danmark

Vi spurgte danske studerende, hvad de spiser, når de er på røven

Danmark hører til de få lande, hvor folk ligefrem bliver betalt for at studere. Men derfor kan man jo godt se sig nødsaget til at kalde afgnavede pizzaskorper for aftensmad eller koge æg i en elkedel.

af Heidi Svømmekjær; billeder af Amanda Hjernø
17 november 2017, 9:10am

Alle billeder af Amanda Hjernø.

Hvis du ikke ligefrem sidder og læser op på Almen mikrobiologi II lige nu, kan du måske huske, hvordan det var dengang. Opmærksomheden flakkede fra fredagsbar og Foucault til BA-projekt og bollevenner, mens underviseren prøvede at sutte sin powerpoint op fra slap. Det var tiden med den første vilde frihed kombineret med urimeligt mange stillesiddende timer i læsesalen. Penge var der ikke mange af, men fantasien trådte gerne til, når SU'en slap op.

Er man i dag udeboende og i gang med en videregående uddannelse i Danmark, får man cirka 6000 kroner i SU om måneden før skat. Samtidig koster et værelse i København omkring 4-6000 kroner om måneden. Det betyder, at mad og ballade ofte finansieres med studiejobbet, og så hænger kvaliteten af måltiderne tæt sammen med antallet af vagter i Espresso House. Det, og så lidt god gammeldags opfindsomhed.

De fleste mennesker er mere anarkistiske kokke i 20erne, hvor deres køkkenidentitet endnu er en dump, uformelig masse med rigt potentiale. Når det er sagt, så huserer der en række bud inden for studenterføde. Her er hvad vi lærte på vores rundspørge blandt tidligere og nuværende studerende i København.

Ketchup er en grøntsag
Dette er det første og vigtigste bud. Det betyder, at den skal bruges i generøse mængder (for grøntsager er jo sunde), og det helst som sovs direkte fra flasken. Flere omtaler ketchuppen som den evige ven i nøden, der kan forvandle en pose pastaskruer til en ret. Michael, der var studerende på etnologi, fortæller: “Dengang indgik der ofte en medisterpølse i ugemenuen. Den stegte jeg på en pande og tilføjede en masse løg og ketchup efterfulgt af vand. Ketchuppen blev således fortyndet i en vandig løgkompot, så det endte som en slags pølsemix. Den spiste vi ofte foran Frasier, og min roomie kunne sjældent tale i en halv time efter på grund af overmæthed.”

Toast er et blankt kanvas, man kan udtrykke sig på
Camilla, studerende fra Ernæring og sundhed, siger: “Der var en periode, hvor min go-to-snack efter en bytur var blødt toastbrød. Det toppede jeg så med Philadelphia, en eller anden slags chips og lige et sprinkle med persille. Det smagte vildt godt!”

LÆS MERE: Debatten raser: Skal man stille ketchup i køleskabet eller ej?

Yones fra samme studie fortæller “Første gang jeg havde røget, åd jeg en hel pakke tørt hvidt toastbrød og kastede det op bagefter. En anden gang hvor jeg kom sent hjem fra basket og satte mig til at ryge, fik jeg fråderen på. Så åd jeg en stak gamle crusts fra en frysepizza, bare fordi jeg trængte til noget sprødt. Når man har røget, smager det sgu ok.”

Mad er til for at blive blandet
Studenterføde skal helst være én ret, og gerne en herlig heksegryde af E-numre og præparerede fødevarer. Ikke noget med separate saucer, kogte grøntsager og salater her. Det skal kunne indtages i én stor bunke for at være rigtigt.

Michael fra etnologi serverede også sin helt egen miskmask: “Min roomie og jeg plejede at spise noget, som jeg kaldte tunfråderen. Det var en mængdemæssig delikatesse for fattige studerende. Forestil dig et bjerg af udkogte ris lagt ned i en bradepande med løg, peberfrugt og dåsetun (og engang imellem også oliven, når vi havde råd). Dertil et lag af smeltet havarti på toppen. Faktisk har jeg udelukkende glade minder om tunfråderen, og jeg blev engang fornærmet, da en anden studerende syntes det var underligt. Måske er det fordi, jeg fik den over 35 gange, at jeg har svært ved at medgive, hvor ulækker den i virkeligheden er.”

Stina fra kunsthistorie fortæller om et andet og mere benhårdt fænomen: “I mit kollektiv var der et par drenge, der studerede medicin og nanoteknologi. De lavede det, de kaldte for en 'kødsalat'. Det var en blanding af ristede eller kolde cocktailpølser, spegepølse, kødstrimler, skinke, og hvad der nu ellers var af kødpålæg for at få et nærende måltid."

Less is more
Katrine husker sin tid som antropologistuderende: “Da jeg boede på kollegium i Sydafrika kogte jeg æg i min elkedel på værelset. Nogle gange krakelerede ægget, så trevler af æggehvide flød ud blandt varmeelementerne. Men det generede mig ikke. Jeg kogte stadig vand til kaffen i den samme elkedel. Det ville jeg sgu ikke gøre i dag. Jeg levede også i en periode af tørret kød (såkaldt biltong) til morgenmad. Det var praktisk, nærende og kunne holde længe i maven. Og så smagte det jo godt, det kød.”

LÆS MERE: Fem danskere fortæller om det vildeste de har spist efter en bytur

Naja tænker tilbage til tiden på studenterkursus, hvor hun holdt en noget stram stil. “Jeg kørte rugbrødsmadder med pesto og gedefeta til aftensmad og rugbrødsmadder med tun og iceberg til frokost et halvt år i streg. Min biologilærer troede jeg løj, da jeg skulle liste mit madindtag til et forsøg, men den var god nok. Har også en veninde, som jeg for nylig mobbede, fordi hendes hofret i studietiden var frysepizza med frosne ærter og flødehavarti. Så mindede hun mig om, at jeg engang formåede at servere kogepose-ris for hende. Altså bare kogepose-ris. Intet andet. Og hvorfor? Det var vel hvad køkkenet og kokken formåede.”

Høje krav kræver ofre
Selvom ketchup stadig er gud blandt studerende, er der også en stor skare, som stiller større krav til deres mad. Det skal helst være både lækkert, forsvarligt produceret, økologisk og nærende. Hvis det er den type kløe, man har, kan det godt betale sig at skrabe 1000 kroner sammen til en studentermenu hos Noma. Og hvis budgettet ikke rækker til det, må man ty til alternative midler.

LÆS MERE: Forskere kom til at give studerende koffein svarende til 300 kopper kaffe

Stella fra Ernæring og sundhed fortæller: “Engang skraldede jeg meget. Især Irma har lækre ting, og det er økologisk det hele. Der var en periode på fire måneder, hvor jeg slet ikke købte mad. Jeg var en kræsen skralder og brugte lang tid på det. For eksempel skal man altid tjekke emballagen på kød og fjerkræ - der må ikke være hul på en kylling, og udløbsdatoen (ikke sidste salgsdato) skal ikke være overskredet. Jeg levede af and i flere måneder efter jul og lavede andekebab af pulled and. Bare kødet koges godt nok. Min roomie var værre, hun spiste kød, der var 10 dage gammelt. Det gik fint - bare man bruger sine sanser fornuftigt, går det nok. Man føler sig måske lidt ussel, når man står der med sin lommelygte og roder i affald, og jeg er da også blevet smidt væk et par gange. Men jeg vil hellere skralde kvalitet end bruge penge på en eller anden fattig sandwichskinke.”

Tagged:
Munchies
Food
studerende
SU
studentermad