Fairtrade kakaofrugter. Foto: Marco Garofalo
Indholdet er sponsoreret af Ben & Jerry's
Nu kigger du ned på din bøtte med Fairtrade-is, som du lige har købt for at sætte dig på en bænk på Sønder Boulevard i København og lade batterierne op. Og du undrer dig, ikke sandt? For godt nok er isen Fairtrade og virkelig, virkelig lækker. Men hvad har Fairtrade med Felipes syn at gøre?
Fairtrade sikrer de bønder, der leverer råvarer til producenter som Ben & Jerry's, en fair pris. Det vil sige, at den aldrig ligger under markedsprisen, og at den som udgangspunkt altid dækker produktionsomkostningerne. Til gengæld lover bønderne så at drive forretningen ud fra en lang række krav om bæredygtighed. Krav, der blandt andet omfatter, at landbruget drives miljøvenligt med regler for brug af vand, pesticider etc. Krav, der omfatter ordentlige arbejdsforhold med fokus på medarbejderne, og krav, der forpligter kooperativerne til at give noget tilbage til lokalsamfundet.
Felipe er kaffebonde på et Fairtrade-kooperativ i Huatusco i Mexico. Her har han dyrket og høstet kaffe i mere end 35 år. På et tidspunkt mistede han synet på grund af en øjensygdom. Men takket være en sundhedsordning finansieret af den såkaldte Social Premium, kunne han få den operation, der gav ham synet tilbage.
Social Premiums er noget helt specielt ved Ben & Jerry's samarbejde med Fairtrade. Det er en bonus, som bønderne får oveni deres garanterede mindstepris for produktet. Pengene skal bruges på noget, der kan give lokalsamfundet et løft, eller på noget, bønderne har brug for.
I lokalområdet omkring Felipes kooperativ er pengene fra Social Premiums gennem årene også blevet brugt til meget andet, som er kommet de godt 1400 bønder til gode. Der er blevet bygget skoler, et bibliotek og en helbredsklinik. Der er desuden blevet råd til legater, så blandt andre en af Felipes sønner har fået en uddannelse.
I 2015 uddelte Ben & Jerry's ca. 1,9 mio dollars i Social Premium-bonuser. For eksempel fik sukkerrørsbønder i Belize over en million dollar til at investere i bæredygtig skadedyrs og sygdomsbekæmpelse. Dette reddede sukkerrørshøsten i det pågældende område og gjorde, at pesticidforbruget kunne nedsættes betragteligt. Til glæde for både naturen og de lokales helbred.
En kaffebonde på Elfenbenskysten. Foto: Marco Garofalo
På Elfenbenskysten har et kooperativ som Ben & Jerry's købt kakao fra fået en halv million dollars, som er blevet brugt til en helbredsklinik, til at ansætte en sygeplejerske, anskaffe en vandpumpe og opsætte solpaneler. Både i Ghana og på Madagascar er der blevet investeret i skoler i landområderne. I Ecuador har arbejderne på en bananplantage udstedt legater, så børnene kan sikres skolegang og undervisning.
Så når du sidder der i solen på Vesterbro og nyder din One Sweet World, eller en af de andre varianter fra Ben & Jerry's, så er det meget mere end is, du har købt. Dine penge går også til at gøre verden til et mere fair sted. Lidt sat på spidsen kan man sige, at du fik en is, og Felipe fik sit syn tilbage. Det er da en fair handel?
Og helt generelt kan man sige, at afstanden mellem Vesterbro og Mexico lige blev lidt kortere.
Indholdet er sponsoreret af Ben & Jerry's