De gule veste

Vi var i retten med de franske demonstranter

Misforståelser, vrede forældre og dårlige undskyldninger. Her er, hvad der skete under de første grundlovsforhør i forbindelse med de voldsomme demonstrationer i Paris.

af Bartolomé Simon
10 december 2018, 2:21pm

Alle billeder: ©Yann Bohac/SIPA

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Frankrig

Over 1.700 personer er indtil videre anholdt over hele Frankrig i forbindelse med de voldsomme gadeuroligheder, der har stået på i over en uge, og som udkæmpes mellem politiet og bevægelsen Gilets Jaunes (De Gule Veste). Urolighederne startede som en række demonstrationer for samfundsreformer og imod regeringens planlagte skattestigning på benzin. I sidste weekend skulle mange af de anholdte demonstranter stilles for en dommer ved en række hastigt arrangerede grundlovsforhør. Retten var åben for offentligheden, og mange af de tiltalte, hvis forhør jeg overværede, havde aldrig stået i en retssal før. De kommer fra Paris’ forstæder og er rejst ind til byen for at få deres stemmer hørt. Derudover var der selvfølgelig også ballademagere, som brugte demonstrationerne som påskud for at stjæle og begå hærværk.

Størstedelen af de tiltalte blev idømt betingede domme eller kortere fængselsstraffe, mens andre bliver nødt til at vente på afgørelsen, til politiets efterforskning er færdig. Her er nogle højdepunkter fra de høringer, jeg overværede. Der var både sager, hvor folk var blevet fejlidentificeret, havde begået tyveri ved uheld, og var i besiddelse af våben uden at være klar over det.

EN STEN I TASKEN

Den 28-årige tømrer Antoine fra Bordeaux fortryder, at han overhovedet tog til Paris, hvor han i søndags for en uge siden blev anholdt. Han fortæller, at han bare stod og ventede i nærheden af Place Charles de Gaulle, da politiet ville visitere ham. I hans taske fandt de en stor sten viklet ind i et tørklæde og syv gram kokain samt 662 euro i kontanter. Han forklarede over for politiet, at stofferne var til privatforbrug, og at han havde det store kontantbeløb på sig, fordi han dagen forinden havde mistet sit hævekort.

”Hvad lavede du overhovedet på stedet?” spørger dommeren Antoine. ”Jeg kæmpede for global lighed,” svarer han med overbevisning i stemmen. Antoine kaster sig ud i et længere foredrag. ”Høje dommer, det er ikke rimeligt, at nogle tjener millioner på at spille fodbold, mens andre dør af sult.” Dommeren vil vide, hvad han skulle med stenen, og om han havde den i hænderne, da han blev anholdt. ”Se optagelserne fra overvågningskameraerne,” foreslår Antoine. ”Mange af kameraerne er blevet ødelagt,” svarer dommeren. Antoine får en betinget dom og er midlertidigt forvist fra Paris.

BARNELEG

En høj, muskuløs fyr er næste mand foran dommeren. Charles-Jean er 22 år og ikke tidligere straffet. Han arbejder til daglig på byggepladser og bor hos sin mor i Fontainebleau. Han indrømmer, at han gjorde modstand, da politiet ville visitere ham. ”Jeg var på vej op ad en trappe, da jeg pludselig stødte på politiet. Jeg blev bange, så jeg løb,” fortæller han. Da politiet fangede ham, fandt de lidt fyrværkeri af den type, som selv børn kan købe lovligt. Men dommeren behandler hændelsen inden for dagens kontekst. ”Kan du forstå, at det er en dårlig idé at dukke op til en demonstration med fyrværkeri?” spørger dommeren. ”Jeg var ikke klar over, at det var ulovligt,” svarer han.

1544109779788-damage

MANDEN, DER GLEMTE, AT HAN HAVDE EN KNIV PÅ SIG

Kevin fortæller, han bare ville tage et billede for at ”forevige dagen,” da han vendte tilbage til Place Charles de Gaulle, efter politiet havde rømmet den. Da en betjent bad ham om at forlade pladsen, nægtede han at gøre det. ”Jeg stod ved siden af Symbolet for den ukendte mand,” fortæller han retten. ”Den ukendte soldats grav,” retter dommeren ham og ruller med øjnene. ”Det var der, jeg stødte på to betjente. Jeg tabte mine briller, så jeg bukkede mig ned efter dem,” fortæller han. Og det var der, hans kvaler begyndte. Han havde nemlig en kniv i bæltet, hvilket han selv forklarer som en ”dårlig vane." ”Altså, min jakke var lynet op, så jeg kunne slet ikke trække den, hvis jeg ville. Hvis jeg ville have brugt den, havde jeg lynet min jakke ned,” tilføjer han og demonstrerer på sin parka. Ingen i lokalet lader til at forstå, hvad han taler om.

”MIN STEN VAR BARE EN SOUVENIR”

Og historierne bliver kun mere bizarre. Tag nu bare Bryan, der efter at have demonstreret hele dagen tog til Place Charles de Gaulle for at finde sin bil og køre hjem. Hans gule vest, skibriller og besværede gang fangede en patruljes opmærksomhed. Og det blev ikke bedre for ham, da de også opdagede, at han havde en flaske whisky i den ene hånd og en sten skjult under jakken i den anden.

Betjentene stoppede ham og noterede sig, at ”han lugtede kraftigt af tåregas,” og at hans handsker ”lugtede umiskendeligt af røg”. Under udredningen ryster den tiltalte på hovedet og forklarer, at stenen var en souvenir. ”Min bedstemor var med i 1986,” tilføjer han. I forhold til de røglugtende handsker indrømmer han, at han ”samlede nogle flasker med benzin i op,” men det var kun for at ”uskadeliggøre dem i en vandpyt”.

TYV VED ET UHELD

Yanis ser helt fortabt ud, mens han nærmer sig mikrofonen. ”Den tiltalte er tydeligvis ikke vant til det her miljø,” siger anklageren. Med spag stemme fortæller den parisiske gymnasieelev, at han blev taget af politiet foran en Burberry-forretning med et knust vindue. Man fandt ingen tyvekoster fra forretningen på ham, men Yanis havde dog to stroboskoplys, en uåbnet flaske parfume, fem baseballkasketter, cigaretter og en bluetooth-højtaler i sin taske.

”Jeg fandt det hele på gaden,” insisterer Yanis. Desværre har politiets efterforskere fundet inkriminerende sms’er på Yanis telefon, som en ven har sendt ham. Vennen beskriver, hvor gode muligheder der er for at stjæle ved demonstrationerne. I en af dem står der: ”De smadrede ruderne til Dior og Givenchy, her er alt, hvad de efterlod, jeg tror, de smadrede flere ruder, det bliver let at tage det hele.” I en anden kan man læse: ”Det ser ud til, at de fucker det hele op ved LV og FNAC, så nu får du en gratis iPhone X”. Yanis’ svar lyder: ”Sådan, lol”. Hans mor, der tilfældigvis er advokat, siger, at hun er ”målløs” over hans anholdelse. Dommeren runder af ved at sige: ”Der var ingen grund til, at Yanis var, hvor han var den aften. Han opsøgte selv ballade,” hvorefter drengen idømmes to måneders betinget fængsel for at være i besiddelse af tyvekoster.

MANDEN MED ÆGGET

Nicholas på 20 var udsat for en hårdhændet behandling, da han blev anholdt. Han halter hen foran dommeren. I sidste weekend blev han tilbageholdt for ”vold mod politibetjente” og for at ”skjule sit ansigt”. Nicholas forsvarer sig selv ved at indrømme, at nogen gav ham et æg på Champs-Élysées. Han kastede ægget, og det landede på en bil i brand. Han indrømmer også, at han begik hærværk på en metalplade på fortovet. Han påstår, at han kun var iført en hat og et tørklæde, der allerhøjest dækkede hans fipskæg. Senere kommer det frem, at Nicholas muligvis ikke er den samme, som den person, der angreb politiet, og man lover at efterforske sagen nærmere. ”Det var mit livs fejltagelse at vende tilbage til demonstrationen om aftenen,” siger Nicholas.

1544109840874-damage-1

HAMMER OG MEJSEL

Da politiet stoppede Romain under Triumfbuen, var han bevæbnet med en hammer og en mejsel. ”Jeg arbejder på min bedstemors hus for tiden,” siger han. Romain er fåmælt under høringen, men han havde masser på hjerte, da han blev anholdt. ”Hvad var dine planer med de sten, du har hakket op med mejslen?” spurgte politiet ham på aftenen. ”Mig? Ikke noget, men jeg ved da, at andre kaster dem efter politiet,” svarede han. ”Hvor har du fundet stenene?” spørger betjenten. ”Jeg så dem flyve gennem luften,” påstår han. Dommeren idømmer Romain seks måneders fængsel.

SATTE ILD TIL SKRALDEBIL

Af alle sagerne for dommeren den dag er sagen mod Max* den mest graverende. Han er anklaget for at stjæle mindeguldmønter, som blev solgt under Triumfbuen, for at kaste ting efter politiet og for at sætte ild til en skraldebil. Ifølge Max faldt mønterne bogstaveligt talt ”ned fra himlen”, og derfor tog han en. På hans telefon finder politiet billeder af Max, mens han er i færd med at begå hærværk på en gravemaskine og kaste ting efter politiet, som vil standse ham. ”Jeg prøvede at sige, at de skulle lade være med at gøre det, for vi er alle sammen i samme båd,” fortæller han dommeren. ”Jeg har intet imod politiet.”

Da dommeren spørger ind til billederne, svarer Max, at han ”elsker at fotografere”. Senere påstår han, at han er personligt berørt af skattestigningen og kæmper for at have råd til at betale sin husleje. Grundet alvoren af forbrydelserne idømmes han to års fængsel.

*Navnet er ændret af hensyn til kildens anonymitet.