Sådan imponerer du dine venner og undgår dårlig vin på restaurant

Lad os lige blive enige om, at vin er et nogenlunde simpelt, letforarbejdet landbrugsprodukt. Lige som ost. Eller mel. Vi taler altså bare om gæret druesaft, som nogle gange også er tilsat lidt svovl og pesticidrester, for det elsker de fleste landmænd.

Forskellen mellem ost og vin er blot, at der er meget mindre narcissistisk selvpromovering i osteverdenen. Nårh ja, og så lugter ostefolket til gengæld ofte enormt rædsomt. Men de er überflinke. Og afslappede. De gurgler ikke en camembert, når de smager på den. Eller blærer sig med, hvor meget gammel ost, de har spist i weekenden. De spiser bare osten.

Modsat er det med fagfolkene omkring vin, som ofte udnytter denne gærede landbrugsvæske til enorme mængder adjektivbefængt selvhævdelse. Og det kan være pænt surt show (bogstavelig talt) for restaurantgæster.

Derfor står du nu med to muligheder. Enten kan du holde dig fra steder med vin og så bare spise kolossale mængder ost. Det er en fin nok løsning, men den anden mulighed er at læse videre og finde ud af, hvad du med rimelighed kan forvente af en sommelier, når du er på semifin restaurant. På den måde kan du i fremtiden slippe for dyr og flossede nerver.

Så her kommer den: En let generaliserende men til gengæld lynhurtig guide til, hvad du kan og bør forvente af din sommelier, når du er ude at spise. Og ja, så har vi også lige lavet en liste over ting, som en sommelier bør og kan forvente af dig som restaurantgæst. Det kunne du godt trænge til at vide.

En sommelier er der for at hjælpe dig. Ikke for at vise menneskeheden hvor obskur og truckerdyr plummervin hun kan hælde i dit glas. Og heller ikke for at bruge dig som publikum til at fremlægge al sin dødsenskedelige viden om alt vin i verden (med mindre du spørger ind til det). En sommelier skal først og fremmest give dig tryghed og sørge for, at du får den rigtige vin på bordet.

En sommeliers vigtigste opgave er af psykologisk – ikke vinøs – karakter. Selvfølgelig skal en sommelier være ultraskarp på at matche mad og vin. Det siger sig selv. Men en sommelier skal i lige så høj grad kunne afkode sine gæster lynende hurtigt og spotte hvilke typer, der kommer ind ad døren. Har I brug for meget rådgivning og lange anekdoter? Vil I helst være i fred og nørde vinkortet? Eller har I brug for at blive talt lidt hårdt til, så hierarkiet er åbenlyst, og I kan slappe af? Nogle gæster har lige behov for at blive dekanteret.

En sommelier skal forstå, hvad du mener. Ikke hvad du siger. Normale mennesker har alle mulige forskellige og vanvittige måder at tale om vin på. Når en gæst siger, at vinen ikke må være sød men heller ikke tør, så betyder det for eksempel tit, at vinen skal være blomstret og frugtig i stilen. Og helt tør. Sauvignon Blanc FTW. Det skal en sommelier spotte. Helst uden at spille alt for smart.

En sommelier skal turde at gå imod jeres vinvalg. Hvis I skal spise østers og samtidig – gud forbyde det – vælger at drikke ripasso, så har sommelieren en pligt til at få jer på andre (læs: bedre) tanker. Eller sige at du skal finde et andet sted at spise. Sommelieren skal turde være venligt konfrontatorisk og få jer overbevist om, at I måske kunne flette den italienske skrammelvin ind senere på aftenen – evt. som en vasker – og så i stedet starte med noget mousserende. Den faglige stolthed skal skinne igennem, hvorfor det selvfølgelig heller ikke bør være muligt overhovedet at vælge vin på inferiøre genbrugsrosiner.

En sommelier skal kunne sit lort. Du skal kunne spørge ind til vinene på vinkortet og få klare svar. Helt simpelt. Hvilke druer er vinen lavet på, har den fået 900% nyt fad, og minder den bare en lille smule om Beaujolais (for så skal du købe den)? Det er okay ikke at vide al produktionsteknisk fakta på et stort vinkort, men sommelieren skal vide næsten alt, så hun kan hjælpe dig det rigtige sted hen. Og viden er ikke at stå og læse op fra etiketten på bagsiden af flasken. "Den … her … vin … er … lavet … på … øhm … grenache … 2013 … øhm … sydøstvendt skråning … indeholder … sulfitter." Kokke står jo heller ikke og læser højt af opskriften, når de præsenterer maden. Vinkortet skal fungere som en indgangsvinkel til sommelierens vinøse viden.

Og hvad kan en sommelier så kræve af dig …

Opfør dig ordentligt. Ja, det er dig, der betaler regningen, og du er gæsten, men det betyder ikke, at du kan tillade dig hvad som helst. Lad være med at knipse, impulsflytte rundt på borde som var du i et Tetris-spil eller tale grundlæggende grimt. Og prøv at sige "undskyld" i stedet for "HAAAALLÅÅÅ!", når du gerne vil i kontakt med en tjener. Indsæt selv en sætning om karma.

Kend din egen vinsmag. Hvis du elsker psyko-oxideret og halvbrun scheurebe med tre år på fad fra Palæstina, så sig det til sommelieren. Ikke for at få præcis den samme vin (som om!) men for at lade sommelieren få et indtryk af dine præferencer. Er du en grænsesøgende eller klassisk vindrikker? Bullerbassevin eller tyndsur pinot noir? Denne viden om dine tilbøjeligheder gør chancen for det perfekte match mellem dig og vin markant større.

Stol på din sommelier. Hvis du er på nogenlunde bølgelængde med din sommelier, så stol på hende. Fortæl, hvad du plejer at drikke, og lad så sommelieren vælge vinen. Du er et vanedyr, og en dygtig sommelier kan sørge for, at du får nye og fantastiske vinoplevelser, som udvider din horisont. Tro på det! Og hvis du er modig, så spørg, om hun vil servere vinen blindt, så I har mulighed for at smage vinen uden at kende producent og område – og med stor sandsynlighed gætte helt forkert.

Slap af. Du er ude at spise. Forhåbentlig med nogen du kan li'. Nyd det, og lad være med at stresse over at der mangler vand på dit bord i fem minutter, eller at vinen er en halv grad for kold. Det skal nok gå alt sammen. Gæster i zen får bedre betjening. Sådan er det vist generelt i livet. I modsætning til gæster på hedengange Zen.

Fortæl, hvad du tænker. Hvis du tror, at vinen har prop eller på anden måde er skæv, så sig det til sommelieren. Det er så trist, at skulle drikke en hel flaske vin, som man fornemmer har fejl. Enten kan sommelieren fortælle dig, at den smager, som den skal, og så slipper du for at bekymre dig – og ellers får du en ny flaske. Du skal også sige til, hvis du har fået en vin, som du virkelig ikke kan li' (men husk nu punkt 1). Du har ikke krav på en anden vin, men du giver i det mindste sommelieren en chance for at gøre noget.

Og sådan skaber vi det perfekte samfund – i hvert fald inden for restaurantens fire-fem-seks vægge. Dybest set handler det jo bare om at være flink og lidt dygtig. Både som sommelier og gæst. Hvis du kun skal huske en ting fra denne artikel, så er det det.