"Det var en forfærdelig tid. Men glad ser jeg ud," siger Rikke. Privatfoto

Rikke har været alkoholiker og skammer sig stadig

Da jeg var 29 år drak jeg impulsivt, tvangspræget, og jeg forsøgte at gå på antabus. Alligevel endte jeg med at drikke min venindes whiskey om natten, mens hun sov.

|
okt 22 2018, 10:30am

"Det var en forfærdelig tid. Men glad ser jeg ud," siger Rikke. Privatfoto

Hver dag på vejen hjem forsøgte jeg at styre uden om rødvinen i Netto. Det lykkedes næsten aldrig, og som 29-årig drak jeg i gennemsnit mellem én og halvanden flaske vin på mit værelse om aftenen efter arbejde. Mit forbrug overhalede min planlægning, så når jeg havde drukket det rødvin, jeg havde liggende, listede jeg mig ud af mit værelse for at stjæle whiskey fra min venindes barskab, efter hun var faldet i søvn.

Vores værelser lå side om side på førstesalen i et stort hus i Nordsjælland, og barskabet var placeret i stuen neden for trappen. For at være sikker på, hun var faldet i søvn, standsede jeg i mørket foran hendes dør og kiggede efter lys fra dørsprækken. For det meste var jeg fuld på det tidspunkt. Om dagen skulle jeg møde i praktik som akademisk medarbejder på Christiansborg i forbindelse med mit kandidatstudie, og jeg ville mere end noget andet ønske, jeg bare kunne være gået i seng. Og alligevel blev jeg ved.

Min største skræk var at blive opdaget af min bofælle, som jeg også anså som min nye veninde. Hun var velformuleret, super tjekket, sjov og omsorgsfuld i en grad, der gav mig præstationsangst. Alene tanken om, at hun kunne finde ud af, at jeg var begyndt at drikke af hendes whiskey, mens hun sov, fyldte mig med skam, og jeg frygtede at ødelægge vores venskab.

Dagen efter jeg var flyttet ind, hjalp vi hinanden med at male mit nye værelse. Vi kravlede langsomt på gulvet langs væggene og malede listerne hvide og diskuterede, om det var muligt at være venner med vores ekskærester.

Et halvt år tidligere havde jeg en ugeeksamen, men jeg havde drukket mig fuld hver dag og kunne ikke skrive den. Eksamensperiodens sidste dag endte med, at jeg drak to flasker rødvin og røg cigaretter på mit værelse, indtil klokken blev syv om morgenen, og jeg fik et angstanfald. Det var kulminationen på mange måneders hverdagsdruk og en svingende tilstedeværelse gennem første semester af mit kandidatstudie i Århus.

Efterfølgende lavede jeg en aftale med min psykolog om, at jeg skulle spise antabusser. Det gik godt de første par måneder, men da jeg flyttede ind hos min veninde og begyndte på Christiansborg, blev pakken liggende uåbnet i skuffen på badeværelset - min dårlige samvittighed i pilleform.

Jeg havde oprindeligt været ædru i et par dage omkring min flytning, og mens vi malede mit værelse den dag, havde jeg taget en hurtig beslutning om at fortælle hende, at jeg havde et problem med alkohol, og at jeg ikke ville drikke længere. Hun havde takket mig for at vise hende tillid og bakket op omkring min beslutning.

Men der gik ikke længe i min nye hverdag i Nordsjælland, før jeg købte rødvin med hjem på vej fra arbejde. Ligesom tidligere drak jeg igen flere dage, end jeg holdt mig ædru. På et tidspunkt kunne jeg ikke længere blev fuld af at drikke rødvin, og jeg græmmede mig ved tanken om, at jeg måtte være den eneste kvinde i Danmark, der drak, som jeg gjorde. Da jeg først havde tænkt den tanke, besluttede jeg at holde mit alkoholvaner skjult. Hvis bare jeg havde vidst, jeg langt fra var alene.

Ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 har omkring 585.000 danskere et skadeligt alkoholforbrug, mens minimum 140.000 er direkte afhængige af det - heraf er lidt over hver tredje en kvinde. Det vil sige ca. 50.000 danske kvinder. Sum lige over det tal.

Det er også noget, man bemærker i organisationen, Alkohol & Samfund. "Unge kvinder på 19-20 år er kommet op på niveau med drengene,” lyder det fra specialkonsulent, Erik Linde.

De unge kvinder går stik modsat de positive tendenser, der viser, at både salget af alkohol i Danmark generelt er faldet siden 2000, og at 'binge-drinking', (dvs. at man drikker flere end fem genstande ved en enkelt lejlighed) er bremset lidt op.

Debutalderen for at drikke sig fuld er til gengæld steget, lyder det fra Alkohol & Samfund.
”Der er sket et skifte fra, at vi var meget lalleglade omkring alkohol, og at det at drikke sig fuld blev set som noget sejt. Men det er ikke bare fedt at drikke længere. Det er ligesom en forståelse for, at det er noget, man skal være forsigtig med,” siger Linde.

Det gælder dog desværre ikke for alle grupper. ”Vi ser ikke samme fald hos pigerne. Vi kan ikke forklare hvorfor, men de har ikke sat deres forbrug ned, sådan som drengene har, og det er jo bekymrende,” siger han.

Første gang jeg blev fuld, var jeg 14 år, og jeg havde kun tilladelse fra min mor til at drikke én øl. Men jeg havde jeg købt en halvliters hvidvin i flaske i Søstrene Grene i Aarhus midtby og drukket den plus to øl på ingen tid på boldbanerne sammen med mine skolekammerater. Jeg var blevet forskrækket over at føle mig ude af kontrol og var gået direkte hjem for at græde mig i søvn over, hvad jeg havde gjort.

Da jeg var 27 år, fik jeg konstateret en svær depression, og på det tidspunkt havde jeg fået det fedt med at drikke mig fuld til festlige lejligheder. Men det var først, da en veninde en dag aflyste en middagsaftale, at jeg for første gang åbnede en flaske vin alene. Jeg drak næsten den hele på mit værelse, mens jeg sad foran computeren og lyttede til musik på Spotify. Alkoholen fik tankerne til at slumre hen, og det lettede den paniske angst og depressive tilstand, jeg var begyndt at føle hver aften, når jeg skulle lægge mig til at sove. Jeg vidste, det ikke var godt at drikke alene, men jeg tænkte, at jeg ville stoppe igen, så snart depressionen lettede. Tre år senere gik det helt galt.

På trods af, at jeg desperat ønskede at kunne styre mig og kun drikke rødvin, begyndte jeg, mens jeg boede i Nordsjælland, at liste fuld ud af mit værelse sent om aftenen for at finde mere at drikke. Min nye bofælle arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske, og når hun havde nattevagt, tændte jeg lyset i hele huset og gik skødesløst ned af trappen for at hente whiskeyflasken frem fra skabet og skænke drinks op i glas på køkkenbordet. Men når hun var hjemme, var jeg nødt til at gøre det i det skjulte.

Jeg husker skammen, som sad jeg foran skabet lige nu. Den der hidsige, varme fornemmelse, der flammer op langs halsen og hænger under øjnene, mens jeg knælede foran møblet og forsøgte at åbne skabslågen uden at larme. Dén scene, fra at jeg åbnede skabslågen, til jeg fik fat i whiskeyflasken og kunne lukke lågen igen, har brændt sig ind i min hukommelse.

Jeg trak knap vejret, før jeg havde stillet flasken tilbage.

Hun vågnede aldrig, og hver nat kunne jeg kravle op af trapperne igen, lukke døren ind til mit værelse og drikke det glas whiskey, jeg havde hældt op. Men bare tanken om den knirkende låge, og skammen over ikke at kunne styre mig, optog alle mine tanker. Og den følelse, de udløste, var nok til, at jeg drak senere samme aften for at glemme det.

Ifølge WHO, hvis definitioner Sundhedsstyrelsen bygger sine tal på, er man afhængig af alkohol, hvis man inden for det foregående år kan sætte kryds ud for tre af følgende seks reaktioner som 'craving', svækket evne til at styre indtaget, abstinenssymptomer, toleranceudviking og vedvarende forbrug. Mens jeg drak, havde jeg alle reaktioner med undtagelse af abstinenserne.

Fem måneder efter jeg var flyttet ind, stod min veninde en aften og hang op af køkkenbordet med sin telefon i hånden. "Klokken er otte. Det er langt over cocktail hour. Skal vi ikke lave en irsk kaffe?" Jeg blev paf. Mine tanker kredsede om alkohol dagen lang, mens hun fuldstændigt havde glemt, at jeg ikke skulle drikke alkohol. Alle mine nakkespændinger forsvandt på et øjeblik. "Det skal vi da," sagde jeg.

"Jeg ved, vi har kaffe, fløde og sukker. Har vi noget whiskey?” Hun drejede sig væk fra mig og ledte i skufferne efter ingredienser. Jeg havde endnu ikke nået at fylde nyt whiskey på flasken siden sidst. Jeg stjal et blik på hende. Hun gik i gang med at finde brun farin og kaffebønner frem fra skufferne, da hun pludselig vendte sig om og så på mig med løftede øjenbryn. ”Nu skal jeg se efter,” sagde jeg. Jeg gik langsomt hen til møblet, skubbede lågen til side med håndfladen og bukkede mig for at se ind på den flaske, jeg havde haft fat i så mange gange. ”Ja, det har vi sørme.” Jeg forsøgte at lyde neutral. "Lågen knirker lidt, hva?" tilføjede jeg. Jeg krummede tæer over mig selv, mens jeg løftede whiskeyflasken ud af møblet og gik hen til køkkenbordet og stillede den foran hende.

Jeg var lettet. Èn dag mere.

Og så stopper jeg.

Artiklens forfatter, Rikke Winther er 34 år og stoppede med at drikke for to år og to måneder siden.

Mere VICE
VICE kanaler