Krænkelser

“Folk mener, at jeg selv beder om det, når jeg har valgt at klæde mig opsigtsvækkende”

Fire danskere fortæller om at skille sig ud i nattelivet – og hvordan de takler den uønskede opmærksomhed.

af Clara Krohn ; billeder af Sarah Buthmann
13 februar 2018, 11:11am

Sammenstilling af billederne, som alle er taget af Sarah Buthmann.

Kjolen var sort, og fantasien var ikke nødvendig for at forestille sig, hvordan mine bryster så ud. Og jeg synes, de så perfekte ud. Jeg dansede med mine veninder på en klub, da en fyr kom op til os. Jeg havde mødt ham aftenen inden, hvor vi kyssede, inden jeg tog hjem med mine veninder. Nu var han tilbage, men jeg nåede ikke at sige hej, før han masede hele sit ansigt ned i min kavalergang. Måbende vendte jeg mig om og dansede videre med mine veninder. Mens mange andre byture er gået i glemmebogen, har de fem sekunder sat sig fast.

Størstedelen af mine veninder har oplevet noget lignende – men ofte er det nemmeste bare at vende sig om og danse videre. Men man kan også sige fra.

Her fortæller Nina, Kenneth, Katrine og Kate Lis, hvorfor de synes, det er så vigtigt at kunne gå i byen i lige det tøj de har lyst til, og hvordan de tackler latterlige kommentarer, uønskede tilnærmelser og snigende hænder.

Katrine Anna Schmidt

Jeg havde den her kjole på til Elements, som er en psytrance-fest ude på Docken i København. På det tidspunkt var jeg virkelig træt af at blive antastet, når jeg gik i byen. Det var nærmest lige meget, hvad jeg havde på, og hvornår på døgnet det var, så opførte folk sig ubehageligt. Jeg overvejede, om det var mig, der var sart, men min mavefornemmelse fortalte mig samtidig, at det, jeg oplevede, ikke var i orden.

Under en bytur i Kødbyen var der tre velklædte mænd, der begyndte at at råbe efter mig. Da jeg ikke reagerede, løb de efter mig og tog fat i mig. Det var bare endnu en bekræftelse i, at det er en generel problematik, at mange føler, at de har lov til at antaste folk, hvis de ikke lige går i ét med resten af festen. Det er forfærdeligt. Før i tiden følte jeg mig lammet, når det skete, og jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne reagere, uden at optrappe konflikten. Nu kender jeg mine grænser bedre og er derfor også blevet bedre til at konfrontere folk, når det sker. Nogle gange er de smarte og svarer igen, men andre gange bliver de faktisk helt forlegne. Det er vigtigt at få dræbt den her kultur, og derfor siger jeg altid noget – medmindre jeg kan fornemme, at samtalen bliver for dum – så går jeg bare.

Jeg var helt forelsket i den kjole, jeg har på på billedet, og jeg besluttede mig for at tage den på til Elements, fordi det er en fest med stor diversitet, hvor folk kan finde på at feste i g-streng. Men det er også en fest, hvor folk er ret oppe og køre, hvilket plejer at gøre det værre, fordi folk så har sværere ved at styre sig, men udfaldet var helt omvendt. Jeg fik virkelig mange positive kommentarer for min kjole, og det var en kæmpe forløsning oven på alle de negative oplevelser i tiden op til.

Nina Rasmussen

Jeg godt lide at have noget på, jeg føler mig skarp i, når jeg er i byen. Tøj, jeg kan, danse i, og hvor jeg samtidig er ret sikker på, at jeg ikke møder andre, der har taget det samme på. Sådan mest fri, fordi det er mig selv, der har valgt at se sådan ud – så er det sådan set lige meget, hvad andre synes. Jeg har ikke klædt mig ud for at være anderledes – jeg har klædt mig på som mig selv.

Jeg får faktisk mest positiv opmærksomhed. Typisk fra folk der måske godt kunne tænke sig at afvige lidt fra det faste sorte outfit selv. Det kommer selvfølgelig an på, hvor jeg tager hen, men jeg synes, København er god til at have en diversitet og en åbenhed omkring, hvordan man ser ud i nattelivet.

Da jeg stod på dansegulvet, mærkede jeg pludselig den klassiske sniger-hånd på min balde – Kate Lis

Jeg har det svært med et ord som antastet - for hvad er grænseoverskridende, og hvad er ikke? Jeg er er ret åben og er svær at tromle, men det sker selvfølgelig, at mit ret afslørende tøj og min frie måde at danse på kan tiltrække nogen, der kommer lidt for tæt på, når jeg egentlig havde det fint med at danse med mig selv. Gennem årene er jeg blevet god til at sige det til folk på en god måde. Hvis jeg synes, en fyr kommer for tæt på, siger jeg: 'Hey – tak for opmærksomheden, men jeg står lige og danser selv. Jeg har ikke lige brug for, at du står så tæt på mig lige nu.' I langt de fleste tilfælde synes jeg, at konflikten bliver afværget, inden det eskalerer, fordi jeg viser opmærksomhed i stedet for at skubbe fra mig.

Det er vigtigt, at jeg kan tage det tøj på, jeg har lyst til, for det er med til at maksimere min lykkefølelse, når jeg går ud. Jeg føler mig skarp, selvsikker og sexet og får lyst til at grine og bevæge mig – og den gode energi smitter af på resten af festen.

Kenneth Cockwhore

Det er meget forskelligt, hvad jeg har på i byen. Måske er det helt casual, måske er det et helt gennemsigtigt sølvsæt.

Jeg får to ekstreme reaktioner. Den ene er overentusiastisk, hvor folk giver megamange komplimenter. Folk gør det i god tro, men det kan også være irriterende, fordi jeg på en måde bliver gjort til et objekt. Så er der den mere negative reaktion, hvor folk spørger, om jeg er en mand eller en kvinde. Jeg skal hele tiden retfærdiggøre mig selv, hvilket er ret absurd, for jeg spørger heller ikke, hvorfor de har taget sko og t-shirt på i byen.

En morgen for et par måneder siden stødte jeg på en mand på Sønder Boulevard. Han spurgte, om jeg var mand eller dame. Jeg ignorerede det. 'Skal vi bolle? Du er da trans, ikke?', spurgte han så, mens han fulgte efter mig. Det er virkelig grænseoverskridende, når man er træt og bare gerne vil hjem fra byen. Folk bliver decideret sure, hvis jeg ikke gider snakke med dem, fordi deres holdning er, at jeg selv beder om det, når jeg har valgt at klæde mig opsigtsvækkende i det offentlige rum.

Min måde at takle kommentarerne på kommer meget an på mit humør. Nogle gange er jeg stærk nok til at ignorere det. Hvis jeg virkelig har overskud, stopper jeg op og forklarer dem, hvorfor det, de gør, ikke er i orden. Men der er også tidspunkter, hvor det virkelig kan ødelægge hele min dag. Det vigtigt, at man kan gå i det tøj, man har lyst til uanset hvad, fordi det er en del af ens identitet. Det er jo bare tøj, og det har ingen effekt på andres liv.

Kate Lis

På billedet har jeg en bodystocking, hofteholdere og en kimono på. Det er ikke altid sådan, jeg går klædt. Nogle gange går jeg mere praktisk og anonymt klædt, men hvis jeg kunne bestemme helt selv, ville jeg altid gå i fine silkekåber med broderier og perler. Jeg plejer meget omhyggeligt at vælge, hvor jeg tager i byen, så jeg forhåbentlig undgår, at der bliver set skævt til mig.

En aften var min veninde og jeg alligevel taget på et fancy sted inde ved Strøget, hvor vi ellers ikke plejer at komme. Da jeg stod på dansegulvet, mærkede jeg pludselig den klassiske sniger-hånd på min balde. Jeg nåede ikke at se, hvem det var, men lidt efter mærkede min veninde det også, og hun så ham. Min veninde er lidt konfliktsky, men jeg tog konfrontationen og spurgte ham, hvad han havde gang i.

Det er vigtigt, at der kommer en reaktion - ellers vil det bare gentage sig. Man skal være højlydt og kalde dem ud. Det kan godt være, at folk synes, man er pres, eller at man ødelægger den gode stemning – men hvis man ikke gør det, stopper det aldrig. Jeg synes godt, man må udskamme dem lidt og spørge: 'Er du ikke bedre end det her? Er det din bedste måde at kommunikere på?'

Folk er tit megafulde og opfatter det som ret uskyldigt at tage andre på røven. De tror måske, at de giver et kompliment – men det er meget gammeldags. På samme måde er det en forældet tanke, at man ikke bør spørge om lov, inden man kysser folk. Jeg synes, det er meget federe at blive spurgt og dermed have et valg.

Læs også: