FYI.

This story is over 5 years old.

hvidløg

Forskere har fundet en kur mod hvidløgsånde

Forskere fra Ohio State University har fundet ud af, at man kan tage toppen af hvidløgsånden med mynteblade, æble og salat.
Foto: imago | CHROMORANGE

Det virkede som den bedste idé i går aftes, da du fyldte kyllingen op med 40 fed hvidløg, men knapt så genialt her til morgen. Nu kæde-tygger du tyggegummi og sidder ved dit skrivebord og ånder ned i din hånd for at finde ud af, præcis hvor ildelugtende du er.

Men alt dette kan du undgå i fremtiden. Du kan fint bestille hvidløgsstegte svampe til forret og spaghetti vongole til hovedret, næste gang du skal på date, for forskere fra Ohio State University har fundet en kur mod stinkende, lad-please-være-med-at-prøve-at-kysse-mig ånde.

Annoncering

LÆS MERE: Nu er det videnskabeligt bevist at indisk mad er lækkert

Ikke overraskende fandt forskerne ud af, at det var en god idé at tygge på mynteblade, men resultaterne viste også, at rå æble og rå salatblade var lige så effektivt.

Forskningsresultatet, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Food Science, undersøgte effekten af forskellige fødevarer på de volatile komponenter, der forårsager hvidløgsånde (diallyl disulfid, allyl mercaptan, allyl methyl disulfid, og allyl methyl sulfid, hvis du skulle være i tvivl).

Forsøgspersoner fik tre gram hvidløg, de skulle tygge på i 25 sekunder, inden de skulle drikke vand. Forskerne målte derefter effekten af rå, presset og opvarmet æble; rå eller opvarmet salat; rå eller pressede mynteblade; og grøn te. Resultatet blev målt i op til en time efter indtagelsen ved hjælp af den 'elektronisk næse', Selected Ion Flow Tube Mass Spectrometry, et stykke udstyr der måler og analyserer gasser og andre komponenter i forsøgspersonernes ånde.

En smule mere præcis en hånd-sniffe metoden.

Mens grøn te slet ikke hjalp på dårlig ånde, fandt forskerne ud af, at "rå æble og rå salat nedsatte koncentrationen af volatile komponenter i ånde med 50 procent eller mere i løbet af de første 30 minutter, sammenlignet med den første kontrolprøve". Myntebladende havde en endnu bedre effekt på alle de målte komponenter, men på tværs af de testede fødevarer var de pressede og opvarmede versioner knap så potente.

LÆS MERE: Din sukkertrang bør behandles som alle andre stofmisbrug

Forskerne tror, at de rå fødevarer er bedre til at nedbryde hvidløgets volatile komponenter, fordi de indeholder odør-udrydende enzymer og fenoler.

Og så er det vist tid til at smide et ekstra hvidløgsflute i ovnen.