Livet som mandlig transkønnet sexarbejder

Samuel East har været sexarbejder i Canada i mange år og kan berette, at man bliver udsat for langt værre ting som kvinde end som trans mand.

|
24 februar 2016, 8:56am

Billede via forfatteren

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada.

"Du skal vide, at det had, man bliver udsat for som kvinde, er langt værre, end hvis man er mand, cis eller trans. Det er en helt anden verden," fortalte Samuel East, en transkønnet sexarbejder fra Toronto mig i sidste måned. Det er relativt kort tid siden at East, der er midt i tyverne, begyndte at identificere sig som mand og startede den medicinske overgangsbehandling med testosteron. Sexarbejder har han derimod været i en længere periode.

Det er svært at finde pålidelige statistikker omkring transkønnede sexarbejdere i Canada. Men det er ikke ualmindeligt at trans individer er involveret i sexarbejde, enten som selvstændige eller for en eller anden form for eskortbureau. Undersøgelser har påvist, at transkønnede sexarbejdere bliver udsat for mere diskrimination og vold end andre sexarbejdere, og som alle andre minoriteter i sexarbejde udsættes de også for en større grad af fetichering på måder, som deres hvide-, hetero- og cis-kollegaer aldrig bliver.

Transkønnede kvinder har i løbet af det sidste års tid fået en del mainstream opmærksomhed takket være kendisser som Caitlyn Jenner og Laverne Cox, men transkønnede mænd bliver ofte glemt i debatten. Som East forklarer mig, er de fleste ikke engang klar over, hvad det vil sige at være en trans mand. Og det kan også mærkes inden for sexarbejde. East er en af de eneste få transmænd, som er sexarbejder i Toronto. For at få et klarere billede af, hvordan hans tilværelse ser ud, tog VICE en snak med ham om hans liv og karriere.

Navne, steder og episoder i denne artikel er blevet ændret for at beskytte kildernes identiteter.

VICE: Hvordan kom du ind i eskortbranchen?
Samuel East: Jeg var ret ung. Jeg voksede op i et Covenant House (privatejet firma, der driver væresteder for hjemløse unge red.), men blev smidt ud for at date piger. Jeg var ludfattig og 18 år gammel. Jeg havde super langt hår på den ene halvdel af mit hoved og en dreadlock. Jeg var en snavset lille crust punker.

Og det var sådan, du kom ind i sexarbejde?
Ja. På det tidspunkt startede jeg som en sugarbaby, og det sutter virkelig. [Klienterne] optager meget mere af din tid, end de burde. Det er den værste form for sexarbejde man kan lave, fordi man egentlig vier 24 timer om dagen til et andet menneske for $1000 (4700 kr.) om måneden. Det var først efter det, at det gav mening at gå over til eskortarbejde, stadig med mit kvindelige kønsudtryk. Jeg begyndte at være aktiv på de forskellige anmeldelsessider for omkring tre år siden, men under de gamle dæknavne jeg brugte i mit arbejde dengang. Folk skriver nogle sindssygt klamme ting i sådan nogle anmeldelser.

Hvordan var de første agenturer, du arbejdede for? De lusede og uorganiserede, som du arbejdede for i starten?
De jobs, jeg havde i starten, afholdt mig faktisk fra at transitionere, fordi den slags [lavtstående] agenturer ligger meget tæt op af menneskehandel. Når man tænker handel med mennesker, tænker man automatisk på folk, der bliver kidnappet og gemt væk i et rum, hvor de bliver tvunget til at arbejde, men det er som regel ikke tilfældet. Det kan godt være, man er gået med til at være der, men til sidst begynder de bare at sende folk ind uafbrudt uden advarsel. Man ser måske otte mænd på en dag, den ene efter den anden.

Nogle gange fik jeg en SMS lige efter en kunde var gået, hvor der stod, "hey, du har en kunde til om ti minutter." Øhh, OK, hvordan skal jeg så have tid til at gå i bad, skifte sengetøj, gøre mig klar? Det var forfærdeligt. Ens krop bliver ret slidt op efter at have gjort det her time efter time, dag efter dag. Jeg fik en hofteskade fra at ridde mænd cowgirl i otte timer om dagen. Men det gode ved det er, at jeg nu har totalt amazone-agtige lår.

Hvad skete der med det første sted, du arbejdede?
Det lukkede. Det var da loven blev ændret, og man ikke længere måtte reklamere offentligt for de tjenester, vi udbød. Hele dillen var, at stedet tilbød klienter en "menu", som kunder frit kunne vælge fra. Det var nok det, der var det mest stødende. Jeg er ikke en fucking restaurant. Det er faktisk en ting, jeg får ud af at arbejde som mand – jeg kan være mere fræk over for folk. Det er fantastisk, for en gangs skyld kan jeg faktisk komme ud med noget vrede.

Hvor tog du hen efter det?
Ikke noget bedre sted. Hvis der var nogen, der kom ind og slog en på mit første agentur, gjorde de ikke noget ved det. Det nye sted var meget værre. [Min chef] fragtede mig til Alberta for at arbejde, og jeg tjente omkring $1500 (7000 kroner) om dagen. Det var drømmescenariet, men det var hårdt. Der var en dag, hvor jeg blev fuldstændig gennemtæsket af en kunde. Jeg blev tævet så hårdt, at jeg havde blå og sorte mærker over det hele, og min chef sad i værelset ved siden af og gjorde ingenting. Det er et ekstremt tilfælde – hun var virkelig psykopat. Men mange af dem, der driver den her slags steder er mænd, der ikke forstår det og er pisseligeglade.

OK, så det var en slags mikro-bordeller?
Ja, det var en ejerlejlighed. Når man som sexarbejder går ind i sådan nogle lejligheder, kan man ikke undgå at tænke, Hvor mange ludere har de her vægge mon set? De er fandeme over det hele. Jeg kan udpege en masse ejerlejligheder i byen og vide, hvor de forskellige agenturer er.

Hvornår besluttede du dig for at transitionere?
Tidligere, da jeg arbejdede for et andet agentur, nåede jeg et punkt, hvor jeg ikke kunne gøre det længere. På det tidspunkt lå min endokrinolog lige om hjørnet, og jeg var fast besluttet på at gøre det, så det sagde bare klik. Jeg mødte på arbejde med brysterne bundet ind, penisprotese, hele molevitten. Det måtte jeg virkelig høre for – de sagde helt forfærdelige og nedværdigende ting.

Jeg vidste, at jeg ville miste kunder. Der er bare ikke så stor efterspørgsel på transmænd blandt sexarbejdere. T-boy renæssancen er ikke over os endnu. Men det skal siges, at de klienter der stadig booker mig, nu booker mig i længere tid, fordi der er så få af os i byen.

Hvordan har tingene ændret sig siden din transition?
Det hele er blevet meget bedre. Jeg har ikke reklameret så meget. Som transmand gør man bare ikke lige så meget for at komme i kontakt med sine kunder – som altså er heteroseksuelle fyre. Hvis man søger efter "tranny" på nogle af de førnævnte sider, ser man nogle sindssygt ulækre ting. Folk er stadig ikke særligt positivt indstillede over for transkønnede. De kalder transkønnede kvindelige sexarbejdere for mænd.

Jeg kan huske en anmeldelse, hvor en transkvinde var blevet opereret og med det samme begyndte at reklamere for sig selv som kvinde. Hun sprang bare transdelen helt over. Det er fordi, at fyre gerne vil have en pik med i købet, når de leder efter en transkvinde. De svinede hende til med ting som: "Sådan noget burde han ikke gøre! Han er ulækker!"

Er du udsat for meget transfobi nu til dags?
Ja, altså, det sted jeg arbejder nu er meget transvenligt, men jeg har mistet alle mine stamkunder, der plejede at følge mig med nærmest religiøs overbevished.

Jeg har fået beskeder fra gamle bekendte, hvor de siger ting som, "hvis kunderne fandt ud af, at du var trans, ville de synes det var mega ulækkert." Jeg er ikke nået så langt i transitionen. Jeg ligner mig selv. Jeg har oplevet at kunder nu vil have mig til at tage kvindeligt lingerie på, hvilket ikke rigtig giver mening, fordi markedet for kvindelige eskortpiger er virkelig overmættet. Mange tror jeg er en transkvinde og bliver virkelig forvirrede. Så siger folk ting som, "Ja okay, hvor stor er din pik så!" Det er den ikke. Jeg har ikke en pik.

Jeg blev ringet op klokken otte om morgenen den anden dag af en fyr, der spurgte om jeg var dreng eller pige og blev ved med at kalde mig "hun". Og altså, jeg har ikke noget imod, hvis du siger forkert, men jeg havde gjort det klart.

Du lader til at håndtere alt det her ret godt. Hvordan holder du en forretning kørende med respektløse mennesker?
Jeg er vandt til det nu. Jeg har virkelig sænket mine standarder for, hvad der er usselt. Gærdet er virkelig, virkelig lavt nu. Hele min karriere har forberedt mig på det her. Folk kan være meget nedladende. Jeg har set anmeldelser af unge piger helt ned til 18 år, og det er helt fucked: "Hun er frisk på hvad som helst! Man kan fuldstændigt udnytte hende." Det mindede mig om mig selv, da jeg var yngre. Man bliver desensibiliseret af at være omgivet af sådan noget hele tiden.

Det er derfor jeg [dominerer mænd nu] – det er følelsesmæssigt befriende. Ja, OK, du kan være et røvhul, men jeg tæsker dig stadig nådesløst i en time, og du betaler mig for det, fordi du er et godtroende fjols. Det hærder en på en meget barsk måde.

Hvordan ville du sige at det at være en transmand adskiller sig fra at være en transkvinde i den her branche?
[Transkvinder] bliver dagligt udsat for transhad – transmænd får bare flere og flere "betonlebbe" kommentarer, og så pludselig er man en mand. Transmænd opfattes næsten altid som mænd. Testosteron er et meget permanent hormon. Det, som det gør ved dig, kan ikke ændres. Der er mange transkvinder, der skal have elektrolyse, stemmebåndsoperationer... det er ikke så ligetil. Derfor er der mange, der tager fejl af deres køn og er fordomsfulde over for dem.

Der er mange, der ikke engang ved, hvad en transmand er. Ideen om en kvinde, der går over til en mandekrop, er helt uhørt for mange mennesker. Der er næsten ingen trans-repræsentanter i mainstream-medier. Men dertil skal det siges, at man på en måde er fri, efter overgangen er overstået. Man skal ikke høre på det samme pis som mand, som man skal som kvinde. For en gangs skyld kan man trække vejret.

Mere fra VICE:

Derfor er Danmark ikke et foregangsland for transpersoner

Jeg laver porno sammen med min mor

Ting du skal vide, hvis du overvejer at få lavet en ny penis