FYI.

This story is over 5 years old.

Internetvideoer af særlig betydning

Harry Styles’ video til en sang om sex og coke byder på børn og hundehvalpe

Mine damer og herrer: ”Kiwi”.
Lauren O'Neill
London, GB

Lad mig begynde med at sige: Harry Styles er en gave til musikindustrien. Han er en af de få mandlige kunstnere – måske den første – der vedkender sig alle sine unge, kvindelige fans, og hans koncerter er ligesom frirum, hvor teenagere kan udforske deres identitet og selvopfattelse. Jeg ville i den grad ønske, at jeg havde haft en Harry Styles i min egen ungdom.

På sit album, Harry Styles, der udkom tidligere på året, findes tre sange, som man med lidt fantasi kan kalde ”de rock-agtige numre”. De er også, helt objektivt vurderet, de stærkeste sange på albummet. ”Carolina” er præget af en Stealer’s Wheel-agtig munterhed, ”Only Angel” er Harry Styles’ Rolling Stones-øjeblik, og den absolut tungeste af de tre og mest populære blandt fans er ”Kiwi”, der har vist sig at være så populær, at Styles ofte ender med at spille den flere gange på en aften. ”Kiwi”-feberen nåede for nylig nye højder, da Harry Styles gled i en kiwi på scenen, som en fan havde smuglet med ind til koncerten og kastet efter sangeren. Det er farligt at være popstjerne, især når man opkalder sange efter lettilgængelige fødevarer.

Annoncering

Det giver god mening, at teenagepiger elsker ”Kiwi”. Det er en lettere gammelklog, men sexet, sang om at knalde (// Now she's all over me, it's like I paid for it //) med et par slet skjulte referencer til stoffer (// Harlem Tunnel for a nose / It's always backed up //, efterfulgt af meget åbenlyse sniffe-lyde), og teenagere elsker intet højere end glamourøse rockstjerner. Det er nærmest en naturlov. Men som musikvideoen til sangen, der udkom tidligere i dag, også viser, er Harry Styles en mand med mange lag.

Hvor andre kunstnere med et lignende budget (læs: gigantisk) måske havde brugt pengene på en video med en masse halvnøgne kvinder og et backingband klædt i læder fra top til tå, så har Styles valgt en anden tilgang. Videoen, der er Harry Styles’ anden – den første var "Sign of the Times" – udspiller sig således: En flok børn kaster mad efter i anden på en skolegang, der ser helt ekstremt engelsk ud, og så træder den rigtige Harry Styles pludselig ind sammen med en flok hundehvalpe (???). Det er alt (selv om den seje, lille pige, hvis jakkesæt matcher Harrys, også skal nævnes.) Det giver, i begrebets mest grundlæggende betydning, ingen mening overhovedet. Det er faktisk så ufedt, at det bliver fedt, og derfor er den selvfølgelig helt perfekt.

Se videoen herover, mærk forvirringen og lad dig rive med. Den er sjov.

Se videoen herover, mærk forvirringen, og lad dig rive med. Den er sjov.