Chili, tequila og en pik i et glas mælk: Historier fra Roskildes stærkeste bar

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. Den her gang har vi talt med Benjamin Moretto Krog, som under Roskilde Festival er bartender i den afdeling af Gringo Bar, der hedder Mucho Macho. Her serverer han chili-krydret tequila i udhulet peberfrugt, og drikken er så strid, at folk får en hat, hvis de drikker op.

Mit kærlighedsforhold til Gringo, og især Mucho Macho, startede i 2007. Jeg havde smidt min regnjakke væk til en koncert, så vi besluttede os for at drikke sorgerne væk, og sådan fandt vi den her lillebitte bar, hvor der blev serveret tequila i røde peberfrugter. Folk sang og bankede i bordene. Der var virkelig god stemning. Dagen efter introducerede jeg mine venner til stedet, og derfra eskalerede det ret voldsomt. Baren blev simpelthen centrum for vores festival. Det gik helt galt i 2010, hvor der var åbent til Pavillion-området alle dagene, så Gringo havde åbent hele ugen. I løbet af warmup-dagene fik vi drukket 40 eller 50 Mucho Macho tequila-shots hver, og der gik hurtigt sport i, hvem der kunne få flest hatte. Det var fedt de første år, men til sidst kunne vi jo ikke tåle det mere. Da festivalen var slut i 2010, kom min ven James hjem med toget til Århus, og havde 80 hatte med – og han var den, der havde drukket mindst. Der var flere af os, der slet ikke havde råd til det, så vi måtte finde en løsning, hvor vi kunne have det lige så sjovt - men med knap så mange hatte. Min ven og jeg blev enige om at søge job hos Gringo, og siden 2014 har vi stået bag baren, så meget som vi kan overkomme.

Jeg har haft virkelig mange gode – og meget få dårlige – oplevelser. Vi havde en episode med 5-6 gutter fra en lejr, som skulle have shots med chili. De drak dem, men så var det alligevel for stærkt for dem. Vi havde advaret dem på forhånd, men de hørte ikke efter, og nu brændte det altså. De gik over i Gringo Nachos og fik på en eller anden måde købt noget creme fraiche. Så bestilte de flere shots, mens man kunne se, hvor meget det brændte. De var virkelig fulde og helt røde i hovederne. Pludselig begyndte de at kaste rundt med creme fraiche, og til sidst måtte vi hente en vagt, fordi væggene var smurt ind. Så satte vagten dem til at gøre rent.

Det dummeste, jeg har set, er mænd, der sætter peberen på dilleren efter at have drukket tequilaen. Det kradser! Der er stadig lidt capsaicin tilbage i skallen, så det gør nas. Det var en trend, som Camp Holger startede for nogle år siden. Det var ikke længere nok bare at drikke shottet, bide bunden af, tage den over hovedet, og alt det der. Nu skulle der tilføjes noget nyt, og det blev altså peber på pikken. Det er jo skide skægt lige at hive bukserne ned, og smække den på - indtil man kan se deres ansigtsudtryk forandre sig, for så begynder det at brænde.

Jeg tror, det er to år siden, hvor der var totalt dødt i baren. Alle var oppe for at se et eller andet på Orange, undtagen de her to mennesker, der sad i vores bar. Vi havde ikke noget at lave, så vi sad bare og snakkede med dem. De blev fuldere og fuldere.

På et tidspunkt er de ovre og købe store flotte drinks i Gringo Bar og kommer tilbage med en hel ananas med pynt. Så køber den ene seks shots af en dyr rom og hælder direkte ned i sin piña colada. Da de har stået hos os i to timer, vil de også have Mucho Macho og peber på pikken. De griner højt, mens de gør det. Den ene synes, det brænder rigtig meget, så han løber ud og finder et glas mælk. Aner ikke hvorhenne, for vi har ingen mælk. Men han kommer tilbage med et glas, som han straks smider pikken ned i, og han ser helt lettet ud, mens den køler ned i et kvarters tid. Derefter kommer glasset op på baren at stå i et stykke tid, indtil hans ven beder om at få to skud rom i – og bunder glasset.

Vi laver vores Mucho Macho-shots med habanero-chili, som er ekstremt stærkt. Den er skåret i små stykker og trækker så med tequila i nogle timer, inden chilien sies fra. Alt efter hvor længe det står, kan vi justere, hvor stærke de skal være. Nogle gæster kan lide dem ekstremt stærke, men vi skal jo også have noget, der er nogenlunde drikbart. Jeg tror efterhånden, jeg er en af de eneste, der kan opskriften. For to år siden skaffede vi 20 ghost-chilier. Dem lavede vi et koncentrat på, og så havde vi to ekstremt vilde flasker til dem, der virkelig gerne ville dø. Den var kras. Det var sådan, at man helst lige skulle have drukket tre-fire af de almindelige, før maven overhovedet var klar til at tage imod det. Den dræber dig. Men den smule, vi havde tilbage sidste år, var væk den første aften. Det går heldigvis næsten aldrig galt i baren. Der er måske en eller to personer hvert år - nogle værre end andre – men folk passer på hinanden. Det er jo Roskilde.

Vi overvejede på et tidspunkt en tabel, hvor man kunne sætte krydser, hver gang man drak et shot, men det ville motivere folk til at opføre sig meget usundt. Et år havde vi et polaroidkamera liggende i baren, så vi kunne tage et billede, hvis folk havde rigtig mange hatte, men vi blev nødt til at lade være med at fortælle folk om det. Ellers ville de bare købe ti shots i streg, bunde dem alle sammen, gå to skridt og falde om. Jeg har været der. Jeg har faktisk et smukt billede af det. Vores bar er efterhånden blevet omdrejningspunktet for hele min Roskilde. Hvis ikke jeg står bag baren, står jeg på den anden side med mine venner. Jeg har også lært mange mennesker at kende igennem den bar, især kunder. Så vil de gerne give en drink og kommer tumlende, når man har fri. Og så er man pludselig venner.