Travel

Vi spurgte Danmarks første astronaut, om der er liv i rummet

I morgen bliver Andreas Mogensen den første dansker i rummet nogensinde. Vi tog en snak med ham om, hvordan man bliver astronaut, og om der er liv på Mars.

af Andreas Digens
31 august 2015, 1:49pm

Via Flickr-brugeren.

Når Andreas Mogensen i morgen stiger ind i den russisk byggede Soyus-raket med kurs mod den internationale rumstation ISS, skriver han sig selv ind i historiebøgerne som den første dansker i rummet. Dermed bliver Danmark den 29. nation, der har været i rummet, hvorefter vi kan bryste os af at være i selskab med andre prominente rum-farende nationer som Saudi-Arabien, Afghanistan, Cuba, Iran og Mongoliet.

Rejsen mod at blive den første dansker i rummet har været livslang for Andreas, der under sin træning måtte bevise sig mere kvalificeret end de andre 8.500 håbefulde aspiranter, der ansøgte om jobbet.

Sidste år ringede vi til Andreas på Skype for at høre lidt om, hvordan man bliver astronaut, og for at få et endegyldigt svar på, om der er liv i rummet.

VICE: Hey Andreas. Hvad går du og laver?
Andreas Mogensen: Jeg er i Star City i Rusland ca. 50 kilometer uden for Moskva, hvor jeg træner. Det er en by, der er grundlagt i 1950'erne med det formål at træne sovjetiske kosmonauter. Til hverdag bor jeg i Köln i Tyskland, men det meste af vores træning finder sted her i Rusland eller hos NASA i Houston.

Hvordan træner du så?
Vi laver mange forskellige ting. Lige nu træner jeg til min mission i september. Noget af det er ligesom at gå i skole. Vi skal lære at bruge computersystemerne på den Internationale Rumstation og på Soyus-raketten, der tager os ud i rummet og tilbage igen. Vi skal være i stand til at reparere alt, for hvis noget går i stykker ude i rummet, er vi de eneste, der kan gøre noget ved det. Jeg lærer også at flyve Soyus-raketten i en simulator. Derudover træner vi til begå os i rummet i en stor undervandstank, og vi lærer også, hvordan man bruger den store robotarm. Jeg skal også lære russisk og førstehjælp. Der er virkeligt meget, vi skal lære, før vi kan blive sendt i rummet.

Hvilken baggrund skal man have for at blive astronaut?
De fleste astronauter er enten ingeniører, læger, piloter eller har militær baggrund. Jeg har selv ingeniørbaggrund med fokus på rumrejse.

Drømte du om at rejse til rummet, da du var barn?
Helt klart. Det har jeg altid drømt om. Som barn synes jeg, at det sejeste job i hele verden var astronaut. Jeg kunne ikke forestille mig noget federe end at blive skudt ud i rummet for at udforske Månen eller en planet. Men det er sindssygt svært at blive astronaut, og det vidste jeg godt. Det var derfor, jeg fokuserede på rumrejse i mine ingeniørstudier. Så selv hvis jeg ikke blev astronaut, ville jeg stadig kunne arbejde med rumrejse.

Via Flickr-brugeren.

Hvis det er så svært, hvordan klarede du det så?
I 2008 offentliggjorde ESA (den Europæiske Rumorganisation), at de var på udkig efter nye astronauter. Sidste gang det skete var i 1992. Så jeg ansøgte sammen med 8.500 andre. Derefter skar de lige så langsomt folk væk over de næste par år gennem en række prøver. Jeg troede ikke, jeg havde bestået den første prøve. Men jeg blev ved med at bestå dem, og til sidst stod jeg tilbage som en af de sidste seks gutter.

Så de valgte seks gutter ud af 8.500 ansøgere?
Ja.

Wow. Hvad var det for nogle prøver?
Den første prøve handlede om at kunne holde fokus, multitaske og sådan noget. Prøven tog otte eller ni timer. Så testede de, hvor psykologisk stærk man var. Senere var vi igennem en fuld sundhedsevaluering, hvor de ledte efter enhver mulig grund til, at vi måske ikke egnede os til at tage i rummet.

Så du er vildt sund og rask?
Ja, det er jeg åbenbart. Og til sidst skulle vi til to samtaler foran samtlige ESA-chefer.

Godt klaret. Hvad skal du lave i rummet?
Jeg skal med en Soyus-raket op til ISS i ti dage. Missionens primære formål er at hjælpe en amerikaner og en russer, der skal bo på ISS i et år for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på at være vægtløs over en længere periode. Det er viden, vi har brug for, hvis vi skal sende folk til Mars. Den tur ville tage mellem to og tre år. Problemet er, at Soyus-raketten kun kan klare at være i rummet i seks måneder. Så jeg tager en Soyus op, når de er halvvejs gennem deres mission, og så tager jeg deres Soyus med tilbage til jorden.

Hvor lang er en astronauts karriere?
Jeg er 38 nu. Man bliver for gammel et sted midt i sine halvtredsere. Så jeg håber selvfølgelig på en mission til, men lige nu er jeg fuldstændigt fokuseret på den her.

Hvordan har du det med at være den første dansker i rummet?
Det er selvfølgelig en kæmpe ære. Men for mig har det aldrig været et personligt mål. Jeg er lidt ligeglad med, om jeg er den første eller den femtende dansker i rummet.

Tror du vi kan sende folk til Mars?
Jeg tror, vi kan sende folk et nyt sted hen i 2030. Om det bliver til Mars, en asteroide eller tilbage til Månen ved jeg ikke. Men hvis vi vælger at sende folk til Mars, så kunne vi sagtens gøre det. Vi er så meget længere fremme nu, end da USA sendte folk til Månen. Vi kan sagtens gøre det, men det er en politisk beslutning.

Hvad er så din holdning til liv i rummet?
Der er to svar på det spørgsmål. For det første, er der liv på Mars? Det ser ud til, at der har været flydende vand på overfladen, hvilket er den afgørende betingelse for liv. Det ser også ud til, at klimaet engang har været varmere. Det er derfor, vi er så interesserede i at udforske planeten. Vi vil lede efter bakterier og mikroorganismer. Finder vi det, ville det være kæmpestort - det ville være første gang, vi finder definitive beviser på liv på en fremmed planet.

Gennem de sidste 15 år har vi fundet planeter i kredsløb om andre stjerner. Før det kendte vi kun til otte eller ni planeter i vores eget solsystem. Men nu har vi fundet 1000 planeter i kredsløb om andre stjerner. Vi kunne godt tænke os at sætte kraftige teleskoper i kredsløb om jorden for at iagttage de her planeter, der befinder sig meget langt væk fra jorden. Flere lysår væk. Så kan vi se, om deres atmosfærer har ilt og vand, hvilket er nødvendigt for at en planet kan understøtte liv. Det kunne gå hen og blive meget interessant i løbet af de kommende 50 år.

Tjener man gode penge som astronaut?
Ja, det gør man. Jeg ville sige, at vi er ret godt betalt. Vi er ansat på fuldtid hos ESA, så vi har de samme ansættelsesvilkår som alle andre her.

Jeg går ikke ud fra, at man kan trække noget særligt fra i skat, når man arbejder i det ydre rum?
Nej, ikke rigtigt. Men siden vi arbejder for en international organisation, EU, betaler vi faktisk ikke skat. Men det er ikke fordi vi er i rummet.

Held og lykke deroppe.

Denne artikel er oversat fra Engelsk.