Når man skriver om ny musik, får man tilsendt en hel del af det. Rigtig meget musik. Meget dårlig musik, meget mærkelig musik, og ind i mellem noget ret god musik. Men M. Rexen har rekorden som den eneste musiker, der nogensinde har henvendt sig til Noisey med en invitation til sit telt. Eller – det er teknisk set en yurt.
Michael Rexen er ikke en helt almindelig musiker. Han er nærmere en dansk kombination af Johnny Depps mystik og The Great Gatsbys selvforskønnelse, med en livsstil der minder om en splejsning mellem The Dude fra The Big Lebowski og On the Roads Dean Moriarty. Og så bor han seriøst i en yurt – et sted på Christianias grund, som han ikke ønsker offentliggjort.
Rexen er først i sine 30’erne, og han er lidt af en eventyrer. Hans forældre er fra Vestjylland, men han beskriver sig selv som et “third culture child”. Selv om han har haft base i Danmark, siden han var 22, vurderer han selv, at han kun har tilbragt omkring halvdelen af den tid herhjemme. Han er født og opvokset i de Forenede Arabiske Emirater og har flakket en del rundt i verden – fra Oman til Etiopien, Syrien, Indien og Egypten.
“Musikken er et biprodukt af det liv, jeg lever,” siger Rexen om sin unikke kombination af afrobeat rytmik, mellemøstlige strygerarrangementer og et rock'n'roll tekstunivers. Han har tidligere stået i spidsen for projekter som A Key is A Key, The Magnetic Eagle og senest Mongol, men siger selv, at det nye selvbetitlede projekt, M. Rexen, er hans største og mest personlige til dato. “Det kommer aldrig til at stoppe. Det kommer altid til at være det her.”
Efter du har tjekket den syrede video til projektets unikke førstesingle, “Wild Flower”, ud herunder, kan du scrolle længere ned for at se, hvad Rexen havde at sige, da vi besøgte hans yurt:
“Come in,” siger Rexen storsindet fra en sofa, da jeg træder ind i yurten, hvor fem-seks mænd ligger, sidder og står, mens de ryger og filmer Rexen. Et britisk dokumentarhold er ved at skyde en film om ham. “We’re discussing existentialism and white supremacy.”
M. Rexens yurt, et uspecificeret sted på Fristaden Christiania. Foto af Alfred Maddox.
Jeg tager skoene af og bliver tilbudt te og vindruer.
Foto af Alfred Maddox.
Noisey: Hey Michael Rexen. Hvilke forhåbninger har du til projektet?
Michael Rexen: Jeg skaber mange ting uden konsekvens, behov eller ambition. For mig handler det hele om omgivelserne – det er også derfor, jeg bor i yurten. Det, vi gjorde med det her nye projekt, var at sætte en 33-dag lang studiesession op i et stort studie med producere og teknikere på døgnet rundt. Og mad. Og stoffer. Og healere. Og dybe samtaler. Med en konstant mulighed for at optage det her kunst på fantastiske mikrofoner. “Wild Flower” er det første lille del af det stykke arbejde, der vil blive kendt som United Kingdoms.
Klart. Men vent, hvorfor bor du i den her yurt, siger du?
Jeg elsker naturen og føler mig meget i kontakt med den. Jeg boede på en båd før det her. Jeg voksede op et sted, hvor der ikke var andet at lave end at være i naturen. I yurten kan man hele tiden høre, hvad der foregår udenfor. Det føles meget inside-outside. Det er et uendeligt fascinerende rum.
Hvad handler “Wild Flower” om for dig?
Jeg er hyldestmusiker. Jeg hylder bare livet og de ting, jeg ser omkring mig. Wild style. Sangen er improviseret. Den er kun blevet spillet den ene gang. Vi skal øve den lidt senere.
Vildt nok. Kan du beskrive situationen, der førte op til indspilningen af nummeret?
Det var i første uge af vores session. I det store, professionelle studie med uendelige mængder tid og intet overhængende pres. Selv om vi var i det store studie, hvor man normalt ville opleve presset af selv at skulle betale for det. Det tidspres befriede jeg alle mine instrumentalister for. Og skabte derved et rum, hvor det eneste, man kunne gøre, hvis man kedede sig, var at lave musik.
Hvordan gjorde du det?
Gennem de eksisterende omstændigheder. Og ved at tage det på mig selv. Jeg har aldrig i mit liv været i kontakt med nogen fra musikindustrien. Jeg sejler bare i min egen lille sø.
M. Rexen og bandkammeraten Henri Gibbs, der netop er ankommet til yurten fra London, for at spille med Rexen på Loppen. Foto af Alfred Maddox.
Men hvordan betalte du for tiden i studiet? Lever du af at spille musik?
En af måderne, jeg har kunnet gøre de her ting, har været ved at leve meget billigt. Jeg bor i en yurt og har en billig livsstil. Jeg har lavet en masse sjove småting. Jeg har arbejdet som maler på min brors malerfirma på boreplatforme i Iran og Irak, da jeg var omkring 18. De penge rejste jeg en del for. Så kom jeg ind på Musikkonservatoriet, da jeg var 27 eller sådan noget. Så var det bare bang-a-rang i tre år – grinte min røv i laser, mens jeg fik 5.000 om måneden. Jeg laver de her mærkelige instrumenter, som ingen nogensinde har set før. Så går jeg hen og sætter mig ved metroen. Der kan jeg tjene 100 kroner på en time. Og så er jeg selvfølgelig en kæmpe tyv. Stjæler alt, hvad jeg kan komme i nærheden af.
Men 33 dage i et studie virker ret dyrt?
Jeg gik til min far og bror og spurgte, om de kunne låne mig nogle penge, så jeg kunne lave et større album, gøre min egen ting. Jeg startede med at bede om et meget beskedent beløb – 40.000 kroner. Ideen voksede i deres hoveder, de samlede en masse penge sammen, og nu betaler jeg dem af. Det var de omstændigheder, der fjernede presset fra vores studietid. Og jeg har ingen tvivl om, at jeg en dag vil opnå min drøm om at rejse verden rundt og spille med mit band for kæmpe menneskemængder. Det er det, jeg er sat på jorden for at gøre.
Hvad sker der i videoen?
Jeg er ret vild med blomster. Jeg var i Thailand, hvor der var mange bangin’ blomster. Skove og sådan noget shit. Så der optog jeg en hel del. Jeg boede i Kairo under revolutionen og er lidt af en revolutions-fil. Så borgerlig opstand er en stor del af mit budskab. Jeg har besat en del ejendomme i min tid. Det er også derfor, jeg bor på Christiania i den her kæmpe besatte ejendom. Sammen med blomsterne blandede jeg en masse musikere fra hele verden, politikere, billeder af opstand sammen i videoen.
Helt sikkert. Hvad skal folk forvente, når de tager på Loppen og ser dig spille i morgen?
Rock and roll. Med lidt frækhed og folkemusik. Bare en lettere lyserød, tyk fyr. Der sveder. Omgivet af et helt band af galninge. Der er fløjet hertil fra hele verden. Et let-at-nyde, højkvalitets familieband.
Tak for snakken, Michael. Og fordi jeg måtte komme på besøg i din yurt.
Du kan se M.Rexen optræde live med sit band på 12 mennesker på Loppen i morgen aften.