I 25 år har Anders Matthesen fået folk til at grine, men med tiden har hans jokes fået mere og mere dybde. For latter er godt, men vi skal også huske at opføre os ordentligt overfor hinanden. Det vil han gerne hjælpe os med, for hvis man spørger ham, er det sådan, vi skaber en bedre verden.
“Jeg kan ikke snuppe folk, der siger: ’Hvis ikke de kan lide mig, så kan de fucke af, for sådan er jeg.’ Ja, eller også skulle du fucke lidt af og øve dig i at opføre dig ordentligt. Jeg ved ikke, hvorfor egoet er blevet så pisse vigtigt? For det clasher jo med, at vi samtidig mener, at vi alle sammen skal være her, og vi skal være lige, og have lige rettigheder. Der er noget hysteri, der følger i kølvandet på den tankegang. Det kan godt blive skingert og ende i svenske tilstande, hvor man ikke må sige han og hun, og hvor der ikke må være et glas rødvin på spisebordet, hvis det er en børnefilm.”
Straks jeg kommer ind ad døren i det lille baghus på Frederiksberg, hvor Anders Matthesen har indrettet kontor, byder han på koffein – jeg kan vælge mellem en Coca Cola Zero eller en kaffe fra hans nye, fancy maskine. Nu skal vi snakke om hans 25 års jubilæum. Men inden vi kommer ordentligt i gang, afbryder han mig.
”Er det abekongen?!”
Jeg kigger undrende på ham. Det her interview starter godt nok underligt.
Det viser sig at være en af mine tatoveringer, han hentyder til, og mens han sætter koppen med dampende kaffe foran mig, begynder han begejstret at snakke om moderne teknologi, som vandhaner med automatisk kogende vand. “Vi lever i fremtiden!”
Dog er der ikke meget vild teknologi over den måde, han har nedfældet dramaturgien på i sit 25 års jubilæumsshow. På den ene væg hænger et enormt whiteboard med post-its, små noter og en tidslinje tegnet med blå tusch, som er drejebogen for Anders Matthesens sølvbryllupsfejring i oktober og starten af november på scenen i Royal Arena og Jyske Bank Boxen.
I showet Anders Matthesen vender tilbage fra 2009 snakker han om, at der er brug for nogen, der kan forandre vores samfund grundlæggende. Nogen, der virkelig stikker hænderne dybt i dejen, laver det hele om, og siger: ”Så venner, nu prøver vi lige at bygge hele lortet af laks”.
Men han gør det også klart, at han ikke stemmer til folketingsvalget, ”fordi han ikke kan lide menuen.” Hvorfor så overhovedet bruge tid på at gå ind og se udvalget.
”Jeg er super glad for, at der er nogen, der vil holde øje med torskekvoter og trafikregler og CO2-udledninger, men i sidste ende er det bare justeringer. Jeg er pisse ligeglad med det system. Hvis der skal ske noget, skal vi have en åndelig revolution, hvor vi finder ud af, hvad fanden vi vil med hinanden, og hvordan vi eksisterer sammen som anstændige mennesker. ”
25 år er fucking lang tid. Når jeg tænker tilbage på 1993 – året hvor Anders Matthesen optrådte med stand-up for første gang – kan jeg knap nok huske, hvordan det var. Der er nogle svage minder om vandgrød med rosiner, 5-tabellen og Luftens Helte på tykskærmsfjernsyn. I 1993 var der Ace of Base på anlægget, Danmark havde lige vundet EM i fodbold og internettet var en obskur, skræmmende størrelse som ingen forstod endnu. Dengang, som nu, gik Anders i Zoologisk have.
”Jeg kan huske det der skilt ved tropeafdelingen, hvor der stod hvor mange mennesker, der var på jorden, og hvor meget regnskov, der var tilbage,” siger han. ”Det skilt genså jeg for et par måneder siden, og jeg kunne faktisk huske tallene fra for 20 år siden. Det var godt nok deprimerende. Men så kan vi lære det. Vi ved det jo godt. Der er mindre sne, mindre regnskov og flere mennesker. Verden er på røven.”
Han trøster sig med, at der er kommet større tolerance og forståelse mellem mennesker på de 25 år, han har været i gang. Det gælder bestemt også hos ham selv.
”Jeg var meget vred som ung mand. Jeg følte mere klart, at jeg havde et hold jeg var på, og hvis ikke de andre var på samme hold, var de fjender. Jeg tror, jeg har fået en større forståelse for, at mennesker har forskellige bevæggrunde for at foretage de handlinger, de gør. Det er let at sige, at Donald Trump er ond, men det er for unuanceret. Man kan ikke lave en klar opdeling mellem det gode og det onde, for lige meget, hvor god en sag man har, skaber det konflikter. Jeg tror godt, at man kan lade være med at spise kød uden at skulle gå med en stor veganerhat og kalde andre for ligspisere og sådan noget.”
Udviklingen hen mod en mere nuanceret og mindre kynisk Anders Matthesen kan tydeligt mærkes i hans shows, hvor han lige siden Tal for dig selv har arbejdet med en mere positiv attitude. Det skyldes ifølge ham selv, at han er blevet mere favnende, men det handler også om, at den aggressive Anden fra Albertslund til dels var en rolle, han spillede. I takt med at han i de næste shows valgte at dykke længere ned i sin egen identitet og vores forhold til hinanden som mennesker – og længere væk fra Steward – er kritikerne også kommet på banen.
”Der er nogen, der synes, at jeg er blevet lidt for selvhøjtidelig, eller jeg har en kloge åge-hat på, eller det bliver for præste-agtigt, når jeg både forsøger at underholde og undervise. Der har jeg da tænkt over, om de havde ret. Omvendt skal folk jo ikke bestemme, hvad jeg skal snakke om. Jeg går rigtig meget op i, hvordan vi agerer overfor hinanden. Det er ikke, fordi jeg har det sorte bælte i det, men jeg vil gerne give noget af det videre til folk.”
Den negative kritik hører Anders mere og mere af, og det hænger i høj grad sammen med udbredelsen af internettet og sociale medier, som ikke var en ting, da han startede sin karriere. I dag har folk mulighed for at spule alle deres giftige holdninger ud over internettet med et enkelt klik, og for en perfektionist som Matthesen er det svært at lukke det helt ude.
”Jeg får smidt hate direkte i hovedet, og jeg kan mærke, at jeg reagerer ret voldsomt på det. Det minder mig om dengang, jeg lige havde fået mit kørekort, hvor jeg sad i min bil og råbte og skreg 'FUCK DIG!' af tilfældige folk. Men jeg skal huske, at det ikke er konstruktivt. Folk kan like eller dislike, men det er ikke noget, man kan bruge til en pissende skid. Det er da egentlig underligt, at der er så meget kommunikation og så lidt vi kan bruge til noget.
”Vi vil gerne have likes og bygge videre på vores ego-klods, og se mig, nu bungyjumper jeg fra en bro i Brasilien. Vi møgdyrker det der ego.”
Anders Matthesen har været en del af mit liv, lige siden de mere politisk ukorrekte tider, hvor jeg rullede rundt af grin over Steward Stardust og Andrea og Nougat-Boris som 12-årig. Nu har manden sølvbryllup som komiker. Det får mig til at føle mig gammel, så jeg kan ikke lade være med at spørge, hvordan han selv har det.
”Jeg er 43, og dengang jeg var barn, ville en mand på 43 gå i cottoncoat og have blød hat og ryge cigarillos og mangle halvdelen af tænderne. Men jeg sidder stadig i det samme latterlige tøj, og hører det samme gangsterrap, og tegner, når jeg keder mig. Jeg synes ikke, jeg har et gammelt og kedeligt liv, men jeg ved da også godt, at jeg næppe kunne begå mig på Paradise Hotel.”