Annoncering
Stuff

Hvorfor (og hvordan) din hjerne producerer sine egne cannabinoider

Om du ryger cannabis eller ej, viser det sig, at din hjerne faktisk har sit helt eget kemiske system af cannabinoider.

af David Bienenstock
02 marts 2016, 9:58am

Endocannabinoid-systemet. Billede via Alex Reyes

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Som du sikkert er klar over - og i modsætning til vand, kartofler og mange af de mest hyppigt solgte lægemidler -, er det stort set umuligt at dø af en overdosis af marihuana.

Og hvorfor kan man så ikke det, spørger du måske. Det skyldes, at menneskekroppen faktisk producerer sine egne "endogene" cannabinoider (kemikalier, der ellers kun er at finde i cannabisplanter). Disse cannabinoider—om de er produceret i din hjerne, eller inhaleret via en stor, fed joint—passer perfekt ind i en række specialiserede receptorer rundt omkring i kroppen. De største ansamlinger af disse receptorer findes i hippocampus (der regulerer hukommelse), hjernebarken (kognition), lillehjernen (motorisk koordinering og færdigheder), basalganglierne (bevægelse), hypotalamus (appetit), og mandelkernen (følelser). Cannabinoid-receptorer kan også findes i "samtlige dyrearter helt ned til svampe," siger Dr. Donald Abrams, der er leder af hæmatologisk og onkologisk afdeling på San Francisco General Hospital og en af de førende forskere inden for medicinsk cannabis, til VICEs Krishna Andavalu.

I første afsnit af Weediquette, vores serie om alt, hvad der har med cannabis at gøre, talte Andavalu med Abrams om cannabinoid-receptorer. Afsnittet udforsker de potentielle terapeutiske fordele, som THC kan have for børn med alvorlige sygdomme. Sammenlignet med de bivirkninger, som andre stoffer, der normalt ordineres til børn med kræft har, kan beslutningen om at give sit syge barn store mængder koncentreret cannabisolie virke som det bedre valg for nogle forældre.

Det såkaldte endocannabinoide system blev først identificeret i 1980'erne, og består af CB1-receptorer, der primært befinder sig i nervesystemet, bindevævet, gonader, kirtler og organer; såvel som CB2-receptorer, der hovedsageligt findes i immunforsvaret, men også optræder i milten, leveren, hjertet, nyrerne, knoglerne, blodkarrene, lymfecellerne, de endokrine kirtler og kønsdelene. Disse receptorer kan stimuleres og moduleres af forbindelser kaldet endocannabinoider, der produceres naturligt i kroppen, som for eksempel anandamide (ananda betyder 'den totale lykke' på sanskrit). Stimulansen forekommer, når man indtager et sæt lignende botaniske plantecannabinoider som tetrahydrocannabinol (THC), der er cannabisplantens mest velkendte og psykoaktive stof; eller ved at indtage syntetiske cannabinoider, der er fremstillet i et laboratorie. Efter de binder sig til de receptorer i kroppen, der passer til dem, fremkalder disse endo-, plante-, og syntetiske cannabinoider alle sammen en masse forskellige fysiologiske effekter, der ændrer alt fra blodtryk til reaktioner på smerte, hukommelse, appetit og "bevidsthed".

"Det endogene cannabinoidsystem, der er opkaldt efter den plante, der førte til dets opdagelse, er nok det vigtigste fysiologiske system, når vi snakker om menneskets helbred," siger Dustin Sulak, en af de førende læger inden for praktiseringen af det, som nogle har døbt cannabinopatisk medicin, i en forelæsning i 2010. "Det cannabinoide system udfører forskellige funktioner alt efter, hvor i kroppen det er," sagde han. "Men målet er altid det samme: homeostase, vedligeholdelsen af et stabilt indvendigt miljø til trods for variationer i det eksterne miljø."

Afsnit 1 af 'Weediquette,' 'Stoned Kids.'

Tænk på det endocannabinoide system som din krops styresystem—en form for centralenhed, der regulerer og justerer mange andre vigtige systemers funktioner og holder balancen mellem dem.

Martin Lee, der har skrevet bogen Smoke Signals: A Social History of Marijuana, bemærker i sin bog, at cannabinoid-receptorer er mere udbredte i hjernen end noget andet signalstof, og at de "fungerer som diskrete sanseenheder, bittesmå vibrerende scannere, der konstant er klar til at modtage de biokemiske signaler, som flyder gennem de væsker, der omgiver hver celle... Når de kildes af THC eller dets endogene slægtninge, udløser disse receptorer en kædereaktion af biokemiske ændringer på et cellulært niveau, der forhindrer overdrevet fysiologisk aktivitet. Endocannabinoider er de eneste signalstoffer, der foretager den slags 'tilbagegående signalering', en form for intracellulær kommunikation, der forhindrer immunrespons, reducerer inflammation, afspænder muskulaturen, sænker blodtrykket, udvider bronkiale passager og normaliserer overstimulerede nerver. Tilbagegående signalering agerer som en hæmmende feedback-mekanisme, der siger til de andre signalstoffer, at de skal 'slappe af' når de har for meget fart på."

Opdagelsen af systemet blev startskuddet på en stor bølge af ændringer i medicinvidenskabens forståelse af neurologiske funktioner. I en undersøgelse fra 2006, der blev trykt i Pharmacological Review, forklarer researcheren Pal Pacher, det kognitive spring, der indtraf.

"Gennem de sidste ti år er det endocannabinoide system blevet impliceret i flere og flere fysiologiske funktioner, både i det centrale og det perifere nervesystem, og i perifere organer," skriver Dr. Palcher. "Der viste sig at være flere terapeutiske fordele i at modulere aktiviteten i det endocannabinoide system i forhold til en lang række uforenelige lidelser og patologiske sygdomme, fra humør- og angstforstyrrelser, motorikforstyrrelser som Parkinson's og Huntington's, neuropatiske smerter, sklerose og rygmarvsskader, til kræft, aterosklerose (åreforkalkning), myokardieinfarkt, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, stær, fedme- og stofskiftesygdomme og knogleskørhed for bare at nævne et par stykker."

Men hvad sker der når man med vilje forstyrrer kroppens evne til at stimulere det endocannabinoide system?

Det kan gå grueligt galt, som medicinalindustrien opdagede, da de testede Rimonabant: et stof, der er tiltænkt at bekæmpe svær overvægt gennem en form for "omvendte munchies" ved at forhindre cannabinoider (endo eller plante-) i at binde sig til CB1- og CB2-receptorer. Undersøgelsen skulle vare 33 måneder, og de medvirkende testpersoner oplevede godt nok, at stoffet gjorde deres appetit mindre, men de udviste også en øget risiko for selvmord, der var så alvorlig, at hele projektet måtte lukkes ned efter lidt over et år - og fire selvmord.

"Rimonabant-patienterne følte sig voldsomt deprimerede og udviste seriøse selvmordstanker," skrev Psychology Today. "Det var som om patienterne havde mistet evnen til at føle glæde... [Hvilket] fortæller neuroforskere at vores endogene cannabissystem normalt spiller en eller anden rolle, enten direkte eller indirekte, i at regulere vores humør og vores oplevelse af lykke. Derfor kan det føre til depression med potentielt farlige konsekvenser at forstyrre dette kemikalies aktiviteter i hjernen."

Fik du læst:

Det sker der med din krop og hjerne når du blander forskellige stoffer

Det du ikke lærte om stoffer i skolen

Når cannabis er den eneste medicin, der virker