Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA og bringes her med bidrag fra MUNCHIES Danmark
Der burde ikke være behov for at skrive det her. Men takket være en historie, der var overalt på nettet i sidste uge, er det nødvendigt at fastslå, at mennesker har brug for både vand og mad for at overleve. Man kan ikke leve på solstråler alene.
Ja, det er sgu da indlysende, tænker du.
Men så har du nok ikke læst den her lille perle fra The Sun, i hvilken verden introduceres for et californisk par, der praktiserer breatharianism – en ekstremt udgrænset filosofi baseret på en håndfuld yogiske principper, der tillader udøverne at leve udelukkende på prana også kendt som den kosmiske livskraft. Den optager kroppen via luft og sollys.
The Sun, der ikke ligefrem er kendt for sin høje journalistiske standard, bragte helt ukritisk – og uden skyggen af ironi taget avisens navn i betragtning – en historie om Akahi Salas og Camila Castillo, der "næsten ikke har spist noget de sidste NI ÅR". Derudover har Camila været gravid og født to sunde børn, mens hun levede på "en smule frugt og grøntsagssuppe". Parret påstår i artiklen, at det er det eneste, de har spist – sommetider har de endda gået i månedsvis uden at spise noget som helst – siden 2008.
LÆS MERE: Mød manden, der lever af råt kød
Det er selvfølgelig sin helt egen kategori af nonsens. Man kan sige, hvad man vil om helsetossernes vaginalt indførte stenæg eller hele den pilrådne "detox"-industri, men at påstå, man kan overleve uden føde eller vand, er langt værre end det gængse new age-vrøvl.
Faren ved udsagnet er lige så åbenlys, som den er idiotisk at udsætte sig selv for: Mennesker kan ikke leve uden føde. Hvis man bevidst afholder sig fra at spise, kaldes det en spiseforstyrrelse. Der er kun et resultat, som samtlige væsener på kloden allerede ved intuitivt: døden. Der er ikke en eneste ekspert på planeten, der vil fortælle dig noget andet.
Og alligevel dukker der hele tiden nye videnskabsskeptiske trosretninger op, fra anti-vaxxere til forældre, der insisterer på at opdrage børnene med vegansk kost, selv under de mest kritiske udviklingsfaser. (Senest blev et belgisk par fundet skyldige i sagen om deres syv måneder gamle barns død, der skyldtes en kost bestående udelukkende af plantemælk. Barnets organer var halvt så store, som de burde have været.)
Breatharianism har ingen datasæt, intet man kan tro på, for der findes ikke engang nogen undersøgelser, man kan erklære sig uenige i. Der er i højere grad tale om dårlig tro. Breatharianere ved, at føde og vand er en grundlæggende del af livet for væsener her på planeten – beviser er, bogstaveligt talt, over alt – men vælger at tro på, at de gennem dyb introspektion kan overkomme nogle af livets mest basale vilkår. At de kan transformere deres fysiologi i en grad, hvor kroppen kun er afhængig af fotosyntese. Og det er vel at mærke kun, fordi internettet har fortalt dem det.
Jasmuheen har længe været en sådan person.
Jasmuheen, hvis borgerlige navn er Ellen Greve, er en tidligere australsk finansmægler, der nu giver den som new age-forfatter. Hun har været fortaler for breatharianism siden midten af halvfemserne og er især kendt for bogen Living on Light: The Source of Nourishment for the New Millennium. I bogen beskriver Jasmuheen et 21-dages program, der efter sigende kan hjælpe folk med at forberede kroppen på at overleve uden mad og drikke ved at afvende den gradvist over godt tre uger.
Siden bogens udgivelse er mindst fem dødsfald blevet kædet sammen med programmet. Det sidste var i 2012, da en schweizisk kvinde døde af sult efter at have læst Jasmuheens værk. Et af de mest hårrejsende tilfælde var Lani Morris' død i 1999. Hun holdt sig stædigt til programmet på trods af, at hun fik et slagtilfælde og kastede sort væske op i dagevis, før hun til sidst døde.
Til sit eget forsvar fortalte Jasmuheen journalister, at Morris "ikke havde nok integritet eller den rette motivation".
Australiens version af tv-programmet 60 Minutes valgte samme år at afprøve Jasmuheen ved at overvåge hende over flere dage. (I hendes hjem fandt de køleskab og køkkenskabe, der bugnede af madvarer, som hun forklarede tilhørte hendes kæreste.) Producerne gav hende en udfordring. Hun skulle gå en hel uge uden hverken vand eller mad under skarp overvågning, for at sikre hun ikke snød. Da Jasmuheen efter et par dage begyndte at vise tegn på dehydrering, påstod oraklet, at det skyldtes den forurenede luft omkring hotellet, hvor eksperimentet udspillede sig. "Halvfjerds procent af min næring kommer fra den friske luft," brokkede hun sig.
Efter programmets producere flyttede hende til mere landlige omgivelser, gik det heller ikke bedre. Efter fire dage virkede Jasmuheen udmagret og hendes øjne var indsunkne. Hendes puls var dobbelt så høj, som da eksperimentet startede. En læge konkluderede til sidst, at hun led af dehydrering og eksperimentet blev aflyst af frygt for, at hendes nyrer skulle tage varig skade.
Forudsigeligt nok påstod Jasmuheen senere, at optagelserne var blevet manipuleret. Hun har dog stadigvæk ikke præsenteret håndgribelige beviser på, at noget dyr eller menneske kan overleve på pranisk næring alene. Hun har tidligere påstået, at hendes krop producerer sine egne næringsstoffer, hvilket ikke engang planter formår at gøre – de har som bekendt rødder.
Jasmuheen er ikke den eneste, eller den første, fortaler for breatharianism. Før hende var der guruen Wiley Brooks, der påstod, han ikke havde spist i 19 år. I 1983 afslørede journalister ham med en kyllingetærte og en håndfuld twinkies uden for en 7-Eleven. Det er næsten lige så godt, som dengang healeren fra Risskov i Danmark blev taget i at snuppe en hotdog hos den lokale pølsevogn, selvom han talte højt og flot om sin lys-kost.
For Brooks og Jasmuheen handler breatharianism ikke kun om at prædike sandhedens lys – de tjener også godt på det. Brooks tog 3.300 kroner for terapiforløb (omregnet i dag svarer det til cirka 8.000 kroner). Jasmuheen har solgt bøger, kassettebånd og videoer online og har også afholdt seminarer rundt om i verden, hvor deltagelse kostede omkring 10.000 kroner.
Det bør heller ikke komme som en overraskelse – selvom artiklen i The Sun ikke nævner det – at Akahi Salas og Camila Castillo også tjener fedt på deres tilværelse. Som sine forgængere sælger Salas bøger og optagelser, der underviser disciplene i at afvende kroppen fra mad ved hjælp af det, han kalder "otte-dags-processen". Hele pakken koster 3.300 kroner. Ligesom Jasmuheen afholder Salas og Camilo også seminarer over hele verden, hvor deltagelse koster omkring 11.000 kroner. Selvom begge påstår, at de har levet uden at indtage føde i månedsvis – sommetider årevis – underkastes man alligevel en tre-dages "vandkur" (forinden går der flere dage, hvor man kun drikker frugtjuice), som er usundt, men ikke nødvendigvis livsfarligt.
LÆS MERE: Mød manden, der ikke drikker vand
Det er også værd at bemærke, at Jasmuheen påstår, at "alle pengene fra seminarerne såvel som overskuddet på salget af kunstgenstande går til Embassy of Peace-projekter". Embassy of Peace lader til udelukkende at være et skalkeskjul for Jasmuheens brand, under hvilket hun sælger bøger, events og live-konferencer (for 150 kroner om måneden).
Tilbage står man med et brændende spørgsmål: Hvorfor tage penge for at lære folk ikke at spise? Hvis pranisk næring virkelig fungerede, ville det være den største bedrift i verdenshistorien. Hvorfor arbejder Jasmuheen så ikke for FN, hvor hun kan lære folk i udsatte områder som Sudan, Comorerne og Yemen, hvordan de klarer sig uden mad? Hvorfor er hun ikke gået sammen med verdenens regeringer om at transformere millioner af hektar af ubrugelige marker til solenergicentre og vindmøllefarme, så menneskeheden ikke længere er afhængig af mad og fossile brændstoffer? Har sultende familier i Somalia ikke "den rette motivation," som Jasmuheen sagde om Lani Morris? Hvorfor skal de sulte, mens privilegerede individer har penge til at fyre tusindvis af kroner af på navlebeskuende seminarer om at optage næring gennem sollys? Hvad er det for en slags åndelig vejleder, der forliger sig med sådan en virkelighed?
Og der i ligger den helt utrolige selviskhed – en i sandhed overvældende egocentrisme - i breatharianisms doktrin: ideen om at en lille gruppe oplyste individer ser lyset, hvor resten af planetens skabninger bevæger sig i mørket. Pointen er, at folk, der er trænede i kunsten, på en måde er bedre end resten af verden, hvis kosmiske energi, de ernærer sig ved.
De, der har tendens til at tro på folk som Jasmuheen og hendes kumpaner, vil uden tvivl afvise anklagerne som værende uoplyste. De vil påstå, at der findes breatharianere, der lever uden mad og vand og er levende bevis på filosofiens berettigelse.
Og hvis du har beviser for den påstand, vil jeg hellere end gerne høre dem. Jeg venter ved buffeten så længe.