Nogle gange tænker jeg over, hvad der egentlig blev af Star Pilsner. Altså ikke den originale 'Jeg vil hellere have en Star'-pilsner fra gamle dage men den genoplivede discountvariant, som var på hylderne i 90'erne og starten af 00'erne. Det var noget så herligt som en billig øl, der smagte godt. En fremragende drik, der gjorde grøftegravere og gavtyve glade. En dag var den bare væk. Pist væk. Erstattet af en øl, der hed Odin, som var en fæl omgang. Jeg kan huske, vi fik den til fredagscafé på gymnasiet i Næstved. Altid lunken. Føj for en skefuld. Bevares, vi drak os da fulde alligevel – indtil rektoren strammede grebet om vores unge nosser og indførte en begrænsning på to øl per person. Der var oprør i luften. Men det, vi allerhelst ville, var at få vores Star tilbage, og det løb var kørt. Senere gik vi over til Ren Pils eller DP, som vi drak på parkeringspladser, bænke og andre steder, hvor provinsens ungdom hænger ud, inden de får egen bolig.
LÆS MERE: Jeg drak den danske tis-øl, som er brygget på din roskildebrandert
Men der skete noget, da jeg flyttede til København. Her blev jeg introduceret til en øl, jeg aldrig havde set før: King. Den er at finde i stort set alle kiosker i hovedstaden, og alle drikker den, uden rigtig at nyde den. Men spørgsmålene begyndte at trænge sig på:
Hvorfor smager den forskelligt hver gang? Hvorfor er det så svært at finde ud af, hvem der laver øllen? Og hvorfor er den umiddelbart kun at finde i København?
Artiklens forfatter tester en King.
Jeg har drukket umenneskelige mængder af den øl, og nu må der svar på bordet. Medierne skummer over med historier om mikrobryggerier i nedlagte lagerhaller og triple-IPA med røget rosmarin, men vi glemmer tit de øl, som de fleste af os drikker. Den slags pilsnere som King, der er henvist til de billige pladser i kioskkøleskabet. Jeg ringer til Morten Juel Hansen, som er kategorichef hos Foodservice, der er det professionelle led i Dagrofakoncernen. Det er dem, der ejer King, og sørger for, at den kommer i butikkerne, mens det er Unibrew, der står for selve produktionen.
LÆS MERE: Køb et shot og se skudhullerne på denne bodega i København
Morten Juel Hansen forklarer, at King er en øl, de kun tilbyder til købmænd, kiosker og barer, og det er derfor, den ikke findes i supermarkederne. Til gengæld er det ikke deres skyld, at King kun findes i hovedstaden. "Det er rigtigt, at King stort set kun er et københavnerfænomen, men det er altså ikke et valg fra vores side. Vi tilbyder den til alle vores forhandlere, men der er næsten kun Københavnske kiosker, som er interesseret," siger han.
"Jeg tror, det skyldes lokalpatriotisme og nostalgi. Man er tro mod det gamle lokale bryggerier, selvom øllen sjældent bliver produceret i byen længere. Så i Århus drikker de Ceres, i Odense er det Albani, i Helsingør er det Wiibro og på Lolland/Falster er det Maribo."
Jeg husker med sorg de tragiske par måneder for to år siden, hvor alle King smagte dårligt. Der var simpelthen en umiskendelig smag af sæbe, og det var ligegyldigt, hvor vi købte dem.
Så langt så godt, men jeg forstår stadig ikke, hvorfor smagen kan ændre sig så meget, og Morten kan desværre ikke hjælpe mig. Han ved ikke noget om selve brygmetoderne. Adskillige henvendelser til Unibrew, som mest er kendt for Royal, men også laver Thor, Heineken, Ceres og King, har ikke gjort mig klogere, så jeg beslutter mig for at gå anderledes til værks.
En rigtig ølnørd må kunne forklare mig, hvordan bryggerierne generelt laver det sprøjt, folk som mig ynder at drikke. Jeg får fat i Ole Madsen fra Danske Ølentusiaster, som er en vaskeægte connoisseur. Han fortæller mig, at den varierende smag kan skyldes, at ejerne engang imellem tilbyder produktionen i udbud, hvorefter et anden bryggeri potentielt kan overtage.
LÆS MERE: Mød den tidligere undertøjsdesigner, som laver noget af Danmarks vildeste øl
Jeg spørger, hvordan det kan lade sig gøre at lave et ensartet produkt, hvis det ikke er det samme bryggeri, der laver øllen?
"Det kan det heller ikke," siger han. "De forskellige bryggerier har forskellige bryggemetoder, og derfor vil de altid smage lidt forskelligt."
Tag nu bare min elskede King: Den blev altså tidligere produceret af Neptun, som blev solgt til Carlsberg og blev deres discountafdeling. Nu er produktionen så overgået til Unibrew. Det var engang Vestfyen, der lavede Dansk Pilsner, men i dag er det Harboe, som selvfølgelig også laver Harboes billige fra Netto. Pokal bliver i dag lavet af Unibrew, men det har tidligere været Vestfyn, der stod for det. Og listen fortsætter.
Jeg har altid troet, at det var mine egne smagsløg, der ændrede sig med tiden (og det gør de selvfølgelig også), men det er alligevel betryggende, at de store udsving i smag kan skyldes, at produktionen er overgået fra et bryggeri til et andet.
Nogle gange har jeg endda oplevet, at smagen har ændret sig fra den ene kiosk til den næste – på den samme aften. Det kan dog ikke tilskrives produktionen, mener Ole. "Smagen af en øl ændrer sig drastisk, når den står på hylden. En friskbrygget øl smager markant bedre end en øl, der har stået i en kiosk to eller tre måneder. Det er også derfor, at vi aktivt forsøger at få bryggerierne til at skrive tappetidspunktet på øllene, så forbrugeren kan vælge den friskeste øl."
Jeg husker med sorg de tragiske par måneder for to år siden, hvor alle King smagte dårligt. Der var simpelthen en umiskendelig smag af sæbe, og det var ligegyldigt, hvor vi købte dem. "Det kan skyldes en brygfejl," forklarer Ole. "De store bryggerier laver jo ikke bare 2000 liter af gangen, de laver måske 50.000. Og så vil alle øl i en periode smage forkert. Men det er nu sjældent, at Carlsberg eller Unibrew laver den slags fejl, for det hele er så maskinelt og mekanisk."
LÆS MERE: Hos tandlægen i Hellerup kan du stadig få en fadbamse i venteværelset
Ole fortæller, at man nogle gange kan se, hvem der laver den pågældende øl for tiden ved at se hvilke kasser, de kommer i. Men det betyder måske i virkeligheden ikke det store.
Alle de billige øl smager stort set ens, og alene de skiftende produktionsmetoder kunne tyde på, at enhver, der påstår det modsatte, er en prætentiøs sut.
For videnskabens skyld går jeg ned i den nærmeste kiosk og køber fire stifter, for at se hvordan King smager i dag. Jeg tager en lang, iskold tår og drager et suk bagefter.
I dag smager King nostalgisk. Den smager af de første forbudte Hof, inden jeg lærte at sætte pris på øl. Den smager af folkeskolen, rød LD og hurtige kys.
Hvem ved, hvordan den smager næste gang? Sikkert er det, at det ikke varer længe, før jeg åbner den næste. Skål!
