Er du på nippet til at lade dig indlægge på den lukkede, fordi overfloden af analyserende artikler om Frank Oceans to nye album har bragt dig på randen af et nervesammenbrud? Så er det på tide, du lukker øjnene, tager en dyb indåndning og drager et lettelsens suk. Her får du lidt hjernegymnastik, der ikke handler om Blond, men om Kanye Wests bidrag til den seneste uges Frank Ocean-hysteri.
Da Blond(e) (stavemåden lader til at variere, da den man på Apple Music staver det på en måde og på coveret staver det på en anden måde) endelig sådan helt rigtigt og fuldstændig seriøst blev udgivet i weekenden, lancerede Ocean på samme tid det visuelle album Endless og kunstmagasinet Boys Don't Cry, der kunne fås i særlige pop-up butikker i Chicago, London, Los Angeles og New York. Magasinet er et katalog på mere end 300 sider med Oceans ikke-musikalske inspirationer og udtryk, og det også byder på bidrag fra og hyldester til kunstnere som Kanye West, The Beatles og Elliott Smith.
I et af de bidrag cruiser Yeezy i egen høje person gennem en McDonald's drive-thru i en Lamborghini. Og da han jo er lidt af en poet, har Kanye også begået et øjensynligt metaforisk digt om menuen på McDonalds. Den har åbenbart aldrig handlet om "coinoffers" eller "happy meals", men om jalousi, kunstnerisk dygtighed og forræderi. Du kan selv læse det imponerende digt nedenfor, hvis du ikke lige føler for at skulle tage et kviklån for at få fingrene i et fysisk eksemplar af Boys Don't Cry.
McDonalds Man McDonalds Man
The french fries had a plan
The french fries had a plan
The salad bar and the ketchup made a band
Cus the french fries had a plan
The french fries had a plan
McDonalds Man
McDonalds
I know them french fries have a plan
I know them french fries have a plan
The cheeseburger and the shakes formed a band
To overthrow the french fries plan
I always knew them french fries was evil man
Smelling all good and shit
I don't trust no food that smells that good man
I don't trust it
I just can't
McDonalds Man
McDonalds Man
McDonalds, damn
Them french fries look good tho
I knew the Diet Coke was jealous of the fries
I knew the McNuggets was jealous of the fries
Even the McRib was jealous of the fries
I could see it through his artificial meat eyes
And he only be there some of the time
Everybody was jealous of them french fries
Except for that one special guy
That smooth apple pie
Et par kommentarer: ifølge Kanyes skriblerier kan man udlede, at pomfritterne er McDonalds-kongedømmets svar på Donald Trump-vælgere. Individuelt er de små, fedtede og uimponerende, men i samlet flok er de både magtfulde og populære.
Det bør også lige bemærkes, at man på McDonald's - på trods af Kanyes påstand i fjerde linje - ikke har en salatbar, med mindre man medregner et par eksperimentale filialer i Hong Kong og Singapore. Hvis det er meningen, at vi skal lade os overbevise om, at Kanye spiser på McDonalds bare sådan nogenlunde regelmæssigt, så tabte han os der. Og hvorfor i alverden skal vi tro på, at en ketchup ville vælge salaten frem for sine bedste venner, pomfritterne?
Pomfritter er onde. De er nogle salte, vanedannende små sataner, der kan få enhver slankekur til at falde fra hinanden; der er drive-thru folkets opium.
Det er som bekendt svært at tolke, om Kanyes kunstneriske eventyr er ironiske eller ej—det gælder også dette digt—men hvis hans kones præferencer på nogen måde kan indikere noget som helst, så kan hans svaghed for den gyldne måge faktisk være helt oprigtig. Kim Kardashian skrev for nyligt på sin hjemmeside om sin svaghed for kædens fritter og McNuggets dyppet i honning.
Og ja, honning-dyppede McNuggets er bomben. Der glemte du næsten, at du egentlig var i gang med at læse en artikel om Frank Oceans nye album, gjorde du ikke?