Jeg prøvede friblødning, og det var faktisk ikke en katastrofe

Det gav mig et helt andet syn på min menstruation at gennemleve en hel cyklus uden tamponer.

|
dec 5 2018, 3:27pm

Foto af Jackie Dives

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Jeg hørte første gang om friblødning omkring samtidig med, at M.I.As trommeslager Kiran Gandhi løb et maraton, mens hun havde menstruation, og hverken brugte bind eller tampon. Jeg syntes, det var et fedt signal om, at man ikke skulle skamme sig og ikke lade lidt blod komme i vejen for en meget lang løbetur. Jeg fik det straks bedre med mindet om dengang, jeg blødte igennem i mine gymnastikbukser, da jeg var 13, som ellers var sådan cirka det værste, der kunne ske, da jeg var på den alder.

Det fik mig også til at overveje, om jeg skulle være mere åben omkring min menstruation. Når jeg møder en fyr, som tydeligvis ikke bryder sig om at forholde sig til menstruation, gør jeg tit meget ud af at snakke om at føle sig oppustet og have kramper eller om de mærkelige problemer med fordøjelsen, som følger med, når ens livmor bløder. Som en homoseksuel kvinde ser jeg det som en slags public service til mine heteroseksuelle søstre. Jeg har aldrig betragtet det som noget klamt, –hverken under sex eller på andre tidspunkter, og jeg tror, verden ville være et bedre sted, hvis flere mennesker tænkte på den måde.

Så rent konceptuelt var jeg totalt nede med friblødning som en fuckfinger til patriarkatet, men jeg så det alligevel ikke som en livsstil, jeg ville holde fast i. Fandtes der faktisk kvinder derude, som sagde helt nej til tamponer, menstruationskopper, bind, specielle trusser og andre blodopsamlende produkter? Jeg troede det ikke indtil for nogle måneder siden, hvor jeg begyndte at date en person, som var en ægte fribløder.

Det var en åbenbaring for mig.

Siden da har jeg mødt og hørt om kvinder, der gør det af alle mulige årsager – lige fra at spare på skrald til at være mere i kontakt med deres kroppe. Jeg kæmper selv med at slippe kontrollen, så det virkede som noget, jeg burde prøve. Hvor slemt kunne det være?

Når jeg ser tilbage på det nu, er det svært at sige, hvad min største frygt var. Jeg tror, det var en uafgjort kamp mellem at lave pletter på min sofa og at tilfældige mennesker opdagede, at jeg ikke brugte noget. Lugten tænkte jeg ikke så meget over, hvilket er lidt mærkeligt, for jeg har en meget veludviklet lugtesans (og en ubarmhjertig gag-refleks). og desuden har jeg set hvor griset (og nogle gange ildelugtende), det kan ende.

DAG ET

Lad os først og fremmest slå fast, at friblødning bliver noget gris, og det skal man anerkende fra starten. Jeg brugte det meste af den første dag på at sidde og fribløde på et håndklæde, mens jeg så Buffy the Vampire Slayer. Og ikke bare en hvilken som helst Buffy, men hende fra sæson seks. Den sørgeligste, mest deprimerende og til tider ret problematiske Buffy. Et af de råd, jeg havde fået gentagende gange, var, at jeg skulle huske at drikke masser af vand. Det sikrer, at man skal på toilettet oftere, og så kan man holde øje med, hvordan det går dernede. Så jeg drak konstant vand og var ude at tisse omkring hver halve time.

Utroligt nok blødte jeg slet ikke igennem den første dag. Jeg havde heller ikke særlig meget ubehag. Det her er nok lidt for meget information at dele, men hele den her artikel går ud på at dele, så nu siger jeg det bare. Jeg får slemme kramper, når jeg har menstruation. Alt gør ondt – også mit røvhul. Hvis ikke jeg tager stærke smertestillende piller, inden mine kramper sætter ind, kommer jeg til at ligge på langs resten af dagen. Det er så slemt, at jeg nogle gange må gå hjem fra arbejde.

Mærkeligt nok var mine kramper slet ikke lige så slemme, da jeg friblødte. Jeg har ingen empiriske beviser, der understøtter, at det var på grund af friblødningen, men det var dejligt, at jeg ikke behøvede at tage piller.

Samme aften havde jeg aftalt at mødes med en af mine venner på en bar. Det ville være den første rigtige test i, hvordan jeg håndterede frygten for at bløde udover nogle andres stol. Da jeg tænkte over, hvad det absolut værste, der kunne ske, var, slappede jeg mere af: En fremmed pointerer, at jeg har efterladt en plet. Det er jo ikke verdens undergang. Så jeg kom frem til, at jeg sagtens kunne håndtere det. Jeg tog nogle sorte bukser på og gik derhen.

Heldigvis var der sorte læderstole på baren, så jeg kunne føle mig mere tryg i tilfælde af, at det velkendte 'drik-meget-og-tis-meget'-trick ikke virkede. Jeg havde ingen problemer udover nogle små pletter i mine trusser. Min ven fortalte selvfølgelig alle, at jeg friblødte, og der var ingen, der åbenlyst syntes, det var klamt. Der var endda nogen, der lagde an på mig.

Jeg var ret bekymret for at skulle sove, mens jeg friblødte. Det er en ting at vaske underbukser, men at skulle vaske sengetøj – eller måske komme til at bløde på madrassen – er en helt anden historie. Jeg valgte at sove på et håndklæde for en sikkerheds skyld. Men det viste sig ikke at være nødvendigt. Som en ekstra bonus slap jeg for at skulle stå op klokken 5 om morgenen for at skifte min tampon af frygt for at få toksisk shock syndrom. Ja, det stresser jeg seriøst over, selv om risikoen er meget lav.

DAG TO

Anden dag er som regel det tidspunkt, jeg bløder mest. Jeg sørgede for at have en dag fyldt med aktiviteter, så jeg rigtig kunne teste, hvad der skulle ske. Indtil videre havde friblødning jo været nemt nok, fordi jeg hele tiden havde været i nærheden af et toilet. Så jeg besluttede mig for at tage til yoga. Jeg valgte dog sorte yogabukser.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det er fysisk umuligt ikke at bløde, når man laver planken. Det var nok en af de mest interessante erfaringer. Enhver kvinde ved, at hvis man nyser eller hoster, når man har menstruation, så bløder man også lidt. Men denne gang kunne jeg virkelig mærke det.

Der var noget betagende ved at vide præcis, hvornår jeg blødte. Jeg følte mig mere i kontakt med min krop, også selv om jeg var sikker på, at jeg blødte gennem mine yogabukser, allerede inden vi skulle lave den glade baby. Så vidt, jeg kunne fornemme, var der ingen, der var fornærmede. Jeg så heller ingen pletter på måtten, da jeg skyllede den af til sidst.

Selv om jeg var overbevist om, at jeg var smurt ind i blod, så skyndte jeg mig ikke engang hjem efter yoga. Jeg besluttede mig for at få mest muligt ud af oplevelsen, så jeg fik mig en pizza på vej hjem. Seriøst, jeg kunne slet ikke genkende mig selv. Hvis du vil prøve at føle dig fri, skal du prøve det af. Det føles så godt at være pisse ligeglad. Da jeg endelig undersøgte, hvilken form for massakre, der udspillede sig i mine bukser, var det slet ikke lige så slemt, som jeg havde frygtet.

Den aften cyklede jeg i biografen og nød hvert et sekund af den to timer lange og helt fantastiske Sorry to Bother You. Jeg skiftede trusser og bukser, inden jeg tog afsted, for jeg ville trods alt ikke være nederen. Jeg havde ingen planer om at storme ind og ud af biografen for at tisse, så jeg besluttede mig for at lade det hele passe sig selv. Og det gik fint! Altså, jeg blødte selvfølgelig igennem endnu et par trusser, og der kom nogle små pletter på indersiden af mine sorte jeans, men ingen biografsæder blev ramt. Det lover jeg.

Den nat sov jeg ikke engang på et håndklæde.

DAG TRE

Den enorme selvtillid, jeg havde fået omkring min menstruation, faldt til jorden om morgenen på dag tre, da det gik op for mig, at den stadig var der. Jeg havde første dag på mit nye arbejde, jeg ville gerne have pæne trusser på, og de eneste ikkeødelagte sorte jeans, jeg ejede, var stadig smurt ind i menstruationsblod. Jeg havde ikke lyst til bruge tampon, men jeg havde heller ikke lyst til at bløde i mine lysegrå bukser. Så jeg valgte den næstbedste løsning og brugte et trusseindlæg.

Mærkeligt nok var min menstruation næsten overstået på tredjedagen. Og det gik op for mig, at jeg godt kunne have klaret mig uden et bind, hvis bare jeg havde drukket nok vand til at skulle tisse hver halve time. Jeg begyndte at tænke, at mange af de vaner, jeg havde omkring menstruation, var mere micromanaging end egentlig nødvendige tiltag, og det handlede mere om at undgå den værst tænkelige situation end at kontrollere den mængde blod, min krop producerer.

Ville jeg så gøre det igen? Nok ikke under hele min menstruation, men jeg vil aldrig sove med en tampon igen, kun trusseindlæg. Og inden du spørger, hvorfor jeg ikke bare bruger en kop, så har jeg prøvet, og jeg kunne ikke. Det gjorde alt for ondt at sætte den op.

Jeg vil helt sikkert blive ved med at bruge tampon, hvis jeg sidder på en bar eller i biografen. Eller på arbejde. Eller på en vens sofa. Men siden eksperimentet har jeg kraftigt reduceret mit forbrug af tamponer.

Selv om jeg stadig bruger tampon, når jeg bløder meget, så tror jeg stadig, at jeg har lært, at jeg ikke har brug for det hele tiden. Og hvis der sker en lille ulykke, så går det nok.

Mere VICE
VICE kanaler