Broadly

Fem tidligere elever fra nordsjællandske gymnasier fortæller om deres puttemiddag

Puttemiddage er en gammel tradition på mange gymnasier nord for København. Her kan du både høre fra dem, der gennem tiden har været med til at udvælge putter, og dem, der har lagt krop til body shots.

af Johanne Ramskov Erichsen og Nicoline Larsen
05 september 2018, 10:22am

Modelfoto: Hedda Rysstad

Der bliver ikke nogen ”puttemiddag” på Rungsted Gymnasium i år.

Det ville ellers være omkring nu, at 3.g’s drenge og piger ville invitere en udvalgt skare af de lækreste 1.g’ere af modsat køn til middagen, der går under navnet drenge-/pigemiddag. Men efter den tidligere elev Anja Leighton stod frem i B.T. og fortalte om sine oplevelser med putteritualerne på Rungsted Gymnasium, kom der fokus på festerne, og middagene er nu aflyst. Anja fortalte om auditions, hvor 1.g'erne skulle gøre sig fortjent til en plads ved de eftertragtede middage, blandt andet ved at demonstrere deres blowjob-skills på en agurk og slikke flødeskum af 3.g'ernes kroppe.

Det er langt fra kun på Rungsted Gymnasium, at drenge-/pigemiddage finder sted. Broadlys research viser, at der også er blevet afholdt drenge-/pigemiddage på blandt andet Gammel Hellerup Gymnasium, Øregård Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Marie Kruses Skole, Espergærde Gymnasium, Nærum Gymnasium, Virum Gymnasium og Birkerød Gymnasium. De her middage er desuden ikke forbeholdt drengene, men er en tradition, som pigerne i 3.g også dyrker. Det er bestemt heller ikke en ny opfindelse, men en gammel tradition på mange af skolerne. Vi har talt med personer, der har deltaget i puttemiddage for 14 år siden.

Der er selvfølgelig forskellige traditioner på hvert gymnasium, og grovheden varierer, men der er også store ligheder. Nemlig, at de lækreste putter bliver udvalgt og inviteres til en middag med 3.g’erne, hvor det ligger mere eller mindre eksplicit i luften, at der skal ske lumre ting.

På mange af gymnasierne bliver der lavet videoer, både når 1.g'erne skal udvælges, hvor de blandt andet gerne skal svare på spørgsmål om antal af seksuelle partnere, og om de foretrækker røv eller bryster, og når det skal afsløres, hvem de særligt udvalgte 1.g’ere er. (Her var der før et link til en video, hvor en gruppe tidligere 3.g-piger fra Rungsted afslørede, hvilke drenge der skulle med til deres middag. Videoen er blevet fjernet fra Youtube, efter den her artikel blev udgivet.)

Vi har talt med en række tidligere elever om deres erfaringer med puttemiddage. Både dem, der var med som putter, og dem, der stod for at arrangere dem. Her er deres fortællinger.

Tobias – arrangerede herremiddag på Birkerød Gymnasium i 2017

Jeg var ikke selv med, dengang jeg gik i 1.g, og der skulle vælges tjenere til pigemiddagen. Men det var mig, der var frontmand i arrangeringen af det i 3.g.

Jeg har et rimelig stort netværk, så det var naturligt, at det var mig, der tog kontakten til folk. Jeg fik stablet et hold på benene af 3.g'ere – både piger og drenge, og der blev oprettet en Facebookgruppe til 3.g-pigerne og en til drengene. Så skulle vi i fælleskab vælge, hvilke 1.g-piger, der skulle inviteres med som tjenere til vores middag. Vi valgte ti piger fra 1.g og to fra 2.g, der var overtjenere. Det var vist det samme med pigerne.

Vi gik ud i klasserne og spurgte dem, vi havde valgt, om de ville være med, det var ok, hvis de ikke ville. Der var en, der ikke havde lyst, og en, der tænkte over det, som endte med at deltage.

Vi udvalgte pigerne ved en form for afstemning. Hvis man så en flot 1.g-pige, så kunne man skrive det i Facebookgruppen, og så var der afstemning til sidst.

Det handlede om udseende. Men der var også en, der var søster til en af 3.g’erne. Hun var nok mest inviteret, fordi det var lidt sjovt, men hun endte med at sige nej til at deltage.

Pigerne skulle have hvid top og sorte bukser på. Klassisk tjeneroutfit.

Samtlige 3.g’ere, både drenge og piger, kunne købe billet til efterfesten. Det hele blev holdt inde i det gamle Lions and Barrells i Parken i København. Det var et arrangement med middag og drikke delt op i drenge og piger. De tolv piger, vi havde valgt som tjenere til vores arrangement, og som sagde ja, skulle så servere for os. Der var to tjenere til hvert bord. Da vi havde spist, kom resten af skolen. Det var en god mulighed for at lave noget på tværs af årgange uden for skolen.

Vi havde lege. Der var en stripper, men det var ikke nogen af 1.g-pigerne. Jeg tror, vi havde tre forskellige lege, som jeg ikke kan huske, hvad gik ud på.

Da jeg selv gik i 1.g, blev jeg ikke valgt som tjener til pigemiddagen, det var okay, så tog jeg bare til festen bagefter.

Jeg synes, at herre-/pigemiddagene er en god måde at skabe noget sammenhold. Men jeg kan godt forstå problematikken med de piger, der føler sig overset, og udvælgelsesprocessen er måske en tand for meget, men så længe, det er noget vi selv står for, der sker uden for skolen, og der på intet tidspunkt er tvang indblandet, for det er der virkelig ikke på vores skole, så synes jeg, det er et godt arrangement, der er med til at ryste skolen sammen.

Jeg tror godt, at det kan være svært at sige nej. Der er nok et socialt pres, for der er noget prestige i det. Det er noget, der snakkes om. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, jeg troede det. Men samtidig var der jo en pige på vores årgang, der sagde nej, og det var ikke værre, end at det gjorde hun jo bare.

Amanda – var med til at arrangere en pigemiddag på Aurehøj Gymnasium i 2012

På Aurehøj Gymnasium er der tradition for at afholde såkaldte Doktorfester, hvor alle elever er klædt ud som sygeplejerske og læger. Men inden selve festen holder 3.g-pigerne en privat middag, hvor de inviterer nogle af drengene fra 1.g.

Jeg var en del af en lille gruppe af piger, som stod for at arrangere det. Vi lavede et opslag, hvor 1.g-drengene kunne melde sig til at komme og servere og lave underholdning til vores middag. Jeg tror, de skulle skrive lidt om, hvorfor de ville med. Jeg kan ikke helt huske, hvad kriterierne for udvælgelse var, men det var selvfølgelig nogle af de flotte, der skulle med.

Da vi havde udvalgt, hvem der skulle være tjenere, sendte vi en sms ud til dem alle sammen samtidigt i et frikvarter. Vi sad oppe i vinduet, så vi kunne holde øje med, hvordan drengene reagerede, når de fik sms’en. Vi kunne se, hvor glade de her drenge blev, og hvor kede af det nogle af dem, der ikke var inviteret, blev.

Til selve middagen har der vel været cirka 25 drenge fra 1.g og over 100 piger fra 3.g. Os piger fra 3.g var alle sammen klædt ud som slutty nurses. Jeg mener, drengene havde hvide kitler på, men der var ingen tvungen dresscode. Ud over at servere skulle de også stå for underholdningen. Jeg kan ikke huske præcis, hvad de lavede, men jeg tror, de dansede, og det må også have involveret flødeskum og chokoladesovs, for det tog halvanden dag at gøre lokalerne rent bagefter.

Det var en fest, hvor der var rigtig mange, der snavede med hinanden. Jeg snavede da i hvert fald med to 1.g-drenge den aften. Man skulle helst snave med dem, der gik i 1.g, og gerne så mange som muligt. Det var sådan det var.

Selvfølgelig er der status i at blive udvalgt til sådan en middag. Hvilken 16-årig vil ikke gerne blåstemples som en lækker og fed person? Jeg kan huske at have en svag følelse af at have en magt, som man ikke burde have.

Jeg tror, nogle af drengene havde det fedt, og andre har følt, at det var lidt for overvældende, fordi der var så mange ældre piger, som var på deres sidste år og lige skulle give den fuld skrue. Der er da helt sikkert blevet gramset. De var jo ligesom en form for gave, og vi jokede meget og kaldte dem kuvøseguf.

Jeg skammer mig overhovedet ikke over at have været med til at arrangere det her. Jeg synes, det er fantastisk, at der kan holdes fester på elevernes eget initiativ, og jeg håber, der stadig er Doktormiddag, for jeg synes, det var en fed fest og en god tradition, som skaber en masse sammenhold.

David – var med til at starte herremiddagtraditionen på Birkerød Gymnasium i 2010

Jeg var med til at starte traditionen med herremiddage på Birkerød Gymnasium tilbage i 2010. Vi kiggede på nabogymnasierne, Virum- og Rungsted Gymnasium, hvor de havde den her tradition, og tænke, at det skulle vi også have. Jeg var formand for Festudvalget dengang, så jeg blev spurgt, om ikke jeg ville være med til at stable det på benene.

Ideen var at holde en ryste-samme-middag for alle 3.g-drengene, som man havde gået sammen med de seneste tre år, men ikke nødvendigvis havde fået talt med. Man inviterede en 3.g-pige til at være overtjener, og så inviterede man en gruppe 1.g-piger til at være tjenere. I vores tilfælde indebar det at være tjener egentlig bare at være tjener, men jeg ved godt, at der på andre gymnasier ligger lidt mere implicit i det.

Den knap så fine del af det handler om at udvælge, hvilke 1.g-piger der skulle med til middagen. Vi gjorde det sådan, at der blev nedsat en drengegruppe, der stod for at udvælge de pæneste piger fra 1.g. De piger, der blev valgt, syntes, det var lidt spændende at være til fest med alle 3.g-drengene og andre var lidt skeptiske overfor konceptet, da det var første gang, vi afholdte det. Men jeg tror, nogle tog det som et skulderklap.

Pigerne blev bedt om at have hvid overdel og sort underdel på, så de lignede tjenere.

For mig var det mest en fest for alle os drenge i 3.g. Men for nogle af de andre drenge blev det meget til en scorefest og kom til at handle om at drikke de her putpiger under bordet. Men generelt var vores middag over bæltestedet. Det eneste, der ”gik galt”, var, at der var nogle af pigerne, som fik for meget alkohol og måtte sendes hjem. Men jeg tror, de fleste havde det sjovt til festen.

Jeg ved, at traditionen stadig eksisterer på Birkerød Gymnasium. At have været med til starte den er ikke det, jeg skriver forrest i mit CV, og jeg kommer heller ikke til at fortælle børnebørnene, at ”det var farfar med til at lave”, da det har udviklet sig til et andet koncept end det, vi oprindeligt havde i tankerne. Delen med udvælgelsen af pigerne er jeg ikke stolt af, for det var jo ikke så pænt.

Mikkel – var putte til en pigemiddag på Nærum Gymnasium i 2006

Jeg blev inviteret til en pigemiddag, da jeg gik i 1.g, og igen da jeg gik i 2.g. Der var et udvælgelsesritual, men jeg kan ikke rigtig huske det. Jeg kan bare huske, at jeg på et tidspunkt fik en invitation, som jeg selvfølgelig sagde ja til. Jeg tror ikke, der er nogen, der siger nej. Det er jo en eller anden form for anderkendelse, selv om der også ligger noget underdanighed i det. Det er ”de lækre”, der bliver inviteret med, sådan er det jo.

Det, jeg tydeligst kan huske, er, at man skulle have bar mave og butterfly på, for jeg var lige begyndt at få hår på brystet. Det var sådan lidt metroseksuelle tider, så jeg overvejede, om jeg skulle fjerne det. Men jeg endte med at lade det blive.

Selve aftenen var delt op i to dele. Først sad alle 3.g-pigerne og spiste, mens vi var cirka 15 drenge fra de yngre klasser, som gik rundt og serverede mad og drikke for dem i bar overkrop. Bagefter festede vi alle sammen. Jeg husker det som sjovt, og jeg hyggede mig egentlig meget godt. Det eskalerede selvfølgelig lidt. På et tidspunkt blev jeg lagt ned på et bord og fik taget body shots af min mave af fire 3.g-piger. Men både dengang, og når jeg husker tilbage på det nu, står det for mig som en sjov oplevelse. Folk var sgu søde.

Der var selvfølgelig en vis nervøsitet forbundet med festen, fordi man kun havde gået på gymnasiet i et halvt år, og det var den her fagre nye verden. Men det hele var også lidt en joke, for vi vidste jo alle sammen godt, at det var åndsvagt.

Christina – var putte til drengemiddag på Rungsted Gymnasium i 2004

Da jeg gik på Rungsted Gymnasium var drengemiddage allerede en gammel tradition, som man var meget stolt af.

Det fungerede sådan, at drengene fra 3.g nominerede nogle piger fra 1.g, som så skulle op på scenen foran hele skolen og fortælle, hvorfor netop de skulle have lov at komme med til drengemiddagen. Jeg var en af de nominerede. De fleste af os sagde: ”Fordi jeg er sød, sjov og god til at feste.” Derefter udvalgte drengene dem, de helst ville have med, som så fik en skriftlig invitation.

Da jeg fik min invitation, blev jeg glad og stolt, for det betød, at man var en af dem, drengene syntes, var lækker. Når man er 16 år gammel ,er det jo en kamp om, hvem der er sejest og pænest, og jeg var lige begyndt på gymnasiet, og det føltes som en form for accept.

Selve drengemiddagen blev afholdt nede i sejlklubben på Rungsted Havn. Jeg tror, vi var ti piger fra 1. g, der var udvalgt til at være med til middagen. Vi var en blandet skare – der var nogle søde, kønne piger, som var med, fordi drengene gerne ville score dem, og så var der også nogle, som de tænkte, var mere lette på tråden. Dengang lå middagene meget tidligt på skoleåret, så det var en af de første fester for 1.g’erne. Nogle af pigerne så det som en mulighed for at blive lagt mærke til, så nogle af dem var rimelig letpåklædte. Nogle valgte også at være sammen med flere af fyrene.

Udover at spise middag og drikke utrolig meget, blev der også lavet en masse udfordringer og dyster. Dem husker jeg ikke som særlig grænseoverskridende. Men der er en tradition for, at drengene skriver på pigernes kroppe med sprittusch. Det var sådan noget med, at de tegnede en penis og skrev deres navne på en, og så fandt de på øgenavne – både positive og negative – hen af aftenen, som de også skrev på ens krop. Efter middagen skulle man op til en fælles gymnasiefest, og der var det jo super sejt at komme og være skrevet på hele kroppen.

Men nogle af drengene gik over grænsen, når de skrev på én. For eksempel hvis de tegnede på ens øvre bryst, så blev der pludselig hevet ned i bh’en. Det gad jeg ikke være med til, så jeg valgte at gå fra drengemiddagen. Det var ikke, fordi jeg lavede en scene, jeg gik bare. Folk syntes, jeg var lidt dramatisk, men det var også det. Det sidste, jeg tænkte, inden jeg tog hjem, var, at det var vildt at se, at de andre piger bare var med på det hele.

*Kilderne optræder kun ved deres fornavn. Redaktionen er bekendt med alle de medvirkendes fulde navne.