Der er noget specielt over at få fingrene i en sang, der ikke er udgivet endnu. Det er følelsen af, at man kender til en hemmelighed, som andre folk ikke har fået nys om endnu. Og det får af en eller anden grund sangen til at lyde bedre, end når den er almindeligt tilgængelig på streamingtjenester.Årsagen til, at musikken lyder anderledes, når den ikke er lagt ud til offentligheden, er nok, fordi det kan være ret omstændeligt at få fat på især danske musikeres musik, før de er klar til at udgive den, med mindre du har direkte kontakt til folkene bag nummeret, er medlem af musikpressen eller bare ufatteligt heldig. Sådan har det i hvert fald været indtil for nylig. I dag er en aktiv Facebook-profil nemlig alt, du skal bruge, for at få fat i nogle af landets største musikprofilers numre, der endnu ikke har fået – og nogle gange aldrig får – en officiel udgivelse. Facebookgrupper som Nye sange eller dem som folk søger har tiltrukket tusindvis af mennesker (5.872 medlemmer i navngivne gruppe i skrivende stund), der aktivt deler musik, der ikke er blevet udgivet.
Medlemmerne af den her type grupper efterspørger og deler til tider også uopfordret numre, der ikke er udkommet og deler typisk links til numrene gennem Dropbox. En metode, der gør det sværere at få nummeret fjernet, end hvis man for eksempel uploader til YouTube, hvor spørgsmål om musikalsk ophavsret ofte resulterer i, at videoer bliver taget ned. (på Nye Sange-gruppen er der dog også et administrator-opslag, der argumenterer for, at det er af respekt for kunstnerne, at man ikke bør dele musikken i så åbne fora som YouTube.)Gilli og de andre har lavet en sang, der hedder "Ruller Op", der er et kæmpe hit, som alle kender, selv om den aldrig er blevet udgivet.
”Gilli og de andre har lavet en sang, der hedder ”Ruller Op”, der er et kæmpe hit, som alle kender, selv om den aldrig er blevet udgivet. De optræder med den til deres koncerter, og publikum kender alle sammen teksten til den.”Sådan fortæller Ali Sufi for at forklare omfanget af de danske musiklæk. Han har startet pladeselskabet Heritage og arbejder til daglig sammen med flere af de kunstnere, der får delt deres musik på den måde. I Danmark drejer det sig nemlig nærmest eksklusivt om urbankunstnere.Men selv om man kunne forestille sig, at den slags læk var et problem og et irritationsmoment for kunstnerne, er det ikke så nemt at finde nogen, der vil kritisere tendensen offentligt. Heller ikke de store pladeselskaber er interesserede i at udtale sig om udviklingen – selv om ophavsretten rent faktisk betyder, at de ville have lovgivningen på deres side, hvis de ville gå lovens vej for at få fjernet læk. Og det kan sagtens være, fordi de ikke nødvendigvis ønsker at stoppe læk, siger Ali Sufi.
Annoncering
”Man skal ikke glemme, at de folk, det her sker med, er folk, der laver musik til gaden, til drengene. Derfor får de musikken. I sidste ende har de det okay med det, for dem, der deler det, er dem, de har lavet musikken til. Musikken er ikke kun lavet for at være en vare,” siger han. ”Det har udviklet sig til at fungere lidt som med mixtapes i 90’erne. Det holder fansene i gang og sørger for, at de får noget af det, de efterspørger. Der er dog den forskel, at mixtapes plejede at være ting, man ikke kunne udgive kommercielt – sådan er det ikke helt her.”Men som det sker med de fleste ting, der bliver populære på nettet, bliver der naturligvis også spekuleret i personlig fortjeneste læk-grupperne.”Jeg kan se, at visse undergrundsartister har folk til at leake bevidst for at skabe efterspørgsel på deres sange,” siger Ali Sufi.Bag Nye sange eller dem som folk søger står 15-årige Alem Hodzic fra Valby. Han oprettede gruppen for et halvt års tid siden, efter han var blevet træt af, at en anden gruppe for lækket musik, han var medlem af, var begyndt at opkræve betaling. Og den mere kollektivt drevne tilgang viste sig at tiltale folk.”Jeg startede med bare at invitere et par venner, og så er det gået virkelig stærkt, hvor vi bare får nye medlemmer hver dag,” fortæller han.
Hvor folk har musikken fra, ved han ikke, men han gætter på, at lækkene opstår, når folk kender nogen, der har været i studiet med musikerne og på den måde får fat i en version af musikernes demoer. Der er flere musikere, der har kommenteret på opslag, fortæller Alem – nogle er irriterede over, at deres musik er blevet lækket, mens andre er glade for omtalen.”Jeg fjerner normalt ikke links, fordi det ikke er mig, der poster dem. Men er der nogen musikere, der skriver til mig privat og beder om at få fjernet et link, skal jeg nok tage det ned.”Men hvad er det egentlig, der er drivkraften bag gruppen, når der ikke er penge involveret? For Alem er det at gøre fællesskabet så stort som muligt.”Jeg vil gerne have, at gruppen bliver spredt ud over det hele, så alle kender den – også de kendte, som for eksempel Gilli. Det er ikke, fordi jeg bliver kendt som sådan, men folk skal vide, at det er os, der har lavet den. Man kan godt sige, at det handler om prestige.”