Annoncering
vm 2018

Her er syv psykotiske remixes af "Der er et yndigt land"

Glem alt, hvad du troede, du vidste om Frejas sal og vores store, fede bøgetræer.

af Alfred Maddox
11 juni 2018, 1:05pm

Screenshot

Der er nu under en uge til, at det danske landshold spiller deres første kamp ved en relevant international slutrunde siden 1-2 nederlaget til Tyskland ved EM for seks år siden. Og udover at Thomas Helmig af ukendte årsager har fået tilladelse til at demoralisere Christian Eriksen så hårdt, som han tydeligvis gør i videoen til Danmarks rædselsfulde nye boldhymne, betyder det også, at du, der både er fan af bold og musik, kommer til at blive udsat for mere "Der er et yndigt land", end du ellers er vant til.

På trods af, at vi altid lirer Adam Oehlenschlägers romantiske hyldest til vores brede bøgetræer og grønne løv (420, Bevar Christiania) af før vores middelmådige indsatser på atletisk verdensplan, gør vi danskere os ikke i specielt meget i aktiv patriotisme. Hvilket generelt er OK, da det betyder, at vi er fri for at få besudlet vores nationale stolthed med Fergie-fiaskoer som til årets NBA All-Star Game.

Men som den folkekære om end fallerede kryptovaluta-karismatiker Carlos Matos engang sagde: "The world is not anymore the way it is used to be". Og det samme gælder "Der er et yndigt land", der viser sig at eksistere i flere udgaver, på tværs af flere genrer, end nogen nogensinde havde troet var muligt. Tænk, at der faktisk findes mennesker, der har været så sprøde at genfortolke den danske nationalhymne, og oven i købet dele deres innovative bastardversioner med os alle. Helt gratis.

Vi har samlet syv af de mest lovende bud her, så du kan tilrettelægge lige den stemning, du vil, til din VM-fest – fra samtalevenligt klaver til techno-smadder og power metal:

Techno-remix

Ja, du kan skrive "techno remix" i YouTubes søgefelt sammen med hvilket som helst andet ord og let finde frem til en lang række vidunderligt generiske, basarm-venlige semi-produktioner. Men derfor virker det her stadig som noget, Polle fra Snave ville lytte til inden en landskamp. Eller noget, Viktor Fischer ville bruge som alarmtone.

Power-metal

Det er videnskabeligt bevist, at metalriffs gør alt bedre. Og hårdere. Og når du kombinerer metallens magt med rå og ufiltreret dansk fædrelandskærlighed, kan du se frem til det her 42-sekunder-lange kødædende brøl af en national power-rejsning.

Mind mig om, hvorfor der ikke var nogen, der konsulterede med BAEST eller Slægt, før vi gav VM-sang-tjansen til Thomas Helmig?

RWOOOOOOOOARRRRRGHHH DANMAAAARK!

Electro-house

Det er svært at sige, hvordan Adam Oehlenschläger havde haft det med det her syndige electro house-mix af "Der er et yndigt land". YouTube-brugeren DoomBullElectro "juicer" nationalmelodien "up" med det, den vel egentlig altid lidt har manglet – en kompromisløs baslinje og nogle abrupte The Exorcist-agtige skrigelyde.

Klaver

Fremragende alternativ til den mere sofistikerede VM-vært. Deens Volkslieds klaverfortolkning er ideel som baggrundsmusik til pseudointellektuelle samtaler om Ruslands infrastruktur og den hjemmelavede dildsnaps, du er så kendt for.

EAR RAPE

Har ikke noget med aurifili at gøre og er på ingen måde lyttevenligt, men egner sig perfekt til de uundgåelige dank memes, du kommer til at dele, når årets version af Snotti-episoden går ned.

Buffalax-version

Har du nogensinde spekuleret over, hvad dine ikke-dansktalende venner hører, mens Adam Ø's shout outs til alt fra Frejas sal til vores voldbrede bøgetræer får nationalfølelsen til at bruse op i dig? Ikke rigtigt, siger du? Fint. Velkommen til internettet, hvor der altid vil være nogen, der har kedet sig mere, end du har.

Advarsel: Det er nok en meget god ide at styre uden om den her, hvis du faktisk godt kan lide "Der er et yndigt land". For du kommer aldrig helt til at kunne høre den på samme måde igen. Ligesom dengang, det gik op for Danmark, at Coldplays Chris Martin rent faktisk synger // Jeg sked en bums // på "Yellow".

'The Rain'

Ligesom selve The Rain er Netflix-seriens bud på nationalmelodien en akavet og humorforladt genfortolkning, som ingen har bedt om, der udelukkende har eksistensberettigelse, fordi den bliver præsenteret i sammenhæng med virkelig dyre og svedige CGI-billeder af et post-apokalyptisk København. Utroværdigt skuespil parret med said-no-Dane-ever-dialog – skrid. Dyster Oh Land-version af "Der er et yndigt land" – ellers tak. Men ragnarok-hærget Burger King på Rådhuspladsen? Cool. Desværre så cool, at jeg helt klart ender med at skulle se mig gennem anden sæson af det her beklagelige The Walking Dead-møder-Absalons Hemmelighed sidespor.

Men hey, hvem kan huske '98?

Lad os bare være ærlige – hvis du har nogle konkrete minder fra en tid, hvor Danmark sidst reelt havde noget at skulle have sagt om fodboldverdensherredømmet, så stammer de fra VM 1998 i Frankrig. Ja, ja, vi tabte til værtslandet og røg ud i kvartfinalerne til brasilianerne (tak for drop, Schmeichel). Men...Laudrup. Og Laudrup. OG Schmeichel. 4-1'eren over Nigeria. Ebbe Sand-rekorden. Jørgensen-målet. Brian Laudrups glidende fejring (glem et øjeblik, at Søren Colding prøvede at fucke den up). Hvis du er ude efter den perfekte blanding af tårevældende fodboldnostalgi og rendyrket dansk Oehlenschläger-nationalisme, så findes der intet yndigere klip end det her. Specielt ved 32 sekunder, når Brian Laudrup laver et ikke-så-diskret "hej mor"-vink til kameraet. Nårrr.

*kniber en stille tåre, ifører sig dannebrog-klaphat*

Tagged:
Music
Noisey
techno
power metal
danmark
Adam Oehlenschläger
der er et yndigt land
dansk landshold