En hyldest til lange nætter på LimeWire

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

LimeWire var en gratis peer-to-peer-fildelingstjeneste, der eksisterede fra 2000 til 2010, hvor den blev lukket af de amerikanske myndigheder efter en fire år lang juridisk kamp med den amerikanske musikindustri. Men på det tidspunkt var den, sammen med Napster, for længst gået i glemmebogen. Streamingapps var ved at blive mere udbredte, og ideen om at "downloade MP3’er ulovligt" syntes bedaget. Hvis man taler med en vilkårlig person under 21 om LimeWire, vil de sikkert tro, du taler om en vape-smag eller en subgenre. Men for mig og andre, som er midt i 20’erne, så repræsenterede LimeWire en veritabel skattekiste. Det lyder absurd i en tid, hvor YouTube og streaminggiganterne er så store, som de er, men selve det, at du kunne skrive en titel i et søgefelt og rent faktisk finde en sang, var kæmpestort.

Da jeg var en 13-14 år, havde jeg en magisk lille tidsramme mellem aftensmaden og sengetid, hvor jeg kunne besøge en spændende ny verden, der virkede både anonym og samtidigt gigantisk. Jeg scrollede gennem filer, indtil indersiden af mine øjenlåg lignede noget fra The Matrix, og opdagede bands som My Bloody Valentine, mens jeg ledte efter Sonic Youth (det var ret almindeligt, at filerne havde de forkerte titler) eller soundtracks fra sidst i 90’erne (af en eller anden grund var der meget musik fra Human Traffic og Trainspotting) eller undersøgte den musikalske arv (skud ud til Bowies cover af "Sorrow"). Dengang skulle man selvfølgelig navigere gennem et hav af porno med filnavne som “6girlslesbianthreesomexxxgangbang.wav” og virus-links, der fik din skærm til at eksplodere af popups, når man downloadede musik. Men når man først havde musikken på sin computer, brændte man den ud på en CD, hvor man skrev titlerne ned med sprittusch på forsiden. Det var et helt ritual i sig selv, som var tilfredsstillende, og som jeg ikke har oplevet i den form siden.

I et essay i Hazlit fanger Helena Fitzgerald helt perfekt den stemning og energi, man oplevede, når man udforskede internettet dengang. "Der var noget seksuelt over internettet dengang, og det var også det, der var så tillokkende," skriver hun. "Det var et sted, hvor vi kunne tale om ting, som vi ellers aldrig talte højt om." For mig var der ikke noget "seksuelt" ved LimeWire, som der for eksempel var i chatrooms i begyndelsen af 00’erne, men der var noget hemmeligt og intimt ved hele processen, som var meget appellerende. Som Fitzgerald påpeger i sin artikel, så er teenageårene den tid, hvor man udvikler sin smag og sin identitet og finder ud af, hvem man vil være. På LimeWire kunne man bruge timevis på at lede efter det perfekte nummer at lytte til, og fordi man netop følte sig helt alene og anonym, kunne det være hvad som helst. Før da hørte man kun musik, når man havde købt en fysisk plade, i radioen eller på tv, men de platforme var meget mere offentlige, så derfor blev det mere performativt. Lige pludselig behøvedes man ikke længere lade, som om man kunne lide Kerrang! eller Kiss, eller hvad ens venner nu lyttede til. Man kunne downloade Britney-albums indtil klokken to om morgenen eller dyrke norsk blackmetal. LimeWire gjorde din smag personlig.

Den verden, som LimeWire introducerede musikfans for, er ikke som sådan forsvundet – den er bare blevet del af dagligdagen, så vi bemærker den slet ikke længere. At sidde hele natten og klikke sig gennem den ene Soundcloud-profil efter den anden eller lade YouTube-algoritmen sætte en liste af japansk 80’er-pop sammen til en er bare det, man gør i dag. Hele processen har også fået en ny form for energi. I stedet for at være plugget ind i en maskine efter skole og sidde og rode gennem en hel bunke lort som en cyberdetektiv, kan du i dag lytte direkte over din telefon når som helst. Derfor føles det også mindre intimt og privat. Det er ikke lige så spændende og farligt, som det føltes engang.

Når det er sagt, så savner jeg ikke LimeWire. Det er naturligvis meget bedre, at unge mennesker i dag kan lytte til deres yndlingstracks på Spotify eller en lignende platform i stedet for at risikere at downloade en milliard vira i håb om at få et nu-metal megamix, der slet ikke findes, eller ved et uheld downloade en video af en person, der får hovedet hugget af, fordi man leder efter t.A.T.u. Men programmet har helt sikkert været vigtigt for min musiksmags udvikling. Hvis ikke det var for LimeWire, ville jeg nok ikke kunne samtlige obskure Placebo-tracks udenad. Jeg ville aldrig have Virgin Suicides på en brændt CD. Og jeg havde muligvis aldrig lyttet til andet, end det, det var meningen, at jeg skulle "lytte" til. LimeWire gjorde mig til en musiknørd og en internetnørd på samme tid, og jeg tror, det har betydet det samme for mange andre.