150 aktivister brød grænsekontrollen med kampråb og gulddragter
Aktivister på vej mod den dansk-tyske grænse. Alle billeder af Alexander Zehntner.

FYI.

This story is over 5 years old.

News

150 aktivister brød grænsekontrollen med kampråb og gulddragter

Vi var med, da aktivister trodsede sne, slud og grænseposter for at demonstrere mod regeringens asylpolitik.

"Vi er nået dertil i kontflikttrappen, hvor vi er klar til at begå civilulydighed, men ikke dertil, hvor vi er parate til at slås med politiet." Stemmen skratter ud fra højtaleranlægget i den hvide dobbeltdækkerbus, idet vi passerer Storebælt. Klokken slår præcist 11.00 på det røde digitalur foran mig i bussen, mens vi krydser broens anden pylon. Jeg er sammen med aktivistgruppen Welcome to Denmark på vej til den dansk-tyske grænse for at protestere mod grænselukningen og dansk flygtningepolitik til aktionen Xgrænsen (kryds grænsen).

Annoncering

Den midlertidige kontrol ved Danmarks grænse til Tyskland har stået på siden 4. januar og er sidenhen blevet forlænget med 30 dage af flere omgange. I den første uge med grænsekontrol valgte 640 personer at søge om asyl i Danmark, og sidenhen har tallet været støt dalende - siden uge 12 med under 100 registrerede asylansøgere per uge, viser en opgørelse fra politiet. Men for aktivisterne er tallet underordnet, for dem handler det om fri passage.

"Hvis I møder en aggressiv politimand, så træk jer tilbage. Så kommer vi flere til og spreder os ud i området. Vi skal ikke fremstå som de voldelige i dag," skratter stemmen i højtaleren, der minder om en vrissen buschauffør i myldretiden.

Jeg sidder i underetagen af bussen, da pressen er forment adgang ovenpå. På sæderne omkring sidder en broget flok af aktivister og tidligere aktivister, der nu arbejder som journalister og fotografer. Folk drikker kaffe, sover eller tripper smøgtrængende. Alt i alt er vi 80 i bussen. Når vi om et par timer ankommer i Padborg, vil vi blive mødt af meddemonstranter fra Aarhus og Kiel. Planen er at krydse den dansk-tyske grænse, nedlægge grænsekontrollen og derved give fri passage for "verdens flygtninge", som der står på Facebook-eventet for demoen. "Vi kan desværre ikke handle i grænsebutikkerne," lyder det over højtaleren. "Vores chauffør Per er underlagt transportøransvar, og da vi jo ikke har pas med, vil han få en kæmpe bøde, hvis han kører os over grænsen."

Annoncering

Omkring klokken to er vi fremme i Padborg. Kort forinden har bussen gjort holdt på en rasteplads små 20 kilometer væk. Aktivisterne fra Welcome to Denmark har arrangeret en happening, hvor en del af aktionen kommer til at foregå i det, som arrangørerne kalder 'Guld blok'. Det er en slet skjult reference til 'Sort blok,' som sædvanligvis er den del af aktivisterne, der laver ballade og går i konfrontation med politiet. Det er dog ikke meningen med den gyldne blok. De er klædt ud i guldtøj, fordi de, ifølge talskvinde Clara Willer Daverkosen, skal forestille de velhavere, der ikke ønsker fattige flygtninge ind i Danmark. Med de glitrende gulddragter ligner de 20 aktivister dog i højere grad nogen, der er på vej til fastelavnsfest end til politisk aktion.

I Padborg er den Aarhusianske delegation allerede ankommet. Der står omkring 50 aktivister på banegården og venter på bussen fra København. Det er dog ikke alle de fremmødte, der støtter op omkring Welcome to Denmarks aktion. Da de første stiger ud af bussen, bliver de mødt af byge af skældsord leveret på syngende sønderjysk. Det er en nabo til Padborg banegård, der er mødt op for at give udtryk for sin utilfredshed med aktionen. En politimand er dog lynhurtigt på pletten for at dæmpe gemytterne. Derudover lader det til, at hele den danske dagspresse er til stede. Fredag eftermiddag kommenterede Inger Støjberg demonstrationen på sin Facebook-profil. Integrationsministeren kaldte aktionen for "noget pjat" og opfordrede aktivisterne til at blive hjemme. Opslaget har tilsyneladende haft den modsatte effekt. Overalt er der kameraer og mikrofoner. Men det er ikke kun journalister, der filmer.

Annoncering

Med ryggen mod muren, så langt væk fra bussen som overhovedet muligt, står Lars Kaas og Johan Freudendal, der tilhører den diametralt modsatte del af det politiske spektrum end dagens demonstranter. Sammen med et par andre er de kørt fra Odense for at filme, hvilke aktivister der deltager i aktionen. "Jeg er ikke racist, men vi bliver nødt til at lukke grænserne. Selvfølgelig skal vi hjælpe, men de flygtninge, der kommer til Danmark, kommer jo i designertøj og med dyre ure," siger Lars Kaas, som fortæller, at han tidligere har været aktiv i 'Frit Danmark,' SIAD (Stop Islamificeringen af Danmark) og "nogle andre lukkede grupper." Mens vi snakker, kommer en politibetjent over og fortæller Lars og Johan, at de ikke kan få lov at følge med demonstrationen. Modvilligt accepterer de. "Vi vil jo bare gerne filme dem, ligesom de filmer vores demonstrationer," siger Lars Kaas, der står med en enorm hund med det paradoksale navn Mini. "Jeg er socialdemokrat, men jeg er imod de åbne grænser. Det er jo idioti," siger Johan. Sammen smutter de ud og får en øl, inden turen går tilbage til Fyn.

Fra Padborg station går turen mod Kruså grænseovergang ad en gammel grænsesti, som i sin tid blev brugt til netop at føre grænsekontrol. Gendarmerstien, som den hedder, er omkring fem kilometer lang og en meter bred. De nu omkring 150 aktivister går i gåsegang henad den kuperede sti. Da vi er nået halvvejs til Kruså, stopper gruppen op. Gendarmerstien deler sig i to: en dansk og en tysk sti. "Lad os krydse grænsen ind i Tyskland," lyder det over megafonen. En mindre gruppe fortsætter på dansk jord, mens resten af os passerer den usynlige grænse, hvor det tyske politi pligtskyldigt venter på os. Aktionens arrangører udveksler et par hurtige ord med den tyske ordensmagt, inden vi får lov at fortsætte - uden at vise pas. Grænsekontrollen er brudt, i hvert fald i fem minutter, inden vi krydser tilbage til Danmark for at marchere mod en anden grænseovergang.

Annoncering

Da vi nærmer os overgangen, skifter vejret. Sol og mild blæst bliver erstattet af stiv kuling og snestorm i april. Sneen hagler ned over os, bedst som vi nærmer os grænsen. Det føles, som om situationen er på nippet til at eskalere, men konfrontationen udebliver. Over megafonen maner Erik, stemmen fra højttaleranlægget i bussen, aktivisterne til ro. Dansk og tysk politi er massivt til stede. Planen er at åbne endnu en grænseovergang, så eventuelle flygtninge kan passere ind i Danmark uhindret. Men hver gang aktivisterne rykker frem, trækker politiet vejspærringerne, og dermed grænsen, et par hunderede meter længere tilbage i Tyskland og tvinger bilerne til at foretage en U-vending.

Klokken er 16.30, og på ét punkt er både politi, presse og aktivister lige; vi er alle gennemblødt. Aktivisterne er efterhånden et par hundrede meter inde på tysk jord. Der er en klar følelse af, at ingen af parterne er interesserede i ballade. Lige over for os ligger der en Fleggaard i et forhenværende kurhotel. Flere og flere af aktivisterne begynder langsomt at sive væk fra demonstrationen for at gå op mod grænsebutikken. Udturen var alkoholfri, men den regel gælder ikke på hjemvejen. En halv time senere befinder vi os igen i den hvide dobbeltdækkerbus. Stemningen er høj, og der drikkes tæt. Aktivisterne ser aktionen som en klar succes.

"Vi opnåede alt det, vi gerne ville. Vi krydsede grænsen og fik sat grænsekontrollen midlertidigt ud af funktion. Politiets reaktion var enormt passiv. Det illustrerer meget godt, hvor urimelig grænsekontrollen er. Det var aldrig sket, hvis 200-300 flygtninge havde forsøgt at krydse grænsen. Det viser forskellen på flygtninges og europæiske statsborgeres rettigheder," siger talskvinde for Welcome to Denmark, Clara Willer Daverkosen, og fortsætter: "Vores mål var at vise synlig modstand, og det fik vi opnået." Turen tilbage til Korsgadehallen flyver afsted. Slagsange gjalder ud fra bussens øverste etage i fire timer, inden vi lander på Nørrebro i København klokken 9.

Læs mere fra VICE:

Og gaden blev lagt øde

Billeder af flygtninges vigtigste ejendele

Sådan er livet på endestationen for Danmarks uønskede asylansøgere