Skateboarding

Den legendariske skater Chad Muska viser os de fedeste, gamle ghettoblastere

Under hans storhedstid var de mobile beats lige så vigtige som de tricks, han kunne lave på boardet.
Photo by Rick Kosick

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Chad Muska var en af de mest indflydelsesrige skatere i 90'erne. Han var kendt for at køre på de højeste rails, han havde styr på både flad vej og stejle afsatser, og han havde for vild en elegance, lige meget om han tog den udover en hubba eller grindede på alt for lange gelændere. Og så var han helt vild med ghettoblastere. Da han var på sit højeste, var hans sessions lige så kendte for musik som for tricks – man kunne altid høre beatet brage, når Muska var i nærheden.

Annoncering

"Vores sessions blev mobile," siger Muska. "Vi gik fra at samles omkring miniramper og skateparks til at cruise rundt i gaderne. For at have musik begyndte vi at tage ghettoblastere med rundt. Når vi havde det, var vores sessions altid vildere. Det gav noget ekstra energi, som jeg kunne bruge til at skate bedre. Jeg elsker ghettoblastere."

Så for at hylde den perfekte skate-session og for at give fortiden et klap på skulderen tog vi en snak med Muska, og bad ham fortælle os om de ti fedeste anlæg.

Se afsnittet om Muska i Epicly Later'd fra VICELAND.

Sharp VZ-2000
Det her var den hellige gral for mig. Min ven Marco – en rigtig G, som jeg begyndte at male graffiti med, fandt den. Han kom pludselig og sagde, "man kan få én der afspiller vinyl." Jeg kunne slet ikke tro det.

"Hvad?"

Da først jeg fik fingrene i den, tænkte jeg, "okay. Det var det. Jeg er færdig nu." Det var den sidste store jeg fik, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle toppe den.

Det var bare det sejeste I verden at trykke på eject og se hele fronten åbne sig super langsomt – ligesom med et kassettebånd – og så lade vinylpladen glide på plads. Den var kæmpestor og fucking tung, men det var stadig det fedeste.

GF-919 ude i det fri i 1990. Foto via UniversalImagesGroup

Sharp GF-919
GF-919. Ja, den med fire højtalere – altså bare æstetikken omkring den er enormt tilfredsstillende, hvis man har lidt OCD-symmetri-behov.

Jeg elsker det: Fire højtalere, to antenner, der stikker ud til siderne næsten ligesom lyden og så håndtaget i midten. Man kan næsten se to knytnæver for sig, der holder omkring det tynde håndtag. Man kan ikke lade være med at tænke, "okay, så er alteret kommet." Og den har to båndafspillere. Det er sgu da for fedt, mand. Mens den ene spiller, kan man spole den anden tilbage. Det var bogstaveligt talt ligesom at have et turntable-setup på sin båndoptager. Hvis det ene bånd var ved at være færdigt, kunne man trykke play på det andet og holde beatet i gang. Eller hvis man kendte båndet rigtig godt, kunne man spole tilbage og være lidt DJ. Det kan jo ikke undgå at sætte gang i en fest. Man ser på den ghettoblaster og tænker, "så er der fest."

Annoncering

Will Smith med sin TRC-931. Foto via NBC.

Lasonic TRC-931
Alle Lasonics produkter var lettilgængelige. De var lidt generiske og måske lidt kiksede, men man kunne virkelig stole på dem. Dengang i 90'erne og 00'erne var der altid en Lasonic et sted, hvis man cruisede rundt downtown. Jeg havde det altid for fedt over at tage derned, skate rundt, gå ind i butikker og se, at der stadig var efterladenskaber fra 80'erne.

Lasonic spiller højt, og lyden var faktisk ret god. Når vi skatede, var det helt sikkert en af dem, vi brugte mest. Hvis den gik i stykker, skaffede vi en anden. Men som tiden gik, blev det sværere og sværere at finde dem. Butikkerne begyndte også at forsvinde. Da først der kom iPods og iPhones, var det helt slut.

Philips (Magnavox) D8444
Det er det tredje øje. Det var en god ghettoblaster for ligesom den med fire højtalere, så sender den et kraftfuldt signal til folk. Det er ligesom en væg af forstærkere til en koncert, som vælter dig bagover, hvis du står foran den. Dem med tre højtalere var endnu sejere end dem med fire, fordi de var unikke – især med den store i midten.

De er også helt vanvittige, når man skiller dem ad. De har nogle kæmpe magneter på bagsiden. Det er den tungeste del – selve højtaleren.

JVC RC-550 på Times Square i 1980. Foto via UniversalImagesGroup

JVC RC-550
Hvis den fra Philips er det tredje øje, så er den her kyklopen. Det kompakte design og beskyttelsestremmerne rundt om … Jeg ved ikke, om det er præcis den her, jeg tænker på, men jeg kan huske den fra Back In The Days. Hvem var det, der lavede den? Var det Jamel Shabazz? På nogle af de helt klassiske billeder fra 80'erne var den der med, og han har monteret en pistol. Har du set det? Han har ligesom selv tilføjet noget.

Annoncering

Det gjorde jeg også meget med mine ghettoblastere – gjorde dem personlige. Jeg tegnede på dem, og vi gjorde også alle mulige skøre ting som at sætte nitter på – ligesom en punker-jakke. Men det var mest klistermærker og maling. Og hvis man væltede rundt til en fest eller en skate-event, kom alle og satte klistermærker på, taggede på den eller tegnede ting. Folk var helt klar. De ville bare gerne sætte deres præg på alting. De kunne mærke energien.

Telefunken PCR-55
Telefunken. Wow. Den her ser tysk eller europæisk ud. Den er for vild – sådan er det bare. Det fede ved Telefunken er, at den er hvid, for de fleste, jeg havde, var enten sølv eller sorte. Den var 80'er på en anden måde, retro, og lidt jazzet.

Den er genial til skating. Man kan have den med sig. Du holder i håndtaget med den ene hånd og lader den hvile på underarmen. Du kan skate uden, at den vælter rundt. Den er nem at styre. Den størrelse er bedst at skate med.

Panasonic (National) RX-A5
Jeg vil ikke samle på flere ghettoblastere. Jeg prøver at nedbringe antallet. Less is more. Jeg har alt for mange ting. Men lige præcis den her … Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at finde plads til den. The National. Så 80'er.

Og det var inden, jeg overhovedet opdagede, hvad den kunne. Jeg synes den var vild med sine fire højtalere og to båndafspillere. Den er så hardcore. Da jeg så, at man også kunne lukke den sammen til en kuffert, blev jeg blæst bagover.

Annoncering

JVC 3090 CQM
Jeg kan huske første gang, jeg så en. Jeg var til et loppemarked, og der var en fyr, som havde den med TV'et tændt. Jeg var helt oppe at køre, og ville købe den af fyren, men han ville ikke sælge den, for det var den han så fjernsyn på, når han stod ved sin stand. Jeg ledte efter den i lang tid. Til sidste fandt jeg en, hvor fjernsynet ikke virkede.

Men tjek den lige! Den er niveauer over alt andet. Det var iPhone, før der var en iPhone. Der var musik, TV og alt, hvad man skulle bruge. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at man kunne lave en moderne, futuristisk ghettoblaster-tablet med samme design, hvor man havde adgang til Spotify og alle sine programmer. Den kunne have en harddisk, så man kunne dele filer, og en lille skærm, hvor man afspillede videoer eller musik fra!

Casio CK-200
Sådan en havde jeg engang. Jeg ved ikke, hvad fanden, der er sket med den, og det går mig virkelig på. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde den i en glasmontre eller sådan noget, for se på den engang. Det handler også om lyden. Den lille Casio, computerspils-agtige lyd. Atari-stilen. Man har bare lyst til at spille på den. Man kan jamme med sit band, og jeg er ret sikker på, at man også kunne optage, hvad man spillede. Det var for vildt – man kunne spille med på de sange, man lyttede til.

Den var ikke særlig stor, mand. Den var slet ikke stor. Den var bare perfekt. Det var det vildeste kompakte design. Jeg kan huske, at jeg havde den i original indpakning og alting. Det var en virkelig fed kasse den kom i. Selv indpakningen var super old school og 80'er. Det er også en lille hellig gral den der.

Conion C-100F
Jeg var ikke helt sikker på, om jeg skulle tage den med på listen, for jeg kender den ikke rigtig, men det er også grunden til, at jeg har det vildt over den. Udseendet minder mig om alle de ting, jeg godt kan lide ved de andre, men fordi jeg ikke kan huske den, tænkte jeg, at den var ret fed at have med. Og den minder mig om Lasonics, selvom der også er noget Sony over den med alt det sølv og beskyttelsestremmerne. Den skinner rigtigt. Der er så mange forskellige ghettoblastere at vælge imellem og de har alle noget særligt over dem.