Portrætter af unge danskere med handikap
Fotograf: Frands Havaleschka, privatfoto, privatfoto
Kultur

Tre unge med handicap fortæller, hvordan de har det med 'Danmarks lækreste spasser'

"Jeg har haft nogle forfærdelige oplevelser med det ord, så jeg er ked af, at DR siger god for det."
6.2.19

For tiden viser DR2 programmet Danmarks lækreste spasser, og det har sat gang i diskussionen om, hvilke ord man kan tillade sig at bruge - både om sig selv og om andre mennesker. Programmets hovedperson Mulle Skouboe har nemlig cerebral parese og omtaler sig selv som “spasser”.

I fire programmer følger DR2 Mulle, der vil lave en skønhedskonkurrence for mennesker med handicap, hvilket skal munde ud i et stort liveshow, hvor Mulle Skouboe vil kåre "Danmarks lækreste spasser." Liveshowet, som finder sted i aften i DR Koncerthuset, er dog endt med at hedde "Danmarks lækreste - med et handicap", og der kommer til at være deltagere med forskellige handicap - ikke kun cerebral parese, der tidligere blev kaldt spastisk lammelse, og som ordet spasser udspringer af.

Annoncering

Historisk set har marginaliserede grupper gang på gang reclaimet ord, som ellers har været brugt som skældsord. Ordet “queer” startede med at blive brugt nedsættende om homoseksuelle mænd i slutningen af 1800-tallet, men i kølvandet på aids-epidemien i 80’erne og 90’erne blev det taget tilbage og brugt som et opråb i opgøret med diskrimination og marginalisering. Og ord som “luder”, “tøjte” og “skøge” bliver brugt som en positiv selvbeskrivelse blandt nogle piger og kvinder, mens andre fortsat ser ordene som stødende.

Men kan man også reclaime ordet spasser? Og lykkes DR med at gøre det i serien om Mulle? Vi har spurgt tre unge danskere med forskellige handicap, hvad de mener.

Portræt af Cæcilie Nisbeth

Foto: Frands Havaleschka

Cæcilie Nisbeth, 33 år og administrativ medarbejder i LO

Cæcilie er forperson for CP Ung, som er Spastikerforeningens ungdomsafdeling, men hun udtaler sig som privatperson. Cæcilie har cerebral parese.

VICE: Hej Cæcilie. Hvad synes du om DR2 programmet Danmarks lækreste spasser?
Cæcilie: Jeg fik det ad helvedes til og blev enormt såret, da jeg så programmet første gang. Jeg har haft nogle forfærdelige oplevelser med det ord, så jeg er ked af, at DR siger god for det. Mulles påstand om, at kommer til at elske ordet ved at bruge det mere, tror jeg slet ikke på. Det er jo ikke sket med “mongol” eller “åndssvag”. De ord er stadig nedværdige og sårende for den gruppe mennesker, det handler om.

Jeg forstår derudover ikke, hvorfor dokumentaren hedder Danmarks lækreste spasser, for det er personer med alle mulige handicap og ikke kun cerebral parese, der er med. Når ordet “spasser” også bliver brugt til at beskrive mennesker med muskelsvind eller knogleskørhed, så handler det ikke længere om diagnosen cerebral parese, men om mennesker i kørestol generelt.

Annoncering

Jeg synes, det er fint at have en debat om, hvordan man i samfundet ser på handicappede, men når man laver et skønhedsprogram udelukkende for handicappede, så virker det mere ekskluderende end inkluderende.

Er det aldrig okay at bruge ordet spasser?
Nej, for det bliver brugt negativt i den brede befolkning. Jeg er vokset op med at blive kaldt “spassernar” og “spasserhund”, og det gør, at jeg forbinder det ord med noget negativt. I min opvækst var der tit nogen, der råbte ting som: “Se, en spasser!” når jeg er kommet gående, fordi jeg har en skæv gang. Jeg bliver ked af det, når jeg hører ordet, for jeg associerer det meget med min folkeskoletid, hvor det kun blev brugt for at såre mig, og jeg mener, at DR er med til at sige god for, at man bruger ordet, når de laver et program, hvor det indgår i titlen.

Historisk set har folk reclaimet forskellige ord. Kan man ikke tage den negative betydning ud af ordet ved at bruge det på en positiv måde om sig selv?
Det kommer an på, hvordan det bliver brugt. Spasser associeres med en, der sidder i kørestol, er udviklingshæmmet og ikke har noget sprog. Jeg føler, det ord siger noget negativt om mig, for jeg går på mine to ben, har taget en uddannelse, har et arbejde og har et sprog. Derfor har jeg ikke omfavnet ordet spasser.

portræt af regina lykke juhler

Foto: Privatfoto

Regina Lykke Juhler, 36 år og førtidspensionist

Regina har sclerose og sidder i kørestol.

Hej Regina. Hvad synes du om DR2-dokumentaren Danmarks lækreste spasser?
Jeg synes, det er et godt program. Jeg tager hatten af for Mulle, for jeg turde ikke selv stille op på den måde. Jeg har tit prøvet at få træls kommentarer, fordi jeg sidder i kørestol, og jeg har oplevet, at forældre trækker deres børn væk, når deres børn kigger på mig. Jeg tænker: "Lad dog børnene kigge, det er jo naturligt, og jeg er nok ikke den sidste spasser, de kommer til at se."

Annoncering

Du bruger også ordet spasser. Hvorfor?
Jeg har det sådan, at hvis der ikke er noget sort humor i livet, så er det dælme trist.

Hvad er det sjove ved ordet?
Det er bare en måde at lave fis med det hele. Jeg synes ikke, ordet spasser er forkert. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man bruger det. Hvis det bliver brugt i en negativ sætning, så er “spasser” negativt, men hvis man siger det med et smil på læben, så er det positivt.

Kan du forstå de folk, der bliver stødt over ordet?
Ja, det kan jeg godt, og jeg siger det heller ikke til folk, med mindre jeg ved, at de kan forstå min humor. Der er aldrig nogen, der har kaldt mig spasser på en negativ måde – til gengæld er ordet “handicappet” blevet brugt om mig negativt. Jeg har engang hørt nogen sige: "Man skal godt nok være langt nede for at lægge an på en handicappet."

Igennem historien har folk reclaimet forskellige ord. Kan man tage den negative betydning ud af ordet ved at bruge det på en positiv måde om sig selv?
Ja, det tror jeg. Jeg var ude i byen i dag med en veninde, der også har et handicap, og da vi stod i kø i en butik, kaldte jeg hende spasser. De andre i køen kiggede undrende på os, men jeg sagde, at vi kendte hinanden. For mig er spasser også bare et ord, man bruger om sine venner, når de gør noget klodset og sjovt.

Portræt af Frederik Walter Olsen

Foto: Privatfoto

Frederik Walter Olsen, 26 år og jurist

Frederik er næstformand i Sammenslutningen af Unge med Handicap, men taler i artiklen på kun på vegne af sig selv. Han har cerebral parese.

Hej Frederik. Synes du det er det okay at bruge ordet spasser?
Nej, det synes jeg egentlig ikke, det er. Det kan sammenlignes med at sige mongol, og det er vi gået væk fra, så det nu bare en del af danskernes bevidsthed, at det hedder Downs Syndrom. Spasser er et grimt ord, og hvis du slår op i en dansk ordbog, så er en af ordets betydninger en tåbe eller en åndssvag person.

Hvad betyder det ord for dig?
Ordets betydning har ændret sig for mig gennem tiden. Da jeg som barn blev drillet med det, var det ikke rart, for der havde jeg ikke selv bedt om at blive kaldt det … Man må kalde sig selv, hvad man vil, men det er ikke okay at pådutte andre et øgenavn, medmindre de selv har bedt om det. En enkelt person skal ikke sige, at nu skal alle i samfundet have lov til at sige spasser.

Igennem historien har folk reclaimet forskellige ord. Kan man ikke tage den negative betydning ud af ordet ved at bruge det på en positiv måde om sig selv og tage ordet tilbage? Det er jo helt klart det, Mulle prøver i programmet, men jeg tror ikke, det er muligt med spasser. Hvis du spørger ti mennesker, hvad deres første tanke er, når man siger “spasser”, så tror jeg, de fleste vil sige, at det betyder evnesvag eller noget i den dur. Jeg føler, at alt det, handicapforeninger kæmper for, bliver undermineret med sådan et program. Spastikerforeningen arbejder på at udrydde ordet, og det undermineres i programmet.

Vi har været i kontakt med redaktør på DR2, Peter Gren Larsen, for at få DR's kommentar til kritikken. Han svarer på mail:

"Programmet legitimerer ingen steder at man skal kalde nogen for spasser. Det er da en mulighed, at der findes nogle idioter derude, som – uden at have set programmet – vil bruge titlen til at legitimere, at de kan kalde et menneske med handicap for en spasser, men der er næppe nogen fornuftvæsner, som vil gøre det. Så må man jo forklare de andre, hvorfor de ikke skal gøre det, for så bliver det hele også mindre farligt."