FYI.

This story is over 5 years old.

skønhed

Fornøjelsen og forfærdelsen ved at vokse fremmede menneskers kønsdele

En erfaren kvinde fra en skønhedssalon forklarer i smertefulde detaljer hvorfor prutter og sæd også er en del af hendes arbejde.
Djanlissa Pringels
som fortalt til Djanlissa Pringels
Illustration af This is -Gary

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland.

Det er lidt af en kunstform at skulle voksbehandle uønsket hårvækst, og jeg kan sige af bitter erfaring, at det er sværere, end det ser ud til - især når det gælder de mere intime områder. Vores kønsorganer er meget følsomme, og steder vi passer godt på, og det kan gå het galt, hvis voksen driller. Jeg har hørt de værste skræmmehistorier fra kunder, og de involverer tit, at voksstrimlerne sidder fast på huden, så man er nødt til at vokse det samme område igen. Anden gang kan både give brændemærker og hudafskrabninger, eller måske endda flå hul i skamlæberne eller pungen.

Annoncering

Desværre blev jeg engang nødt til at fyre en ung pige, der arbejdede for mig, fordi hun havde røget sig skæv i frokostpausen. Da hun fortsatte sit arbejde, begyndte kunderne at klage over voks, der fløj rundt over det hele, og brændemærker på vulva.

Man skal huske, at selv når man er ikke er skæv, bruger alle de rigtige produkter, og har mange års erfaring, kan det stadig gå grueligt galt. Især om vinteren, hvor folks hud er mere tør og sårbar og lettere kan sprække. Det er særlig rigtigt, når vi snakker om huden rundt om penis, som er forholdsvis løs og blød. Om sommeren er der andre problemer, for der får vi rigtig mange kunder, som ikke har prøvet det før, og som ikke aner, hvor smertefuldt det kan være. Nogle af dem rejser sig op og går efter et par enkelte ryk, fordi de slet ikke var klar på, at det skulle gøre så ondt - så det skal man være opmærksom på, inden man går i gang.

Kvinder, som snart skal have menstruation, skal også passe på, for de er særligt følsomme i det område, når det er den tid på måneden, og smerten kan være næsten uudholdelig.

Men behandlingen er ikke kun voldsom for den person, der får en voksbehandling - det kan også være en kamp for os. Der kan være temmelig ulækkert i skridtet på folk. Nogle gange har jeg givet en kunde en brazilian, og opdaget et stykke lort, der sad fast i hårene omkring røven, som jeg var nødt til at fjerne forsigtigt med en klud.

For nylig havde jeg en kunde, der på forhånd advarede om, at hun måske havde luft i maven, for hun havde lige undervist i yoga. Da jeg forsøgte at vokse hende kort efter, kunne hun ikke holde op med at prutte mig i hovedet. Efter et stykke tid fik jeg nok og sendte hende på toilettet. Jeg har en anden kunde, som er en meget stor kvinde, så det er hårdt at voksbehandle hende. Nogle gang er jeg nødt til at bruge min albue for at skubbe hendes mave væk.

Annoncering

Men jeg vil alligevel sige, at den største udfordring er at voksbehandle mænd, for de får nogle gange erektion. Adskillige kollegaer har fortalt om mænd, der ved et uheld kom udover deres hænder, mens de blev behandlet. Det har jeg ikke selv prøvet, men jeg er blevet spurgt om jeg ville på date af en fyr, som fik stiv pik, da jeg voksede ham. Når det er den slags fyre, hiver jeg altid ekstra hårdt i strimlen.

Det var derfor, min ekskæreste hadede, at jeg voksbehandlede mænd. Han brød sig virkelig ikke om, at jeg arbejdede med andre mænds penis. Da jeg gav min ekskæreste en voksbehandling for første og sidste gang, begyndte han at græde efter kun én strimmel og tiggede mig om at stoppe igen.

Selvom der kan ske nogle klamme ting, og det ikke altid går efter planen, så elsker jeg arbejdet. Kunderne kan bede om hvad som helst - det kan være en landing strip, en trekant eller en rigtig skaldepande. Når det er Valentinsdag, er der kunder, der beder om at få lavet en hjerteform i deres pubeshår og få farvet det rødt.

Men det bedste ved mit arbejde er det helt særlige forhold, jeg har til mine kunder. Jeg ser dem en gang om måneden under meget intime forhold - og de deler deres inderste hemmeligheder med mig. Hvis du spørger mig, så er intet bånd så stærkt som det mellem en voksbehandler og hendes klient.

Kvinden vil gerne være anonym for at beskytte hende og hendes kunders privatliv. Redaktionen er bekendt med hendes fulde identitet.