Fotos: Hedda Rysstad

Sådan er det at være søn af en kendt rocker

19-årige Oliver fortæller om livet som muslimsk konvertit, at blive overvåget af politiet, og dengang han som 9-årig hørte i radioen, at hans far var blevet skudt.

|
05 oktober 2018, 8:13am

Fotos: Hedda Rysstad

9-årige Oliver sidder i bilen sammen med sine venner på vej i skole. En af vennernes far kører dem. De lytter til høj musik i bilens radio, men pludselig bliver sangen afbrudt af ‘ breaking news.” Rockeren Brian Sandberg er blevet skudt. Der er tavshed i bilen. Vennens far skruer ned for radioen og spørger, om Oliver er klar over det allerede. Oliver svarer bare ‘Ja, ja’, og forsøger at bevare roen efter at fået at vide, at hans far lige er blevet skudt.

Da Oliver kommer i skole, bliver han straks sendt hjem til sin mor, der beroliger ham og fortæller, at hans far på trods af omstændighederne er okay.

Det er nu 10 år siden, men Oliver glemmer aldrig den dag.

”Det var nok første gang, jeg tænkte, at noget var, som det ikke skulle være – at min far ikke levede et liv, som normale fædre gør,” fortæller han, da vi mødes på en cafe i København.

Her sidder jeg overfor en far og hans søn – Brian på 52 og Oliver på 19 – der ved første øjekast umiddelbart er, som fædre og sønner er flest. De deler en lidenskab for fodbold og har blandet andet dyrket den ved sammen at rejse til Madrid og se Champions League-kampe. Da Oliver i sommer som den første i familien fik studenterhuen på hovedet, var en pavestolt Brian med til at fejre sin søn. “Har du husket dine høretelefoner?” spørger Brian, mens vi er på vej ud ad caféen for at tage billeder til artiklen. “Ja, ja,” svarer Oliver på den lettere irriterede facon, som utallige sønner verden over hver dag svarer deres formanende fædre.

Men i virkeligheden har hverken far eller søn levet det, nogen vil kalde et almindeligt liv, for Brians efternavn er Sandberg, og som tidligere medlem af Hells Angels og Bandidos er han en af de mest kendte rockere i Danmark – en mand som både har overlevet mordforsøg og siddet i fængsel – og det har haft store konsekvenser for Oliver, der i dag har taget sin mors efternavn, Louai.

“Når folk hører, jeg er Brian Sandbergs søn, så tænker de automatisk, at jeg er rocker og kriminel,” siger Oliver.

Det er blandt andet derfor, han har skrevet bogen Søn af Sandberg, der netop er udkommet. I bogen beskriver han en opvækst præget af frygt for at miste sin far og af at blive stemplet af systemet allerede som barn.

Og måske lidt overraskende er det Brian Sandberg, som selv har lagt rockerlivet bag sig, der opfordrede sin søn til at skrive bogen. ”Oliver var frustreret over alle de ting, der var sket, og det er jo min skyld. Jeg sagde, han skulle skrive det ned og få det ud,” siger Sandberg, inden han forlader os for at drikke kaffe med en ven.

Det er ikke kun angsten for at miste sin far og påmindelsen om, hvem faren er, når Oliver som barn besøgte ham i fængslet, og deres samtaler blev overvåget af politibetjente, der har formet Olivers opvækst. Det er i høj grad også den mistro, han er blevet mødt med og stadig mødes med i dagligdagen.

”Nogen sagde til politiet, at Brian Sandbergs søn står derovre, og han er involveret. Så anholdt de mig på stedet. Jeg blev varetægtsfængslet, men kunne i retten bevise, at jeg ikke havde gjort noget, så jeg blev frikendt og fik en erstatning”

Han fortæller, at han jævnligt afvises ved diskoteker, hvis dørmændene ved, hvem hans far er. ”Jeg har jo ikke gjort noget, så det går mig på,” siger Oliver. ”Det er jo ikke Brian Sandberg, der står foran din klub. Det er mig”.

Han har også engang haft en kæreste, hvis forældre var meget tilbageholdende og undgik ham. ”Men hvorfor?” spørger han retorisk. ”De skal jo se mig som Oliver”.

Sidste år blev han sågar anholdt og varetægtsfængslet for at have været indblandet i et slagsmål, som han senere – ved hjælp af videoovervågningsbånd – kunne bevise, han ikke havde været en del af. ”Nogen sagde til politiet, at Brian Sandbergs søn står derovre, og han er involveret. Så anholdt de mig på stedet. Jeg blev varetægtsfængslet, men kunne i retten bevise, at jeg ikke havde gjort noget, så jeg blev frikendt og fik en erstatning”.

Selv om Oliver understreger, at han har haft en kærlig opvækst med en far i verdensklasse, der altid har opfordret ham til at fokusere på sin uddannelse, sin træning og på at opnå de mål, han har sat sig, så har Brian Sandbergs valg i livet haft enorme konsekvenser for sønnen. Også i den måde, omverdenen dømmer ham på.

Da Oliver var barn og gik i skole på Frederiksberg, mens rockerkrigen hærgede, og hans fars eskapader blev udpenslet i avisspalterne, blev han behandlet som en udstødt. ”Hele min klasse var i skolegården, da vi var små, hvor vi spillede fodbold i frikvarteret. Jeg blev på et tidspunkt bortvist fra gården. Nogle forældre til de andre børn havde henvendt sig til inspektøren, fordi de frygtede for deres børns sikkerhed,” fortæller Oliver.

Det er ret chokerende, at du som barn er blevet behandlet sådan af voksne mennesker.

”Ja, det bliver folk tit chokerede over at høre. Det var svært. Jeg var jo lille, så jeg tænkte ikke så meget over, hvad der var sket, eller hvad der var blevet sagt. Jeg fik bare at vide, at jeg ikke måtte være i skolegården længere”.

Oliver blev siden overført til en specialskole på Frederiksberg for belastede og kriminelle unge. ”De tænkte bare, ’Oliver skal derover, for sådan er han sikkert også’.” Hans forældre tog sagen op med kommunen, og da det blev tydeligt, at Oliver ikke hørte til på skolen, blev han atter overført til en almindelig folkeskole.

Selv om han som barn har været til børnefødselsdage i en rockerborg og mødt rockere i farens hjem, så er hans bedste venner dem, han har fra skoletiden på Frederiksberg. ”Jeg fik en god ven, der lærte mig om Islam. Det var dengang, min far sad i fængsel,” fortæller Oliver, der beskriver sin tro som altafgørende. ”Jeg havde brug for noget at læne mig opad. Det hjalp mig meget at konvertere til islam. Jeg fandt ro i mig selv”.

Til trods for omstændighederne, og de vilkår han er opvokset under, fremstår Oliver ikke som et offer – hverken for sin fars valg i livet eller for det samfund, der har placeret ham i samme bås. Tværtimod emmer han af ro, hvilket også er grunden til, at han i dag tør stå frem og fortælle verden sin historie.

Han understreger, at hans far altid har holdt sine roller adskilt – for Oliver var faren aldrig rockeren Brian Sandberg, men en kærlig far, som har støttet ham og opfordret ham til at forfølge sine drømme i livet. ”Det er ikke kun hans fortjeneste, at jeg ikke er rocker i dag, men han har været en stor del af det. Hvis han havde været en anden, havde det måske været sværere,” siger Oliver. ”Han har lært mig, at hvis man sætter sig et mål, skal man også nå det. Man skal passe sin skole og overholde sine aftaler. Der har selvfølgelig været perioder i mit liv, hvor han ikke har været der, fordi han har siddet i fængsel, men han har altid forsøgt at skubbe mig i den retning, og det er jeg glad for i dag”.

I fremtiden drømmer Oliver om at blive ejendomsmægler. Han vil gerne på Erhvervsakademiet, men i kølvandet på bogudgivelsen har han også overvejet at blive foredragsholder. Selv om ens far måske ikke er så kendt som Olivers, så er det alligevel tabubelagt at vokse op som barn af forældre, der har begået kriminalitet. ”Jeg tror faktisk, der er mange unge mennesker, som har oplevet noget lignende,” siger han. ”Ved at fortælle min historie vil jeg gerne slå et slag for dem, som måske ikke tør stå frem.”

Oliver Louais bog Søn af Sandberg er ude nu på People’s Press.