Alle tog fejl

Ekspert-typer, meningsmålingsinstitutter, det brede flertal af venstreorienterede, der udtaler sig på internettet – der var næsten ingen af dem, der havde forudset det her vanvid.

|
09 november 2016, 9:29am

Pressefolk til Hillary Clintons officielle valgaftensevent i New York. Foto: Jason Bergman

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Efter de første valgsteder lukkede natten til onsdag, sad millioner af mennesker i USA og resten af verden klinet til fjernsynsskærmen, samlet på barer og badet i lyset fra deres smartphones. Mange af os, der fulgte med i meningsmålingerne og lyttede til eksperter, troede at vi vidste, hvad der ville ske. Donald Trump, manden, som flere kvinder har beskyldt for at have forgrebet sig på dem, manden, der har lovet at bygge en mur langs den mexicanske grænse og forhindre muslimer i at komme ind i landet, ville blive jordet. Og ikke bare i valgsammenhæng – han ville blive ydmyget på den mest dramatisk tænkelige måde, et katarsisøjeblik; en form for amerikansk opvågnen.

Men i stedet var det medierne, med deres nej-hatte, der blev ydmyget. Eksperttyper, meningsmålingsinstitutter, det brede flertal af venstreorienterede, der udtaler sig på internettet – der var næsten ingen af dem, der havde forudset det her vanvid. Donald Trump er USAs nye præsident.

Da de store medier og meningsmålingssider som FiveThirtyEight begyndte at offentliggøre de foreløbige resultater tirsdag nat, var det med det samme åbenlyst, at Demokraterne ikke gik en problemfri aften i møde. Der var en anden ting, der hurtigt stod klart: Der er en masse vrede, hvide mennesker derude, og de skal ikke nogle steder.

Gennem de seneste år har flere demokratiske tænkere været optimistiske på vegne af deres parti på grund af, hvad de har betragtet som en skråsikker fordel hos latinamerikanske og socialt progressive og mobile, hvide vælgere. De befolkningsgrupper har fyldt meget i vigtige svingstater som Virginia, North Carolina og Colorado, og det at Barack Obama vandt alle tre i 2008 syntes at sende en klar besked: Den type konservatisme, der i høj grad har rødder i en hvid raceidentitet var på vej ud, og inkluderende politik var det nye. Obamas sejr i 2012 (han tabte et tæt løb i North Carolina, men vandt en forholdsvist stor sejr på landsplan) understregede umiddelbart idéen om, at Republikanerne bare ikke havde heldet med sig, når det kom til præsidentvalg – heller ikke selvom deres fordel i landdistrikterne lod dem beholde magten i den amerikanske kongres.

Det var i virkeligheden et simpelt budskab, som USA stod tilbage med tirsdag nat: Demografi er ikke facit.

Hvide vælgere med nedadgående social mobilitet, der så ofte bliver afvist som racistiske kvindehadere, der stort set er ved at uddø, meldte sig på banen i stor stil tirsdag – et massivt fremmøde til valget, der overgik al forventning og kompenserede for boomet i amerikanere, der havde afgivet deres stemme på forhånd (og den store støtte fra den latinamerikanske befolkning), som havde givet Hillary en umiddelbar fordel i flere splittede stater. Og selvom nogle Clinton-støtter var hurtige til at pege på det, de så som en simpel fordomsfuldhed, som begrundelse for den massive opbakning til Trump, er det åbenlyst, at virkeligheden er en smule mere indviklet end som sådan.

"Jeg tror, at det er en følelse af at blive overset, og et tab af status, som Trump ligger stemme til," siger Theda Skocpol, der er politisk forsker og sociolog ved Harvard Universitet, og har studeret Tea Party-bevægelsen, til mig om Trump-vælgere.

"Jeg tror til gengæld også, at vi kan komme til at overdrive det sociologiske aspekt af det her," advarer hun. "[FBI Director James] Comeys brev var afgørende. Det gav nyt liv til alle angrebene og anklagerne mod hende."

Ret eller uret, det er nemt at pege på den skandale, der har omgivet Clintons kampagne som begrundelsen for hendes nederlag. Men glem Clintons fejl og mangler – var det ikke meningen, at latinamerikanske vælgere, der var rasende eller forfærdede ved tanken om Trump som landets leder, skulle redde valget? Det eneste vi hørte op til valget var, hvor overlegen Clinton var til at få sine vælgere ud og stemme, hvilket syntes at signalere en klar sejr.

"Men det blev nok også opfattet af folk i hvidere og landlige områder som en konkurrence, noget som udfordrede dem til at rejse sig og gå til stemmeurnerne," spekulerer Skocpol. "Jeg tror, at meningsmålerne tog fejl, fordi fremmødet var langt højere uden for storbyerne, end de havde regnet med."

Theda Skocpol er inde på en anden soleklar selvfølgelighed i amerikansk politik: at meningsmålingerne fungerer. De rammer som regel plet – eller det har de i hvert fald gjort til de seneste valg i landet. Politiske kommentatorer var forholdsvis enige om, at Obama ville vinde i 2008 og 2012, og meningsmålingerne i nøglestater viste sig i langt de fleste tilfælde at holde stik. De havde også forudset den republikanske overtagelse af det amerikanske kongres i 2010, og med undtagelsen af et overraskende nederlag for Clinton i Michigan, ramte de også plet til primærvalgene op til præsidentvalget i år.

Men et eller andet gik helt galt på valgaftenen – og det skal folkene bag målingerne være de første til at indrømme.

"Vi er ærligt talt nødt til at finde ud af, hvad der gik galt," fortæller Celinda Lake, en fremtrædende demokratisk ekspert, til mig sent tirsdag. Hun sagde videre, at hun havde set beviser på en "hemmelig" eller "skjult" stemme i sit firmas egne målinger og andre undersøgelser gennem sommeren, hvor onlinemålinger havde givet udtryk for mere Trump-støtte end telefonundersøgelser.

Trump har påstået, at meningsmålingerne har været skævvredet til Clintons fordel i lang tid. Og ser man på Trumps sejre i delstater som Wisconsin, Michigan, Florida og North Carolina, hvor Clinton var storfavorit, kunne der være tale om noget foruroligende i en tid, hvor der umiddelbart ikke er det, vi ikke ved eller kan forske os til – måske er vi i virkeligheden ikke i stand til at forudsige, hvad den brede befolkning egentlig mener. Måske er USA bare et stort, mystisk kaos.

"Jeg tror ikke, at det her er et udtryk for, at den amerikanske befolkning omfavner Donald Trump som en helhed," fortæller Skocpol mig. "De er dybt usikre på ham, hvilket betyder, at hans præsidentperiode bliver endnu mere skrøbelig end hendes ville have været."

Læs mere fra VICE Danmark om dagens vigtigste begivenhed:

På VICE News: White people elected Donald Trump

Sådan overlever du, hvis Trump smider en atombombe over Danmark

Her er en dansk ekspert, som virkelig håber, at Donald Trump bliver præsident