Det sker

Nu er der igen nogen, der har pruttet så meget, at et fly måtte nødlande

Hvad sker der for verden?!

af Joel Golby
21 februar 2018, 9:27am

Foto via Flickr-bruger Terry Whalebone; relativt fed fotokollage af forfatteren

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det er 2018, og et eller andet menneskes indre råddenskab har igen tvunget et fly til at nødlande.

Det bliver ved med at ske: Det skete i 2015 på det berygtede lortefly, Poo Plane OG. I 2016 var der en mand, der pissede på en anden passager under en tur til Paris, så der udbrød et kæmpe slagsmål. Og i 2017 lettede et fly fra Oklahoma City lufthavn, men blev nødt til at vende om og lande igen, fordi der stank så ubærligt af et eller andet unævneligt. Vi har alle forsøgt at komme videre, men i denne weekend skete det så igen: Et fly på vej fra Dubai til Amsterdam blev tvunget ned på en landingsbane i Østrig, fordi en passager nægtede at holde op med at prutte.

Nu citerer vi bare den oprindelige nyhed om, hvad der skete, og så kan vi bagefter se nærmere på brugen af ordet "nægtede":

En anonym ældre herre blev med magt fjernet fra et fly fra Transavia Airlines, efter flyet måtte nødlande i Wien i Østrig.

Ifølge kilder sad to mænd ved siden af den ældre herre og bad ham holde op med at slå prutter, hvilket efter sigende havde stået på i længere tid.

Om manden havde en bestemt lidelse, eller om han kun gjorde det for at irritere folk omkring sig, er usikkert, men lugten var så slem, at der opstod et slagsmål.

Efter advarsler fra de ansatte - og endda en indblanding fra pilotens side - blev flyet tvunget til at lande, så politiet kunne komme om bord og håndtere situationen.

Det østrigske politi reagerede ved at stige om bord med hunde for at fjerne den oppustede passager. Optagelser af hændelsen blev delt på sociale medier af Alfred Dekker.

The Independent, eller i hvert fald Indy 100, 17. februar 2018


To søstre på en tilstødende række blev også fjernet fra flyet under hele den farce-lignende affære, og de udtalelser, de kommer med til De Telegraaf, kunne tyde på, at der var andet og mere på spil end bare en mand, der aggressivt sad og fisede midt i flyet for at provokere folk omkring sig:

Det er vanvittigt, at vi blev rodet ind i det. Vi anede ikke hvem, de her gutter var - vi var bare uheldige nok til at sidde på samme række som dem. Vi havde ingenting gjort.

De gjorde intet for at forsvare den bizarre opførsel fra de ansattes side.

Er det fordi, de tror, at alle marokkanere laver ballade? Det er frygten for det, der gør, at vi ikke vil lade sagen ligge.

Vi blev nødt til at finde et nyt fly hjem med et andet selskab.

Det eneste, jeg vil sige, er, at de ansatte var meget provokerende og eskalerede situationen.


Okay, her er alle de tanker, der dukker op, når jeg læser dem. Bare rolig, det er kun fire punkter, så det tager ikke mere end et sted mellem 50 og 1000 ord:

  1. Jeg har ret godt styr på tingene, når det kommer til min røv. Jeg tror, jeg har et ret stabilt røvhul. Vi har et godt forhold til hinanden, mit anus og jeg, og det bygger på solid gensidig tillid. Det, jeg prøver at sige, er, at det er meget sjældent, at jeg slår en skid uden aktivt at ville gøre det. Jeg kan ikke lide at prutte foran folk, så hvis jeg kan komme til det, går jeg ud på toilettet og giver slip. (Mange mennesker vil sikkert sige, at jeg er sygeligt forfjamsket omkring prutter, og at jeg burde få noget hjælp). Det er ret lang tid siden, at jeg sked i bukserne. Jeg tror godt, at man kan holde en prut inde op til et vist punkt. Der er ingen grund til at skrupskide på et fly. Du behøver faktisk overhovedet ikke at prutte på et fly. Hvis du har pruttet så mange gange, at folk omkring dig begynder at brokke sig, så har du pruttet alt, alt for mange gange.
  2. Men lad os vende den om. Her er en øvelse: Hvor mange gange skulle personen ved siden af dig på et fly prutte, før du trykkede på knappen og tilkaldte personalet for at klage? Én prut kan jeg godt tolerere. Det sker jo. Ved to til tre prutter begynder jeg at tænke lidt dårligt om personen ved siden af mig. Dubai til Amsterdam er en 7,5 timers flyvetur, og et almindeligt menneske prutter 14 gange om dagen eller 1,7 gange i timen. Det vil sige, at flyveturen giver os en gennemsnitlig pruttemængde på 12,75 styks per anus om bord. Samtidig kan jeg ikke lade være med at medtage min egen indgroede britiske attitude. De to modstridende faktorer - behovet for at klage og behovet for ikke at klage - der ramler sammen i en drabelig duel. Hvor mange prutter ville jeg tolerere, før jeg brokkede mig? Fra prut nummer seks til nummer 12 ville jeg begynde at rulle med øjnene og sukke. Hvis vi kom forbi nummer 12, ville jeg begynde at tænke voldelige tanker. Men ville jeg nogensinde nå til at klage? Og endda i sådan en grad, flyet måtte lande i Østrig? Jeg tvivler på, om der findes prutter nok verden til det.
  3. Hvis nogen bad mig om at holde op med at prutte, ville jeg holde op. Jeg ville i hvert fald ikke nægte at holde op. Kan du forestille dig den voldsomt intense og brændende følelse i brystet, når en fuldkommen fremmed beder dig om at holde op, fordi du prutter for meget? Nogle gange skal man bare prutte: Det er jeg klar over. Men hvis nogen har vendt sig mod dig, kigget dig dybt i øjnene, og sagt: "Undskyld, men du bliver nødt til at stoppe med at prutte", så ville jeg holde op. Hvis kaptajnen fortæller over anlægget, at folk simpelthen bliver nødt til at stoppe, ellers må flyet nødlande - så ville jeg stoppe. Jeg ved godt, hvordan prutter fungerer. Jeg har pruttet før i mit liv. Jeg har været i situationer, hvor jeg virkelig gerne ville prutte, men lod være. Hvis nogen bad mig om ikke at prutte, ville jeg stoppe så hårdt, at hele min krop ville slå knuder på sig selv, og jeg ville dø.
  4. Jeg tror, det er på tide, at vi som menneskehed i fællesskab indrømmer, at vi ikke er fysisk gearet til at flyve. Det skal vi fatte. Vi bliver ved med at skide og komme op at slås og pisse og prutte, hver gang vi skal op i en flyver. Vi bliver dehydrerede og afstumpede. For nylig fløj jeg 12 timer til vestkysten af USA, og jeg var ved at blive sindssyg hele vejen. Det menneskelige sind kan ikke underholde sig selv i 12 timer i træk uden at blive vanvittig. Elon Musk har lige sendt en bil ud i rummet for at fremstå endnu mere som en ekstravagant Bond-skurk, og det eneste, jeg kan tænke, når jeg ser den rum-mannequin låst fast bag rattet, er: Hvad hvis det var et rigtigt menneske? Ville de eksplodere af presset fra alle de undertrykte prutter? Ville de, ligesom jeg, sidde og nyde to tilfældige afsnit af New Girl? Ville de spise et tungt måltid og have det vildt underligt og dårligt de næste 18 timer? Vi kan knapt fungere, når vi flyver nogle få kilometer over jorden. Vi er som art ikke klar til rummet. Pruttemanden fra Dubai-flyet er en advarsel til hele menneskeheden om vores fremtid: Hold jer fra det ydre rum. I kommer til at skide i bukserne.