FYI.

This story is over 5 years old.

guide

En grundig gennemgang af alt det, der altid går galt nytårsaften

Og hvordan du sørger for, at årets lortefest nummer et bliver en lille smule mindre lort.
30.12.16
Nytårsfyrværkeri
Foto via Flickr/Thomas Rousing

Årets fest bliver det sjældent. Vi gør ellers, hvad vi kan; tager jakkesæt på eller køber en vanvittig glimmerkjole, investerer i fancy champagne til overpris og går pludseligt enormt op i udskæringer af okse og at bage brownies med blødende hjerte. Det er en masse besvær, men ofte det slet ikke værd, for i virkeligheden ender aftenen i en tåge, og det, du husker bedst, er, hvor fucking elendigt du havde det på årets første dag.

Annoncering

MEN! Vi vil jer det bedste, og derfor har vi trukket på vores samlede erfaringer og forsøgt at se indad, for hvis I kan lære en smule af vores fadæser, og hvis vi kan dele den nytårsvisdom, vi tilsammen besidder, kan vi måske hjælpe jer (og ikke mindst os selv) med faktisk at opnå – måske ikke årets fest men i hvert fald – en hæderlig aften, når 2016 bliver til 2017. Og det begynder selvfølgelig med:

Påklædningen

Den årlige bølge af stunner-shades og årstals-briller, små grønne hatte og store, hvide afroer er en uundgåelig del af din nytårsaften. Og derfor handler det hele om stil. Forbered dig ved at tage et bling-neutralt outfit på, og husk: Less is more. I en arena af glimmerspækket social camouflage kan et jakkesæt tilsat et velplaceret falsk overskæg til hver en tid slå en all-in type i fuldt pandakostume. Situationsfornemmelse er også fantastisk, når det handler om at blende ind i din udvalgte nytårskulisse. Se dig omkring. Hvis du er den eneste om bordet med en klaphat på, er der noget galt.

1482417336711-15553919823_4b2ffb74b2_k

Foto via Flickr/Eden, Janine and Jim

Og husk nu, det kun er for én aften. Hvis din nytårshat, -brille eller -sølvpailletjakkesæt eksisterer nogen steder i dit liv uden for de her 24 timer, er det tid til at stille dig selv nogle seriøse spørgsmål.

– Alfred Maddox, skribent

Dronningens nytårstale

Når klokken slår 18, står I klar foran fjernsynet (læs: værtens iPad med hakkende signal) og er klar til at lade den nostalgiske nytårsstemning brede sig over forsamlingen, mens I smiler godmodigt til hinanden og gør klar til at sige farvel til 2016.

Men fuck mig, om den stemning nogensinde indfinder sig. Det lykkes dig måske at mønstre 90 sekunders koncentration i starten af talen, inden dine tanker begynder at flakke, køkkenholdet stormer frem og tilbage for at "kigge til kødet", og din mest højrøstede ven overdøver alle med at fortælle historien om, dengang dronningen tabte brillerne midt under talen. Vi kan godt huske det, Jeppe. Vi kan godt huske det.

Annoncering

Hvilken bedre metode til at samle selskabet om nytårstalen end en drukleg? Derfor:

DRONNINGENS DRUKSPIL ANNO 2016
• Drik en tår, hver gang dronningen bruger tidsanalogier i stil med "2017 står for døren", "2016 er ved at rinde ud", eller "i aften vender vi endnu et blad". Fællesskål, hvis hun fucker op i årstallene.
• Drik ved enhver nævnelse af frygt, had, Trump eller terror. Fællesskål, hvis det munder ud i: "vi må ikke lukke os om os selv."
• Fællesskål ved nævnelsen af ordene Grønland, Færøerne, jubilæum, børnebørn eller "søens folk".
• Bund dit glas på: "Prinsgemalen og jeg" – bare drosl det hele ned i svælget.

– Søren Peter Knudsen, skribent

Middagen

Nytår er en forbandet højtid, som giver hobbygastronomer carte blanche til at forgribe sig på de smukkeste udskæringer, indtil kødet får tekstur som kattemad, eller piske en ynkelig undskyldning for bisque til slammet skum. Jeg er selv en af de her forbandede amatørkokke, hvis storhedsvanvid kammer over nytårsaften. Tag nu, dengang jeg lemlæstede ganerne på mine gæster med retten "Nytårskrudt med røg": Ude i køkkenet tændte jeg en cigar, tog et hvæs og blæste røgen ned i en forstøver. Mens gæsterne fik serveret en ussel, grynet chokolademousse pyntet med popping candy, gik jeg rundt og sprøjtede cigar-os i hovederne på folk som en anden kulinarisk Jimmy Saville.

1482418707365-16025009419_32f80f5d72_k

Den har du anrettet flot, den overkogte asparges, man skulle fanme tro, du hed René Redzepi… Foto via Flickr/Elsie Hui

Måltidets længde er en anden dødssynd. Tre retter mad er godt. Tretten retter er tortur. Forrige år skred en af mine gæster til fest hos naboen, inden vi overhovedet var nået til oksehøjreb. Så for guds skyld: Du er ikke Michelin, du er ikke engang kok, og der er ingen, der orker dine kemiforsøg i køkkenet. Åbn for noget kompetent håndværk – østers, foie gras, kaviar – steg en bøf, og smid elBulli-bogen, du har fået i julegave, i pejsen.

Annoncering

– Lars Hinnerskov Eriksen, redaktør, MUNCHIES

Nytårsforsætter

Du er en bleg, tyndfed dansker med en tom bankkonto og et middelmådigt sexliv – selvfølgelig håber du på bedre tider i 2017. Det gør vi alle. Men lad nu være med at narre dig selv med postulater som "Nyt år, nyt liv" – som kun hører hjemme på fitnessbloggeres Instagram-konti. Og selv der er de virkelig irriterende. Du bliver nøjagtig lige så gennemsnitlig i 2017, hvis du tror, at to uger uden sukker og alkohol (længere kan du ikke holde) og et ubrugt medlemsskab af Fitness World kan få dig tættere på at udleve dit sande potentiale.

Hvorfor ikke vende den om og i stedet fokusere på alt det, du fuckede op i 2016? Fejr i stedet den forfremmelse, du ikke fik, og alle de tvivlsomme typer, du gnubbede kønsdele med i det år, der er gået. Det kan du rent faktisk lære noget af – for eksempel at gå til lægen, inden der siver mayonnaise-lignende pus ud af dilleren på dig.

– Søren Peter Knudsen, skribent

Alkoholen

Vis mig et menneske, som rent faktisk nyder en flaske champagne til 2000 kroner, og jeg skal vise dig et menneske med smagsløg som en arrogant kloakrotte. Ligesom alle de andre 'traditioner', der hører nytårsaften til – cigarer, fyrværkeri, taler, og slips med prikker – er dyr champagne en mousserende penisforlænger. Du ender alligevel med at bælle det fra flasken sammen med din lettere suspekte nabo nede på gaden efter midnat, så hold dig i det hele taget fra champagne og køb i stedet en Piesporter fra Netto, som du selv kan forvandle til en gang skrammelbobler.

Bevares, du vil dine medmennesker det godt, og nytårsaften er en ulidelig narrefisse af forventningspres, så til bøffen finder du din dyre 'amerikaner' frem fra vinkælderen. Desværre kommer nabo-Åge også til festen med en amerikaner i skikkelse af laksefarvet rævepisrosé, og så kan du lige overveje, hvor sjovt det er at dele god vin med de nærmeste. Hold dig til de banale laster på årets sidste dag. Knuste bolsjer og drømme opløst i en tredivekroners flaske vodka er den eneste rigtige måde at skåle det satans år 2016.

Annoncering

– Lars Hinnerskov Eriksen, redaktør, MUNCHIES

Midnat

Først og fremmest, kom ned fra den sofa. Vig bort fra samtlige møbler. Du er fuld og fed, og ingen sætter pris på, at du skal plante dine svedige strømpesokker i deres dyre designerstol for derefter at ramme parketgulvet som en babyelefant, der er blevet kastet ud fra fjerde. I det hele taget skal du – og det gælder samtlige bizarre overgangsritualer – overveje 1) Ville jeg have lyst til at modtage det her, hvis det var en Snap (hvilket det meget vel kan blive). 2) Udsætter jeg mig selv eller andre for potentiel lemlæstelse. Tag nu spanierne, hvem jeg har halvdelen af mit genetiske ophav til fælles med. Når klokken begynder at slå, står de hvert år og kampfråder 12 vindruer, fordi traditionen foreskriver, at de skal fylde en drue i fjæset for hvert klokkeslag op til midnat. Praktiserer du denne form for frugtpornografisk adfærd i meget beruset tilstand, kan kvælning indtræde, og der er bare mere værdige måder at forlade den her verden på end en langsom, smertefuld og pinlig død ved drue.

Og endelig: Snaveriet. Hvis du er i en nogenlunde lykkeligt og gensidig forpligtende romantisk relation, skal I selvfølgelig bare udveksle mundvæsker alt, hvad I orker. MEN. Hvis du af uransagelige årsager ender til en fest med din long-time-on-again-off-again-ok-lad-os-nu-være-ærlige-fede-abe-af-en-eks, som du i halvandet år har skiftevis elsket og hadet og forgudet og haft lyst til at myrde (med vindruer), så styr din patetiske brandert med mindre du er hundrede på, at det kommer til at udspille sig sådan her:

Annoncering

Eller sådan her:

– Isabella Alonso de Vera Hindkjær, ledende redaktør

Fyrværkeri

Nytårsaften er årets største kollektive udløsning af fyrværkeri – og igen i år er det er den samme loyale, ansigtsløse hær af halstatoverede cokehoveder med uforklarlig adgang til håndgranater og fraskilte, overspenderende familiefædre, der "kan bande på, at de skal have mere krudt end din mors nye kæreste", der sørger for showet. Den storslåede, larmende krudtfest, som du glor på i fem minutter hvert år fra en overfyldt altan og derefter forsøger at overdøve med spontan Sean Paul-karaoke, er kulminationen på endnu et års undertrykte drengerøvsinstinkter og opgør med systemet. De her krudtkrigere er derude, og de lever for det her. Og det er præcis derfor, at din nytårsaften skal handle mere om placering end eksekvering.

Lad være med at være ham, der møder op med sikkerhedsbriller og knaldperler – eller ham, der forsøger at ryge et kanonslag som en cigar i en absint-brandert. Vær i stedet den tjekkede freeloader, der på forhånd har fået adgang til den bedste fest og det perfekte hustag at nyde årets største gratis krudtorgie fra, og nyd at have 10 fingre og masser af penge til overs, som du kan bruge på at finansiere en aften, du stadig vil fortryde langt ind i februar.

– Alfred Maddox, skribent

Stofferne

Du vil så gerne have, at din nytårsaften skal være noget særligt, men det er den ikke, for du er stadig dig, og din kæreste er stadig sig, og hverken dit liv, dine venner eller dine fremtidsudsigter ændrer sig, bare fordi kalenderåret gør det. Og ved du, hvad der heller ikke er bedre end det, du byder dig selv på en tilfældig torsdag nat i marts? Stofferne.

1482419215017-i-lived-like-a-king-for-a-month-in-venezuela-on-100-euros-876-body-image-1444729458
Annoncering

Nej, din pusher bliver ikke et mere generøst menneske, fordi året går på hæld, og nej, kokain bliver hverken bedre eller billigere af, at efterspørgslen stiger med 500 procent fra den ene dag til den anden. Tværtimod er den barske virkelighed, at din tarvelige dealer sidder i sin 1V'er i Sydhavnen og kigger grådigt på bøtten med ormekur/knuste panodiler/vaskepulver og tænker "fuck det" – og så hælder han lidt ekstra skidt i den pose, der skal bære dig ind i det nye år.

Hvis du er gået kold i den her demoraliserende fortælling om middelmådige mennesker og middelmådige stoffer, så er det her pointen: Forbered dig på en aften, hvor din kokain/mdma/badesalt, whatever's your choice of powder, i bedste fald er på niveau med det, du er vant til – så kan du nøjes med at være skuffet over maden, festen, fyrværkeriet og dig selv.

– Lars Jellestad, redaktør

Natmaden

Jeg nåede i år årets lavpunkt på årets første dag, da jeg vågnede og fandt en skive tomat klistret til min ene hofte. Ser du, sidste år købte jeg en burger på Burger King. Jeg tog den med hjem for at spise den alene i sengen, men faldt i søvn, og derfor begyndte jeg året 2016 med at vågne op med de sædvanlige slemme, slemme tømmermænd, men derudover med min seng og alt i den (inklusiv min krop) smurt ind i Whopper. Siden er jeg blevet et år ældre og væsentligt visere, og derfor vil jeg ikke begynde 2017 i en burger.

Ovenpå Whopper-episoden har jeg overvejet, hvordan jeg kan sætte 2017 i gang en anelse mere stilfuldt, og her spiller natmaden faktisk en vigtig, vigtig rolle. Det er jo paradoksalt, at nytåret altid er anledning til nyt-forbedret-jeg-tanker, men samtidig er natten, hvor vi drikker os allerlængst ned og vågner i det nye år som den allerværste version af os selv. Som alle ved, er den rigtige natmad første punkt i bekæmpelsen af tømmermændene, og derfor bør du ikke spise burger, shawarma eller pomfritter, men langt hellere: Spegepølsemadder med et stort glas mælk til. Det er og bliver den bedste tømmermændsforebygger, og derfor bør du den 31. december, inden du drager til fest, sørge for at have rugbrød, spegepølle og en liter mælk på lager. Er du en sej nytårsfestsvært, sørger du simpelthen for at smide en stang rugbrød og en ordentlig pølse på bordet ved firetiden for på den måde at redde alle dine stive gæsters første dag i året.

– Lene Munk, redaktør

Transporten

LAD-NU-VÆRE-MED-AT-GÅ-FRA-DEN-FEST-DU-ER-TIL. Nytårsaften er noget lort i det øjeblik, du kommer ned på gaden og står i bidende kulde og bliver fanget i virvaret af klirrende glas, eksploderende krysantemumbomber, afsprængte fingerled, cigargløder, masseslagsmål, skrigende kvinder, blå blink og amfetamin-aggressive forstadstyper i udlejningsjakkesæt, som smadrer dig, hvis du forsøger at klemme dig ind i den eneste ledige taxa i kilometers omkreds. Og held og lykke med at overleve turen hjem med S-toget eller natbussen. Det kan siges meget enkelt: Der er ikke noget, der hedder transport nytårsnat. Læg dig på gulvet og sov den ud, kryb sammen i brusekabinen, slæb din scoring med op på tørreloftet – alt andet end transport hjem, medmindre du bor i gåafstand fra festen.

– Lars Jellestad, redaktør

Rigtig godt nytår!