FYI.

This story is over 5 years old.

Music

Det kan snart komme til at koste penge, hvis du vil høre de nyeste sange på Spotify

Det viser sig, at du muligvis har døjet med tjenestens konstante reklamer for Dr. Oetkers nye pizzaburger for ingen verdens nytte.
Billede via Flickr-brugeren Eva Rinaldi

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MOTHERBOARD

Støvet har kun lige lagt sig efter Spotifys benhårde kamp mod den ustoppelige og uforanderlige magtfaktor, der er Taylor Swift, hvor de forsvarede deres princip om at gøre deres musikkatalog tilgængelig for både gratis lyttere og betalende brugere.

Men nu lader det til, at Spotify er klar til at slå en streg over det ved at kapitulere fuldstændigt. Musiktjenesten har planer om at eksperimentere med en prøveperiode, hvori de kun vil gøre udvalgte kunstneres seneste numre tilgængelige for de betalende abonnenter. Det skriver The Wall Street Journal på baggrund af citater fra "private forhandlinger" og folk, der har kendskab til sagen.

Annoncering

Det står endnu ikke klart om Swift vil være en af de pågældende kunstnere. Hun har været fraværende fra tjenesten lige siden, hun trak hele sit bagkatalog tilbage fra den sidste år. Men du kan derimod finde alle hendes sange på Spotifys konkurrent Apple Music, der udelukkende opererer med brugerbetaling.

Spotify tester den nye ordning for at undersøge, hvilken indflydelse det vil have på tjenestens brugeroprettelse, skriver Wall Street Journal. Det kan også ses som en sidste håndsrækning fra streaminggiganten til en industri, der gentagende gange har taget afstand fra tjenestens lave udbetalinger og freemium-model. I denne måned begyndte Spotify at udbyde brugernes lyttestatistikker som en gratis ydelse til kunstnere, der er tilknyttet platformen.

Uanset hvad motivationen for det nye tiltag er, så er det dårligt nyt for nasserøve verden over.

Læs mere fra VICE:

Din Netflix er måske blevet hacket, hvis der er mærkelige film under "Se videre…"

En piges guide til kropsidealer

Er der nogen der ved, hvad de her 'sexting' emojis egentligt betyder?