FYI.

This story is over 5 years old.

sundhed

Vi tog i Fitness World om natten for at spørge, hvorfor man træner, når alle andre sover

Midt i larmen viste det sig, at det handlede om at finde ro.
Alle billeder af Casper Fauerholdt

Der er ingen mennesker på Esromgade på det ydre Nørrebro. Det er en nat mellem en tirsdag og en onsdag. Her er øde og stille, og kun en enkelt lejlighed på fjerde sal lyser op. På vej herhen så jeg et par mænd gennem et vindue på et værtshus, og jeg passerede en kvinde på cykel, pakket ind i et kæmpestort halstørklæde.

Jeg bevæger et Fitness World-kort igennem en scanner, og jeg træder ind i det døgnåbne center. Musikken er øredøvende høj. Måske er den også det til daglig, og måske er det kun, fordi det er så stille udenfor, at det virker så højt indenfor. Jeg kigger rundt. Her er nok 10 mennesker. Det føles, som om hele byen sover – pånær dem herinde. De sveder, de kigger sig selv i de mange spejle, og de løfter vægte. De fleste går alene rundt, og de har allesammen høretelefoner i ørene for at overdøve Empire Of The Suns syv år gamle og bankende "Walking on a dream"-hit.

Annoncering

Hvem er de, der træner, mens alle andre sover? Og hvorfor? Det ville jeg undersøge. Og midt i larmen viste det sig, at det handlede om at finde ro.

Nikolaj Grann Sørensen, 27 år, studerer japansk på Københavns Universitet

VICE: Hvorfor er du her nu?
Nikolaj Grann Sørensen: Jeg studerer på KUA (Københavns Universitet på Amager, red.), hvor jeg læser japansk. Når jeg først er kommet igennem alle timerne, og når jeg er kommet hjem, og jeg har overstået en masser timers skrivning, bliver klokken det her. I dag kom jeg hjem klokken 18. Så er der lektier. Så er der madlavning. Det er det her eller at tage på. KUA's cafeteria er utroligt godt, og så begynder jeg at tage på, hvis jeg ikke kommer her.

Plejer du at gøre det om natten?
Det svinger. I dag er det meget sent. Normalt kommer jeg tidligere. Jeg har holdt en pause på halvanden måned, så i dag er det faktisk kun anden gang, jeg er her. Før jeg begyndte at studere, arbejdede jeg, og hvis jeg havde muligheden, trænede jeg helst om natten. Det foretrækker jeg.

Hvorfor?
Jeg er nok lidt mere et natdyr. Det er nu, jeg godt kan lide at være aktiv. Når man er her om eftermiddagen eller om aftenen, kan man stå i kø ved hver eneste maskine i en evighed. Folk er pisseuhøflige. Folk er generelt bare mere i vejen. Nu er der fred og ro. Og man komme til, når man vil.

Hvad med din døgnrytme? Er den vendt på hovedet?
Nej, nej. Det kan være, at hvis jeg ikke får sovet nok, kommer jeg ikke ned og træner i morgen. Så går jeg bare død. Og hvis jeg ikke gør det, gør jeg det her en gang til.

Annoncering

Hvornår tager du hjem?
Jeg er her ikke så længe. Jeg har en præsentation og alt muligt i morgen tidlig. Så jeg skal bare have et par timers søvn.

Markus Lundqvist, 20 år, arbejder

VICE: Hvorfor er du her?
Markus Lundqvist: Jeg er her for at få ro. Jeg bor inde i byen. Der er mange mennesker og mange indtryk. Når jeg er herinde, er jeg mig selv. Der er ikke så meget, der forstyrrer mig. Jeg arbejder ligesom alle andre. Fra syv til 15. Så går jeg hjem, og så kommer jeg herned om aftenen eller om natten. Jeg er her på det her tidspunkt fem-seks dage om ugen.

Hvad er det for en ro, der er her?
Jeg har det med at analysere meget på mennesker, når jeg går og kigger på dem. Jeg kan ikke lide at få så mange indtryk, når jeg træner. Det fjerner mit fokus. Om natten er det det eneste sted, jeg passer ind i forhold til at være blandt mennesker. Jeg er ikke social ustabil eller sådan noget, men det her er medicin for mig. Jeg slapper af nu. Det er svært at forklare, når ens hjerne bare siger, at man skal gøre det.

Hvordan hjælper det?
Det er lidt komisk. Jeg har lige sat min lejlighed i stand. Det brugte jeg tre måneder på. Jeg renoverede den fuldstændig. Næsten ni timer om dagen. Jeg kunne ikke rigtigt få noget at spise, og jeg kom heller ikke i fitness. Jeg kunne mærke, jeg manglede noget. Så begyndte jeg at træne igen, og så blev jeg bare virkelig, virkelig glad. Jeg blev lettet. Jeg tror måske, jeg er blevet lidt afhængig af det. Jeg er sådan en type, der ikke altid kan huske, hvad jeg har været igennem i løbet af min dag, men jeg kan altid huske, hvilken øvelse jeg har lavet, hvornår jeg lavede den, hvor jeg stod, rækkefølgen og antallet af set. Jeg kan huske alt, jeg har lavet her. Mange siger, jeg er glemsom, men hvis du spørger ind til min træning, kan jeg huske alt.

Annoncering

Du træner ofte?
Jeg plejede at spille fodbold, og jeg trænede mange gange om ugen. Så blev jeg skadet, og jeg tog rigtig meget på. Jeg var vant til at kunne spise rigtig meget. Jeg elsker at spise. Til sidst tænkte jeg: "Okay, så står fede Markus altså der". Så begyndte jeg at løbe, og jeg løb et halvmarathon seks gange om ugen. Jeg blev skadet igen. Men jeg kunne mærke, at løbet gav mig et frirum. Når jeg løb, løb jeg alene. Jeg var kun mig selv, når jeg var ude på de ture. Jeg tror, der er nogle mennesker, der har brug for at isolere sig lidt. Komme lidt væk fra fra nogle indtryk.

Hvad gør du, når du er færdig her? 
Jeg har søvnproblemer. Jeg sover alligevel ikke så meget. Det gør jeg i hvert fald, hvis jeg ikke træner. Det skete også i den periode, hvor jeg satte min lejlighed i stand. Jeg var træt, og jeg spiste ikke rigtigt noget. Men jeg kunne ikke sove.

Andreas Johnsen, 30 år, økonomikonsulent i Københavns Kommune

VICE: Hvorfor er du her nu?
Andreas Johnsen: Jeg kan bedst lide at træne om natten. Eller jeg vil faktisk gerne træne efter arbejde, men der kan jeg godt lide at slappe af i et par timer. Og så bliver det sent, før jeg kommer op og træner. Jeg har flextid, der hvor jeg arbejder. Det betyder, jeg kommer ind halv ti-ti, men så går jeg først omkring 17 eller 18. Jeg træner nok to-tre gange om ugen på det her tidspunkt.

Hvad kan det at træne om natten?
Jeg vil faktisk hellere træne, når der er flere mennesker. Men jeg har bare brug for at komme hjem og slappe af, når jeg får fri.

Annoncering

Hvorfor skynder du dig ikke ned at træne, når du får fri?
Det tænker jeg faktisk hver dag. Det ville være meget lettere for mig, for så kunne jeg også stå tidligere op. Og komme tidligere på arbejde. Men jeg har brug for at slappe af af. Mange fra mit arbejde træner, når de får fri. For ellers kommer de ikke af sted.

Det kræver selvdisciplin at komme af sted så sent, tænker jeg. 
Jeg vil gerne træne hver anden dag, og så er der måske en dag, hvor jeg er lidt mere træt på grund af arbejdet. Så kommer jeg ikke af sted. Jeg ved ikke, om det handler om disciplin. Det er bare, fordi jeg ikke vil være tyk.

Nicolás Borensztein, 29 år, argentinsk bartender

VICE: Hvorfor er du her nu?
Nicolás Borensztein: Jeg er her ikke altid så sent, men jeg kan godt lide at træne, når jeg føler for det. Jeg var vågen, og jeg besluttede mig for at gå ned og træne. Nogle gange er det en anden måde at lave en overspringshandling på. I stedet for at sidde i min lejlighed og se Netflix, tænkte jeg, at jeg ville træne. Det er ret fedt, for jeg finder også på at komme tidligere, hvor der er mange flere mennesker. Nu behøver jeg ikke kæmpe for at få en maskine. Her er meget mere fredfyldt.

Er det grunden til, du er her?
At være her nu passer bedre til måden, jeg lever på. Jeg arbejder, når jeg vil. Jeg har masser af fritid, så jeg kan selv bestemme, hvornår jeg vil gøre forskellige ting. Hvis jeg er vågen, og jeg ikke kan sove, går jeg måske herhen. I morgen gør jeg det måske i løbet af formiddagen eller om aftenen.

Hvordan er din døgnrytme?
Jeg arbejder mest i weekenderne, så i hverdagene kan jeg lave de ting, jeg gerne vil.

Hvad skal du i morgen tidlig?
I morgen tidlig? Jeg ved det ikke. Min kæreste sover i min lejlighed lige nu, så jeg tror, jeg bliver nødt til at vågne, når hun vågner. Og så? Det ved jeg ikke. Måske går jeg ud for at få noget kaffe.