Disse akvavitpionerer var med til at ændre Færøernes alkohollovgiving
Photo courtesy of DISM.

FYI.

This story is over 5 years old.

Alkohol

Disse akvavitpionerer var med til at ændre Færøernes alkohollovgiving

Da det var ulovligt at destillere alkohol på Færøerne, tog et firma sagen i egen hånd og rykkede produktionen til udlandet.
6.5.16
havidliquor

Foto via DISM.

De drikker meget akvavit på Færøerne. "Jeg tror, at vi er det folk i verden, der drikker mest akvavit," siger Erling Eidesgaard, grundlægger af DISM, Færøernes første spiritusfirma. "Tager man til en fest på Færøerne, så bliver man budt velkommen med et vædderhorn fyldt med akvavit, og skikken kræver, at man drikker ud, før man leverer vædderhornet tilbage til værten."

På grund af et nationalt forbud mod produktion af spiritus var sådanne drikkehorn tidligere fyldt med dansk, norsk eller tysk-fremstillet spiritus. "Og det gik mig på," fortæller Eidesgaard. "Jeg tænkte, hvorfor i alverden har vi ikke vores eget spiritus? Og det var sådan, jeg fik idéen til DISM.

Annoncering

I 2008 lancerede DISM sit første produkt, akvaviten Lívsins Vatn, men i dag har man udvidet forretningen, så den også omfatter gin, vodka og HAVIÐ, en akvavit der bliver lagret i seks måneder på fade af kirsebærtræ. Med 50% alkohol skulle HAVIÐ være den stærkeste akvavit i verden, og den har vundet flere priser ved IWSC (International Wine & Spirit Competition). Vi tog en snak med Eidesgaard for at lære mere om den færøske spritproduktion.

faroe_IMG_1559

Foto af artiklens forfatter.

MUNCHIES: Hej Erling. DISM begyndte at producere sprit mens det stadig var ulovligt at producere alkohol på Færøerne. Hvordan foregik det? Erling Eidesgaard: Det var ikke lovligt at fremstille det på Færøerne, men man måtte gerne sælge det. Vi startede derfor vores produktion i Danmark, hvor vi lavede to partier Lívsins Vatn. Derefter sendte vi det til Island, da vi ville bruge færøsk vand. Det var ikke muligt i Danmark, fordi EU har forbudt import af vand. Så i maj 2009 flyttede vi produktionen til Reyka-destilleriet i Island.

Det færøske destillationsforbud ophørte i 2012. Har I tænkt jer at flytte produktionen til Færøerne? Nej, ikke endnu. Vi skal først have de rette faciliteter, men det arbejder vi på. Vi vil gerne rykke produktionen hjem. Jeg tror, at lovændringen var et resultat, af det vi gjorde. Vi gjorde folk opmærksomme på de absurde regler, hvor man ikke måtte fremstille alkohol men gerne måtte sælge det, købe det og drikke det. På Færøerne var der fra politisk side særligt ét parti, der gerne ville forbuddet til livs: Det Republikanske Parti. De fremsatte et lovforslag i 2009, som blev vedtaget af Lagtinget i 2012. Da vi begyndte at transportere vand til Island for at lave akvavit, fik vi en masse medieomtale. Islændingene grinte meget af os, for de mener, at de har det reneste drikkevand i verden.

Annoncering

Hvorfor brugte I ikke bare islandsk vand? Hovedårsagen var, at vi ønskede, at vores akvavit skulle tage udgangspunkt i Færøerne. Det var vi simpelthen nødt til for at kunne kalde det et færøsk produkt. Firmaet er færøsk, opskriften er fra Færøerne, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at gøre produktet så færøsk som overhovedet muligt, på trods af at vi var nødt til at fremstille det uden for Færøerne. Vi gjorde det for at sikre os, at når vi på et tidspunkt rykker produktionen til Færøerne, så vil man ikke kunne smage nogen forskel på vores produkt. Islandsk vand er meget neutralt, mens vandet på Færøerne er mere krydret. Man kan smage mineralerne fra basalt i undergrunden. Det smager jordagtigt.

dism_IMG_4920

En skibscontainer fyldt med vand fra Færøerne. Foto via DISM.

Der gror ikke så meget på Færøerne. Bruger I andre færøske ingredienser, når I laver jeres produkter? Kvannen var det eneste, der kunne bruges i akvavit. Vi laver også en gin, men på Færøerne er det ikke muligt at bruge enebærerne, da skoven, hvor de vokser, kun er 50 kvadratmeter og derudover er fredet. Der vokser ikke så mange ting på Færøerne. Det er mest bare græs.

Det blev først lovligt at drikke alkohol på Færøerne i 1992, så hvordan er den færøske drikkekultur? Det var ikke ulovligt før 1992. Vi havde bare et anderledes system. Alle, der betalte skat og var 18 år eller ældre, fik tilladelse til at købe 12 flasker spiritus i kvartalet. Det betød, at man kunne købe én flaske om ugen, og folk gjorde alt for at udnytte deres kvote. Man købte slavisk en flaske om ugen, for ellers gik rationen til spilde. Der var et dansk firma ved navn Kattrup, der solgte postordrespiritus. De reklamerede på hver eneste avisforside.

I 1992 fik vi et system, hvor alle over 18 år kunne gå ind i en spiritusbutik og købe så meget øl, vin og spiritus, som de ville. Dem, der var imod det nye system, var bange for, at folk ville gå helt amok, og at alkoholforbruget ville stige meget voldsomt, men det var det præcis modsatte, der skete. Forbruget faldt, da folk blev mere afslappede omkring det, siden de ikke længere følte sig nødsaget til at købe en flaske om ugen - nu kunne de bare købe en flaske, når de havde brug for det.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

DISM producerer sine varer på det islandske destilleri Reyka. Foto via DISM.

Hvad er næste skridt for DISM? Vi vil gerne udvide vores marked. [DISM's produkter kan lige nu købes i Island, Danmark og på Grønland.] Vores lagrede akvavit var meget populær på KOKS [Færøernes roste nynordiske restaurant], og nu laver vi en ny version på Jack Daniels-fade. Den vil sandsynligvis være færdig til næste jul.

Tak fordi du tog dig tid til at tale med mig.