor ryger du hampefrø? Jeg var veganer i mange år, og jeg var også atlet. Jeg dyrkede også brasiliansk jiu jitsu, da jeg var veganer. Jeg spiste derfor hampefrø, mens jeg forsøgte at tage på, og det var der, jeg fandt ud af, hvor kompleks frøenes smag er. Jeg tænkte bare, at de ville være gode, hvis man røg dem i en cocktail.

Hvordan kom du på at bruge en bong til at lave cocktails? Hvis man tænker over det, er en bong egentlig bare en karaffel. Bruger man den til det formål, den er tiltænkt, renser den cannabisrøgen og giver mulighed for at opleve røgen uden den kræftfremkaldende rus; bongen neutraliserer ruden og filtrerer skønhedsfejlene fra. Det er jo det samme, som en karaffel gør! En karaffel ilter spiritusen og brænder noget af det resterende alkohol af, så man får en dybere duft- og smagsoplevelse; en bong er bare en potkaraffel.

Smoked_Manhattan
Hvis pot nogensinde bliver lovligt i Californien, så har jeg en drøm om at dekantere cocktails i bonger med forskellige slags cannabisrøg, der ville blive parret med hver cocktail, som man så efterfølgende drikker. Ja, det er den slags, jeg fantaserer om, når jeg er alene hjemme.

Hvordan har dine kunder indtil videre taget imod dine røgede cocktails? Lørdag aftener går jeg bogstaveligt talt rundt i restauranten, fra bord til bord, og ryger cocktails fem timer i streg. Det er super sjovt, og jeg føler mig meget heldig. Jeg tager intet af det for givet. Det er vildt fedt at arbejde for en virksomhed, der lader mig gøre de ting, jeg har lyst til.

Tak for din tid.

smoking_vessels

"pot-karafler."

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA i september 2015.