Læs det her, hvis du har tænkt dig at se valgkamp i nat

Her er de ting, du skal være opmærksom på, hvis du befinder dig i Danmark, og ikke helt har fattet amerikansk politik.

|
08 november 2016, 2:50pm

Foto via NBC

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK og bringes her med bidrag af VICE Danmark

Med mindre du er blandt de 2,3 procent af danskere, der siger, at de ville sætte krydset ved Donald Trump, så er du nok ret bekymret for, hvorvidt USA snart bliver til en pseudo-fascistisk stat anført af en populistisk milliardær med orange kulør i ansigtet. Og hvis du er dansk muslim, er du måske også bekymret for, at du ikke vil kunne besøge USA i den nærmeste fremtid.

Der er meget på spil, og det betyder formentligt også, at flere danskere end nogensinde før kommer til at holde sig vågne natten til onsdag for at se resultaterne fra den amerikanske valgkamp tikke ind løbende. Her er et par ting, du nok bør have styr på, hvis du har planlagt en lang nat foran fladskærmen.

HVOR LÆNGE SKAL DU HOLDE DIG VÅGEN?

I modsætning til danske valg har amerikanerne ikke noget problem med på forhånd at erklære, hvem der har vundet stater, og endda også hvem der bliver den nye præsident, inden stemmerne overhovedet er talt færdige. Offentligheden opdateres i realtid, mens stemmerne tælles op, og det er nyhedsmedierne, der "call'er" en stat for de enkelte kandidater (nogle gange fucker de op i det, som ved valget i 2000). Af og til er der også akavede øjeblikke, hvor FOX News udtaler, at en kandidat har vundet en stat, mens CNN stadig siger, at den kunne gå begge veje.

Danskere har været relativt heldige med de sidste to valg. I 2008 blev Obama erklæret præsident klokken 5 om morgenen dansk tid, men allerede klokken 3 virkede det tydeligt, at McCain ikke på nogen måde ville ende i Det Hvide Hus. I 2012 var det hele stort set forbi klokken 5 om morgenen, da Obama vandt Ohio, selvom der var et mærkeligt øjeblik hvor den republikanske strateg Karl Rove hårdnakket benægtede resultatet på FOX News, hvilket forlængede processen frem til omkring klokken 6 om morgenen, da Romney erkendte sit nederlag.

I år er vi muligvis ikke så heldige. For det første kommer det an på, hvilken optællingshjemmeside du stoler mest på, da der er lagt op til, at udfaldet af det her valg bliver tættere end de foregående. Ifølge hjemmesiden FiveThirtyEight, der analyserer meningsmålinger, ligger Clinton og Trump stort set lige i Florida, Nevada og North Carolina, hvilket betyder, at de vil skulle tælle flere stemmer, før en kandidat kan erklæres endegyldig vinder af staterne, og måske endda tælle stemmerne om, hvis resultatet er meget tæt. FiveThirtyEight skønner, at der er ni procent chance for, at mindst en af staterne vil skulle tælle sine stemmer om.

For det andet er valget ikke officielt forbi, før en af kandidaterne erkender sit nederlag, og vinderen har holdt sejrstale, selvom medierne kan erklære en vinder, så snart de føler, at de har nok information. Og som vi nok allesammen er klar over, kan Donald Trump sagtens finde på at rejse tvivl om hele svineriet:

Medierne kommer til at erklære vindere af enkelte stater fra klokken et om natten dansk tid, så hvis det ser ud til at blive tæt, kan det godt være, at det er en bedre ide at sætte din alarm til en tidlig start frem for at holde dig vågen hele natten.

HVOR KAN DU FØLGE MED?

Frygter du for at falde i søvn midt i de afgørende timer, så lad være med at følge valget på DR2. Deres dækning bliver sober, saglig og afdæmpet – præcis det modsatte af den stemning, du gerne skulle have ud af den her oplevelse. Hvis du har den store TV-pakke, så slå i stedet over på amerikanske CNN, hvor de behandler det hele som en blanding af Minority Report og Superbowl med hysteri, grafikker og svedende, paniske værter.

Prøv bare at se det her cirkus:

Hvis du har mulighed for det, er det måske også værd at checke Showtime ud, hvor Stephen Colbert er vært for en live valgudsendelse.

HØR: Hvordan er Storbritannien blevet påvirket af Donald Trump?

"MATEMATIKKEN"

Der er kun to realistiske kandidater til det amerikanske præsidentembede, men i modsætning til eksempelvis folkeafstemningen om det danske retsforbehold er det amerikanske valg ikke bare en optælling af, hvor mange mennesker der har stemt på hver kandidat. Det er ikke bare en simpel popularitetskonkurrence.

I stedet er der tale om et system, hvor hver stat får tildelt et antal stemmer (der svarer til det antal valgmænd, de har i Kongressen, plus to). Hvor Californien for eksempel har 55 valgmænd, har Montana kun tre. Der er i alt 538 valgmænd, så hver kandidat behøver 270 for at vinde. Men det er ikke forholdsmæssigt; hvis Trump for eksempel vinder Florida med 51 procent, får han alle Floridas valgmænd. (Der er et par stater, hvor systemerne er lidt mere komplekse, men det skal du ikke bekymre dig om lige nu – det her er en hurtig guide, ikke en statsborgerskabsprøve.)

Der er nogle stater, hvor det næsten allerede står klart, hvem der kommer til at vinde. Oklahoma har for eksempel valgt republikansk til de sidste ti valg. Så kandidater bekymrer sig i virkeligheden kun om svingstater, hvor det endelige resultat kan gå begge veje, hvilket betyder, at du på valgaftenen egentlig kun behøver at holde øje med, hvad vej svingstaterne går.

Du kommer til at høre en del snak om "vejen til de 270", men det er bare de forskellige kombinationer af stater, som en kandidat skal bruge for at vinde valget. For eksempel bygger en af Clintons 'veje' på, at hun vinder Florida, såvel som alle de stater, hvor hun forventes at få en let sejr. Men der er en anden potentiel 'vej', hvor hun taber Florida, men stadig vinder Nevada, North Carolina, New Hampshire og Pennsylvania.

SVINGSTATER

Der hersker mange forskellige teorier omkring hvilke stater, der er "must-wins" for de forskellige kandidater, eftersom der er mange forskellige veje til Det Hvide Hus. De fleste mennesker er enige om, at Florida, med sine 29 valgmænd, er et must-win for Trump. Blandt andre svingstater, der er værd at holde øje med, finder man Pennsylvania, Michigan, North Carolina og Virginia - alle splittede stater med et ikke-ubetydeligt antal valgmænd. Nogle stater, som Arizona og Texas, forventes at gå til Trump, men der er en lille chance for, at Hillary kan vinde begge stater, hvis der er stor valgdeltagelse hos den latinamerikanske befolkning. Hvis det sker, er republikanerne virkelig på røven.

HVAD FOREGÅR DER ELLERS?

Der er også kamp om Repræsentanternes Hus (tænk: Folketinget), som republikanerne forventes at beholde flertallet i, og Senatet (tænk: Star Wars, men med en senator fra hver amerikanske delstat, i stedet for et udvalg af forskellige rumvæsener fra hver planet), der ligger for tæt til at afgøre på nuværende tidspunkt. Hvis Trump vinder valget, og republikanerne beholder kontrollen over Senatet, bliver det for alvor et dommedagsscenarie, fordi det vil betyde, at de i bund og grund kan godkende alle Trumps nomineringer til højesteretten, hvilket vil gøre det nemmere for ham at gøre præcis, hvad han har lyst til. Men lad os bekymre os om det i morgen...

Læs mere fra VICE:

Præsidentvalget er afgjort, siger alle (undtagen Trumps børn)

Her er en dansk ekspert, som virkelig håber, at Donald Trump bliver præsident

Kan man være muslim og dansker samtidig? Vi spurgte Pernille Vermund, hvad hun egentlig mener

Mere VICE
VICE kanaler