De her tre danske Instagram-aktivister har fået slettet deres konto og arbejde

"Jeg har fået mine konti lukket otte gange, og den konto, jeg har lige nu, har været lukket og åbnet tre gange."

|
30 januar 2019, 9:53am

Kathrine Graa (tv) og Maja Malou Lyse (th) har begge fået lukket deres Instragramkonto og mistet arbejde. Billeder fra deres profiler.

Det sker med jævne mellemrum, at jeg åbner Instagram blot for at opdage, at en af de aktivister, jeg følger, har fået slettet et opslag. Andre gange er profilerne blevet lukket helt ned og dukker op igen senere på dagen i en version 2. Sociale medier som Instagram og Facebook er veldesignet til at dele visuelle budskaber, gør det muligt at komme i kontakt med ligesindede og er derfor oplagte steder at lave aktivisme.

Men når jeg gang på gang ser, hvordan feministiske profiler bliver slettet for at dele billeder, der ikke bryder med retningslinjerne, bliver det tydeligt, at Instagram ikke kun er et billedbåret utopia, hvor vi selv kan tage kontrol over vores selvfremstilling.

Jeg har talt med tre danske kvinder, der bruger deres instagram til at lave aktivisme om henholdsvis sex, kropspositivitet og menstruation, og som har fået slettet en eller flere konti. De fortæller om, hvad frygten for at blive slettet betyder for deres aktivisme.

For det er en relevant frygt, hvis ens arbejde handler om marginaliserede kroppe, der ikke nødvendigvis lever op til gængse skønhedsidealer, siger Maia Kahlke Lorentzen, som er medstifter af den cyberfeministiske aktivistgruppe DO:TOPIA, som arbejder med, hvordan teknologi og internettet påvirker os, fra et feministisk perspektiv.

“Man kan godt slippe afsted med at være meget afklædt på Instagram, hvis man bare lever op til gængse normer, men hvis man bryder med dem ved for eksempel at være tyk og afklædt, have en brun krop eller viser menstruation og kropsbehåring, så er der større sandsynlighed for at blive slettet,” siger hun.

“Man kan til gengæld skrive chikanerende og ubehagelige ting, koordinere shitstorms og lave hadefulde kampagner, uden at der bliver gjort noget ved det,” siger hun.

Der findes selvfølgelig ikke-kommercielle alternativer til de mest populære sociale medier. Mastodon er et alternativ til Twitter, hvor alle brugere kan sætte deres egen server op med deres egne regler.

Men på de kommercielle platforme når man meget hurtigt bredt ud.

“Man er lidt fanget, indtil nogen beslutter, at nu rykker vi alle et andet sted hen. Og hvis alle så rykker til en ikke-kommerciel platform, så risikerer man, at den bliver overbelastet eller får en forretningsmodel med reklamer og salg af data. Der findes alternativer, men jeg kan sagtens forstå, at aktivister vælger at være der, hvor publikum er.”

Hun foreslår, at man altid laver en backup af sit indhold, så man ikke mister det, hvis ens konto bliver slettet, og at mennesker, der laver aktivisme på sociale medier, holder sig opdateret på alternativerne, samt sørger for, at deres arbejde ikke kun ligger på én platform.

Derudover mener hun, at sociale medier som Facebook og Instagram bør reguleres på samme måde som internettet herhjemme og derfor tælle som infrastruktur – og altså ligesom veje og el reguleres af staten.

“Sociale medier er for mange mennesker deres primære adgang til og interface med internettet. Derfor bør de også reguleres efter lovgivningen i et givent land og ikke ud fra, hvad et firma i USA mener, for lige nu er det enormt ugennemsigtigt, hvad der censureres,“ siger hun.

Herunder fortæller tre kvinder, hvad det betyder for deres aktivisme, at de har fået slettet deres konto.

Katrine Graa
Billeder fra Kathrine Graas Instagramprofil.

Kathrine Graa, 24 år og journaliststuderende, har profilen @savageandmoresuperior

Jeg fik slettet min konto i maj sidste år. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik slettet min konto, for man får ikke nogen begrundelse. Min teori er, at jeg havde en del trolls, som anmeldte mine ting, og til sidst klappede fælden bare. Dengang postede jeg rigtig mange billeder af menstruation og nøgenhed. Jeg prøvede at få en begrundelse fra Instagram, men de svarede aldrig.

Mine menstruationsbilleder, hvor jeg viser min menstruationskop fyldt med blod og mine underbukser fyldt med blod, stødte mange. Der var mange, der kommenterede, at det var ulækkert, og der var mange drenge, der skrev beskeder til mig om, at det var klamt. Men der var altid ti gange så mange, der kommenterede gode ting.

Da jeg mistede min konto, mistede jeg også det netværk, jeg havde arbejdet for at skabe. Derudover mistede jeg en dagbog, for min profil var også et galleri over de sidste fire-fem år af mit liv i tanker og billeder.

Jeg havde ingen backup af hverken mine billeder eller mine tekster, og det burde jeg nok have haft. Men jeg ved ikke, hvor det skulle være. Instagram fungerede godt i forhold til det arbejde, jeg lavede. Jeg kunne selvfølgelig været gået på Tumblr, men det ville også være blevet slettet nu. For mig er Instagram et sted, hvor man møder folk i øjenhøjde. Det er ikke så ophøjet som at have en Facebookside eller en Tumblr.

Tidligere ville jeg gerne gå imod Instagrams dumme regler og udfordre dem, men nu er jeg ikke så aggressiv i det, jeg lægger ud, og jeg forsøger at skrive mine tekster ned og gemme dem andre steder end på instagram. På den ene side passer jeg mere på med, hvad jeg lægger op nu, og på den anden side er jeg blevet mere fandenivoldsk, for jeg har prøvet at blive slettet, og det var ikke verdens undergang. Jeg er også hurtigere til at blokere dem, jeg tænker er trolls.

Det er en alt for usikker måde at organisere sig på, så jeg går og venter på, at nogen laver et feministisk Instagram, hvor man må lægge ting op.

Helene Thyrsted
Billeder fra Helene Thyrsteds Instagramprofil.

Helene Thyrsted, 33 år, engelskstuderende og kropsaktivist, har profilen _chubbydane

Min Instagramprofil blev slettet for nogle uger siden. En aften så jeg, at jeg var blevet logget af, og da jeg åbnede appen, stod der, at jeg havde overtrådt deres retningslinjer ved at poste sexually suggestive content. Jeg blev vred og ked af det, for jeg har delt billeder af min krop, men ikke noget, der er seksuelt eksplicit og går imod deres egne retningslinjer. Det er fair, at man skal overholde de regler, der er på en platform, men jeg viste hverken billeder af kønsdele eller brystvorter.

Jeg har brugt Instagram til at dokumentere min egen kropspositive udvikling, fra jeg første gange turde lægge et billede op af mine tykke lår og til i dag. Jeg har langsomt opbygget et netværk i hele verden og er blevet en del af et online fællesskab med andre kropsaktivister, og det har været altafgørende for min udvikling. Samtidig havde jeg samlet mig et følge af folk, jeg havde spændende samtaler med og aftalt samarbejder med. Det hele var pludselig væk.

Jeg forestiller mig, at der er nogen, der er blevet stødt over at se på billeder af min tykke krop og så har rapporteret det. Der er en meget tykfobisk tendens på de sociale medier, og jeg ser mønstre i det kropspositive fællesskab på Instagram, hvor andre tykke også får lukket deres konto og slettet deres indhold.

Instagram er ikke et level playing field, for der findes konti med straight up porno, og når man anmelder dem, sker der ingenting. Men når man har en marginaliseret krop, er der meget større risiko for at blive censureret. Jeg kan mærke, at jeg kommer til at være mere tilbageholdende med at poste billeder af min krop på min nye profil, og det er jeg ked af.

Jeg kunne selvfølgelig godt starte en blog, hvor jeg delte de her ting, men på en blog ville det bare være mig, og det ville være sværere at nå ud til folk. Jeg tror, vi skal begynde at overveje, om vi kan organisere os et sikrere sted, hvor der er mulighed for dialog på tværs af landegrænser, men uden at der er denne her politimand, der siger, at der er ting, vi ikke må poste. Det, at Tumblr har startet med at stramme deres regler for seksuelt indhold, peger jo også på, hvordan fremtiden ser ud. I længden er Instagram nok ikke en holdbar platform at lave aktivisme på, men for mig findes der ikke noget alternativ lige nu. Formatet gør det til en virkelig god platform at lave kropspositiv aktivisme på.

Maja Malou Lyse
Billeder fra Maja Malou Lyses Instagramprofil.

Maja Malou Lyse, 25 år, billedkunstner og aktivist, har profilen habitual_body_monitoring2

Jeg har fået mine konti lukket otte gange, og den konto, jeg har lige nu, har været lukket og åbnet tre gange. Det er virkelig meget, for jeg bruger den som en af grundstenene i mit arbejde. Jeg går på kunstakademiet og studerer billedkunst, og teknologi og internettet er tematikker, jeg bruger aktivt i mit arbejde og min aktivisme.

Nogle bruger ler, jeg laver ting på internettet, så tanken om at skulle vælge en platform fra, fordi de censurerer, giver ingen mening. Jeg har heldigvis kontakt til nogle seje personer, der arbejder for Instagram, som har hjulpet mig med at få mine profiler åbnet, og som har kunnet fortælle, hvorfor de blev lukket.

De første par gange, jeg fik min konto lukket, var det på grund af nøgenhed, brystvorter og kønshår. Jeg var meget mere frisky i starten og pressede grænserne for, hvad man kunne lægge op. Men jeg har lagt mere låg på mig selv, for det er enormt frustrerende at miste så meget tid og arbejde.

Jeg fik engang min konto lukket, fordi jeg postede et billede af min livmoderhals. Jeg troede ikke, Instagram vidste, hvad det var, for jeg havde først selv lige lært det.

Engang fik jeg lukket min konto, fordi jeg var i en virkelig irriterende dickpic-situation. Jeg havde fået en storm af dickpics i min indbakke, og jeg tog et screenshot af et af billederne og sendte det til alle ejerens følgere. Så blev jeg lukket for at have sendt et dickpic.

Det sidste halve år er der sindssygt mange profiler, som enten er sexarbejdere eller sexpositive, som er blevet lukket. Nettet bliver rengjort for alt, hvad der har at gøre med sex og seksualitet med nogen form for kompleksitet. Det virker til at være et symptom på SESTA/FOSTA-lovgivningen i USA, der har til formål at stoppe sex-trafficking, men som er blevet kritiseret af sexarbejdere for at gøre deres arbejde farligere.

På den ene side er Instagram det her lille bitte hjørne af internettet, hvor man kan tage ejerskab over sin egen selvrepræsentation, og på den anden side har de en sindssyg censurpolitik. Det er enormt frustrerende og hæmmende for mig som billedkunstner. Jeg er vokset op med aktivisme på Tumblr, hvor der ikke tidligere var nogen censurpolitik, og det tog jeg for givet. I dag censurer Tumblr meget af deres indhold.

Jeg er taknemmelig over at have fået lov til at opleve internettet uden den her form for policing. De sidste tre måneder har jeg fået min profil lukket to gange på grund af det, jeg har skrevet, og det gør, at jeg skal tænke mere over, hvad for noget tekst jeg kommunikerer.

Censuren bekræfter nogle af de ting, jeg diskuterer i min aktivisme. Sidste måned blev alt mit materiale på Tumblr taget ned, og min video "Selfie Stick Aerobics" blev fjernet fra Youtube. Når jeg gang på gang får taget min profil ned, og når jeg ikke ved, om jeg får mit materiale tilbage, så tænker jeg, Hvorfor bruger jeg så meget tid på det her lort?