kriminalitet

Vi besøgte caféen i Svendborg, som ansætter kriminelle i køkkenet

Kokkene på Carlos Kitschen skal servere hverdagsmad til lokalsamfundet og bruge køkkenet til at at finde en vej ud af kriminalitet.

af Shani Pedersen; billeder af Hedda Rysstad
28 august 2018, 9:55am

Alle billeder af Hedda Rysstad

Michael Felipe står iklædt kokkeforklæde og er i gang med at anrette dagens menu på Carlos Kitschen i Svendborg: tunsalat på salatblade med peberrodsdressing til forret, culottesteg med gulerodspuré til hovedret og ostetallerken til dessert.

Han husker tilbage på livet før gulderodspuré og cafékøkkenet. Tilbage til det kriminelle liv. Han startede som 15-årig med tyveri og slåskampe og brugte de næste knap ti år med at ryge ind og ud af fængslet.

”Jeg har lavet alt muligt,” siger han. “Vold, organiseret hashsalg, indbrud, salg og eksport af doping og … derudaf. Vil du vide mere?”

Michael Felipe fortæller, at tatoveringen - 13 - henviser til den dato, han er født.

Carlos Kitschen er en café, som serverer hverdagsmad til de lokale svendborgensere, og hvor de ansatte kokke enten tidligere har været i fængsel eller er i gang med at afsone en straf. Søren Carlos Rasmussen, som ejer restauranten, er uddannet kok, men har tidligere arbejdet som skolelærer i Nyborg Statsfængsel. Det var her, han samlede motivation til senere at starte et projekt for unge kriminelle.

”I fængslet så jeg nogle drenge, som var dybt fortabte, og som ikke havde nogen mulighed for at komme ud af den onde cirkel,” siger Søren Carlos. “Det er så den mulighed, jeg prøver at give dem her.”

Michael Felipe, som er 29, fik job på Carlos Kitschen for halvandet år siden. Rundt omkring i byen havde han hørt, at Søren Carlos ansatte folk med en kriminel baggrund, så en dag gik han forbi caféen og smed en ansøgning.

”Ja, og så mødte jeg Søren Carlos i byen to uger efter,” fortæller han. “Vi var pissefulde og fik os en god snak om livet, og så blev jeg ansat.”

Tunsalat på Carlos Kitschen

Selv havde Michael ikke det vilde kendskab eller kærlighed til mad, før han startede på caféen. Han er godt klar over, det ikke er gourmetmad, de serverer, men han har lært nogle grundtrin, som har ændret hans indstilling til at stå i et køkken. I dag kan han for eksempel uden problemer mestre hygiegneregler, jævne sovs og kende køds kernetemperatur.

Maden er ikke det vigtigste for Michael. Caféen har ændret hans liv, fordi den har givet ham noget at stå op til og gå op i.

”Bare det at have noget at tage sig til og nogle faste rammer, som ikke er kriminelle, er jo nok til at holde mig væk fra at lave noget lort. Man føler for første gang, man kan bidrage med noget godt, både til ens eget liv og til det lokale liv i byen.”

Og det lokale liv er til at mærke i caféen. Væggen er én stor gæstebog med håndskrevne hilsner i alverdens farver som ”Her arbejder mit livs kærlighed” og ”420”. Kokkene griner, da jeg spørger ind til tallet, der hentyder til den international potdag. Folk fra gågaden vader ind og ud af caféen, selvom den ikke er åbnet for gæster endnu. Bare for at sludre, hilse eller bestille bord. Michael går i gang med at lave nogle gavekort, men han skriver grimt, mener han.

”Jeg kan godt skrive dem. Jeg har en pæn håndskrift,” råber en kvinde, som lige er kommet ind i caféen. ”Det er mig, som har vinbutikken længere nede ad gaden. I siger bare til, hvis I har brug for min hjælp til noget – så kan i jo passende få et glas vin i mens.”

Fængselsstemningen er ikke noget, man gemmer væk hos Carlos Kitschen. På menuen kan man få økologisk fængselsis, som er lavet af indsatte i Nyborg, og over flaskeøllene på baren hænger et par håndjern. Her er man helt åbne om, at kokkene er eller har været kriminelle. Derfor ved de lokale også, ”at ting ikke er snorlige” på caféen, fortæller Søren Carlos. Det gælder både maden, åbningstiderne og de ansatte, som alle – undtagen én fastansat kok – har haft berøring med det kriminelle miljø.

”Det her er jo et privat projekt, som skal køre rundt på markedsvilkår, men egentlig har jeg at gøre med nogle drenge, som burde høre under en anden paraply,” siger han og uddyber, at kokkene ofte har en hård baggrund, som kan give dem mange udfordringer i hverdagen.

“Derfor kan vi sagtens komme ud for, at der er nogle, som ikke møder op, så vi må åbne senere. De kan bearbejde barske ting, mens de er på arbejde, og de kan glemme noget i retten, så vi serverer en burger uden bøf.”

Søren Carlos Rasmussen, som driver caféen.

Men det er der plads til, fortæller Carlos, for det vigtigste er, at caféen bliver et sted, hvor kokkene kan ændre billedet af sig selv som kriminelle. Det skal fungere som springbræt, så de kan lære at tage ansvar og på sigt få et lønnet job eller starte en uddannelse.

Lige nu er der en café, der gerne skal fyldes, og nogle gæster er tidligt ude.

”Drenge, vi får 40 damer til julefrokost i caféen, og de kører truckertema!” råber Søren Carlos ud til de ansatte til dagens personalemøde.

”Hvad er det for damer?” bliver der spurgt.

”Det er sygeplejersker!” svarer han.

Der bliver piftet og jublet blandt kokkene, som ellers har været lidt nedtrykte til dagens ekstraordinære personalemøde. På grund af en stor gæld til Skat har caféen været på nippet til at gå konkurs, men nu ser det ud til, at fremtiden er sikret. I første omgang. Tidligere på måneden lykkedes det lokale ildsjæle at samle 110.000 kroner ind til en støttekoncert med omkring 60 forskellige musikere.

”Ja, og så har vi fået en anonym donation fra en mand i Dubai,” siger Michael.

Gælden var ingen overraskelse, fortæller Søren Carlos, for der havde i længere tid ikke været gæster eller omsætning nok til at betale Skat. Nu skal de finde en model, som er mere fremtidssikret.

”Jeg er ude efter virksomheder og investorer, som vil samarbejde med os, og som kan se en samfundsgevinst i at resocialisere de her knægte,” siger han. “Og så vil vi fremover muligvis fokusere mere på catering og arrangementer, som kan give vores lille café opmærksomhed.”

Og den anonyme donation fra Dubai?

”Det er mere et fordelagtigt lån og kommer egentlig fra en gammel lokal svendborgenser, som er flyttet til Dubai.

“Så selv når penge kommer flyvende fra Mellemøsten, bevarer vi den lokale stemning her."