parforhold

Folk fortæller om deres værste sommerflirts

Hvis du glæder dig til at komme ud og flirte så sommersolen, så pas på. Det kan gå grueligt galt. Eller endnu værre: Ende i et forhold.

af Jesse Donaldson
28 maj 2018, 6:00am

Billede via New Line Cinema | Redigeret af Noel Ransome

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Jeg må indrømme, at jeg er ret dårlig til at have sommerkærester. Ud af de fem, jeg har haft, er en af dem stormet ud af mit hus uden at vende tilbage, to er en del af min omgangskreds den dag i dag, og to af dem blev til fire år lange parforhold.

Heldigvis ser det ikke ud, som om jeg er den eneste.

Vi er alle sammen vokset op med en god sjat film om sommerromancer, så de fleste af os gør det på et tidspunkt. Men som de mennesker, vi har talt med, kan fortælle, er virkeligheden ikke altid lige så simpel som i Hollywood. Vi vil ikke give slip, så vi udvikler følelser, som den anden person ikke deler, vi mister interessen og glider fra hinanden, eller en af os møder en ny, som de bedre kan lide.

Herunder kan du læse historier om sommerlige eskapader, fortællinger om kys på stranden og akavede fester, store bryster og store følelser, fremmede egne og fuckbois, og små og store kønsorganer. Så læs dem, inden du kaster dig hovedkulds ud i noget. Det kan ende med, at du bliver fanget i et forhold.

El Monstruo — Sarah, 31

Jeg var engang sammen med en spansk musiker i to uger, da jeg boede i Grækenland. Det var den perfekte sommerflirt: Vi gik ture på stranden, sad og snakkede hele eftermiddagen og kyssede. Han skrev digte til mig og gjorde mig blød i knæene med sine sange. Vi flirtede, mens vi svømmede og nøgenbadede om aftenen. Det var frækt. Det var romantisk. Så en dag inviterede han mig med ind for at "tage en lur" på hans værelse. Vi begyndte at snave og tage tøjet af, og da opdagede jeg, at han ikke bare havde en stor pik - den dag i dag er det stadig det mest sindssyge, jeg har set i hele mit liv. Jeg prøvede at sutte den, men jeg kunne ikke engang få min mund ud over hovedet. Jeg kunne kun lade, som om jeg var begejstret, mens jeg savlede lidt ud over den og brugte hænderne. Da han bad mig kravle op på den, sagde jeg bare, at det aldrig kom til at ske, for jeg var ikke klar til at gå så langt (eller bredt) for at have sex. Kort efter ringede min telefon, og jeg løb op for at tage den, og sprang i min kjole på vej derhen. Mens jeg stadig snakkede telefon, fortalte jeg ham, at jeg blev nødt til at gå, og jeg så ham aldrig igen.

Kyssekongen Sarah, 35

Det her skete, da jeg var 18 og rejste rundt i Grækenland alene. Jeg skulle starte på universitetet om efteråret og skulle til at have et mere voksent liv, så en affære på min rejse var på min to-do liste.

Jeg var begyndt at hænge ud med nogle af de andre fra mit hostel, da jeg mødte en ældre fyr fra Sverige, som rejste med sin yngre søster. Hun var omkring samme alder som mig. Han havde ansvaret for hende, så lige meget hvor vi tog hen, tog han med. Og han var simpelthen bare en konge til at kysse. Vi snakkede om, at vi følte os unge og sårbare, og så sagde han: "I canadiere er jo ikke blandt de smukkeste mennesker, men det er okay. I kan nogle andre ting."

En aften var vi hans wingmen og blev på en klub til klokken fire om morgenen, så jeg havde de vildeste tømmermænd dagen efter, da vi skulle på en lang vandretur, som han insisterede på. Jeg brugte to timer på at knække mig i vejsiden, og han klappede mig på ryggen, mens han sagde: "Der kan du bare se. Nu er du ærlig. Du bliver aldrig smukkere end lige nu." Det virkede totalt på mig. Desværre så han virkelig godt ud, så meget af det hang også sammen med teenagehormoner. Men jeg stod seriøst og tænkte: Åh, hvor er han følsom. Han ser lige igennem mig. Så sagde han noget grimt til mig igen. Og sådan blev det ved i omkring ti dage. Til sidst, da det var deres sidste dag i Grækenland, vidste jeg, at det ville ske om aftenen. Vi havde planlagt, at vi ville undgå hans søster ved at efterlade hende på en natklub med nogle franske fyre.

Jeg tænkte, at vi ville tage tilbage til vores hostel. Men han sagde nej, for så ville folk se os komme tilbage sammen. Og jeg var stadig ikke klog nok til at droppe det. I stedet tilbragte jeg mange timer på jorden mellem nogle nåletræer bag en kirke. Jeg tror, der gik tre timer, før han prøvede på noget, og det eneste, han gjorde, var at sætte sig op pludseligt og sige: "Tag tøjet af." Det gjorde jeg. Han havde stadig alt sit tøj på. Jeg forsøgte at tage hans trøje af, men han hev den på plads igen. Klokken må have været tre om natten, da han endelig åbnede sine bukser og stak hele fem centimeter pik ind i munden på mig. Han ville med glæde have siddet der i timevis, mens jeg suttede på den. Jeg kunne ikke fornemme, om han overhovedet var interesseret, eller om den var stiv. Efter det, der føltes som en time, tænkte jeg: Det her er det mest usexede, jeg har gjort i hele mit liv. Jeg har krampe i nakken, og der er småsten, der graver sig ind i mine knæ. Og han er bare ligeglad. Til sidst skred jeg bare. De tog hjem dagen efter, og jeg kunne ikke lade være med at føle, at det havde været en lærerig oplevelse.

Det sjoveste er næsten, at jeg gav ham min mailadresse, og efter jeg kom hjem, fik jeg en 5000 ord lang mail om, hvor perfekt jeg var, og hvor ufuldkommen han havde følt sig, siden han kom hjem til Sverige. Han spurgte, om jeg ikke ville flytte til Sverige og starte et nyt liv sammen med ham.

Jeg kunne ikke holde masken længe nok til at skrive et svar.

Mexicansk kærlighed — Shari, 25

Da jeg var 21, mødte jeg en fyr fra Mexico. Dengang var jeg bartender på en af de klammeste barer i Vancouver. Vi blev hurtigt gode venner og hang ud et par gange. Vi var ude at danse, da der var pride, og jeg endte med at tage hans mødom, mens jeg havde menstruation, og en uge senere sad han på et fly til Mexico. Inden han tog hjem, talte vi om, at han skulle besøge mig i Vancouver den næste sommer, og jeg spillede med på det, fordi jeg syntes, det var sødt, og at det måske var lidt hjerteløst at sige, at vi nok aldrig skulle se hinanden igen. Han gav mig et kors i en halskæde, da han rejste, og så tænkte jeg ikke mere over det. Men næste sommer fik jeg adskillige beskeder og opkald. Han var kommet til Vancouver og havde rent faktisk taget vores samtale seriøst. Desværre var jeg sammen med en anden på det tidspunkt, så jeg kom til at ignorere ham. Ups.

2 piger - Catherine, 25

Min kæreste og jeg havde noget kørende med en pige for et par år siden.

Han havde været vild med hende i årevis, og de holdt kontakten lidt løst. Jeg har altid set hende som en slags mystisk enhjørning og altid følt mig lidt truet af hende. Men en eftermiddag tog vi ud og drak drinks sammen, og vi connectede totalt – nok mere end ham og hende nogensinde havde gjort, til min kærestes fortvivlelse. Hun var lækker og sjov og meget single, efter en lang forlovelse var endt i en del utroskab. Vi havde det så sjovt og prøvede at hjælpe hende med at score fyre, og i løbet af aftenen fandt vi ud af, at hun aldrig havde haft lyst til at være ikke-monogam ligesom os, men at hun altid havde haft lyst til at være gæsten i nogens trekant.

Du kan nok gætte, hvor det endte.

Vi så hende tre eller fire gange mere – nogle gange seksuelt, andre gange kun som venner. Det meste skete i løbet af sommeren, men senere fejrede vi Valentinsdag sammen og købte gaver til hinanden. Det var så fedt: Mig og min kæreste var vilde med den samme person.

Selvfølgelig mødte hun til sidst en anden, og så var det slut. Jeg kan huske, at jeg var virkelig ked af det dengang. Og jeg følte mig også lidt dum, fordi vi havde lavet sådan en begynderfejl. Hun var den første pige, jeg havde været rigtigt forelsket i, og vi havde det virkelig sjovt sammen, så selvfølgelig begyndte vi at tro, at der var mere i det. Men hun var aldrig helt tryg ved tanken om at være kærester med et par, og det var ikke noget, hun havde lyst til at blive ved med. Vi lod os bare rive med.

Vi ser hende ikke så meget mere. Vi er begge glade for, at hun er i et forhold, der gør hende glad, men jeg savner hende alligevel nogle gange.

Summer Lovin' — Taya, 29

Jeg var sommerkærester med en fuckboi fra mit arbejde, og det endte med at stå på i otte lange måneder.

Han blev ved med at spørge, om jeg ville på date. Til sidst gav jeg efter, fordi han bare var så pisselækker. I starten gjorde jeg det mest for sjov, men efter to måneder, da sommeren var ved at gå på hæld, snakkede vi om at blive rigtige kærester. Selvfølgelig var alle mine venner meget skeptiske omkring det, for de vidste ligesom mig, at det sikkert ville ende galt. Men vi var virkelig glade for hinanden, så hvad skulle der ske?

Efterhånden som tiden gik, og sommer blev til efterår som blev til vinter, begyndte jeg at mistænke ham for at være utro. Han havde en kælerotte, og en aften tog jeg hjem til ham efter arbejde for at give den mad. Hans roommate var der, så jeg endte med at hænge ud og snakke. Min kæreste sagde, at han var hjemme hos en af sine venner for at spille computer, og at han først ville komme sent hjem. Men klokken 2 om natten hang jeg stadig ud, og pludselig kunne vi høre en pige, der fnisede ved døren.

Min kæreste kommer ind, ser mig, og skynder sig ud igen. Jeg kan høre ham hviske noget panisk. Så åbner han døren igen og kommer ind med en eller anden pige - de er begge klædt i deres stiveste puds. Selvfølgelig er det totalt akavet for alle. Han tilbyder at hente drinks og pigen fnyser bare og går direkte ind på hans værelse... For det ved hun selvfølgelig godt, hvor er. Jeg kan høre hende snakke surt i telefon, og min kæreste går ind til hende. Hun gik hurtigt igen. Derefter kom min kæreste hen og satte sig ved siden af mig på sofaen og lod, som om at alt var okay.

Jeg var så rasende, at jeg ikke kunne sige noget som helst. Til sidst tog jeg mig sammen, rejste mig og gik derfra uden et ord. Jeg var sur på mig selv over at være dum nok til at blive suget ind i sådan et lorteforhold. Det værste var, at en uge efter lod jeg ham komme tilbage. I en måned til.

Derfor skal man aldrig blive kærester med sin sommerflirt.

Fisk eller sex? — Bryan, 33

En sommer begyndte jeg at være sammen med en pige. Vi havde været venner i omkring et år og altid flirtet med hinanden, men havde hele tiden været sammen med andre. Til sidst endte det med, at vi begge var single samtidig, så vi begyndte at være sammen. Vi var i sådan en gråzone, hvor vi var lidt kærester, men efter tre eller fire unger indrømmede hun, at hun ikke rigtig havde de følelser, som hun troede, hun skulle have. Hun nød at have sex med mig, men det var ikke dybere end det.

Mit svar var: "Åh, hvor godt, sådan har jeg det også."

Men ingen af os havde gang i noget andet på det tidspunkt, så vi tænkte, at vi lige så godt kunne blive ved med at have sex. Ingen af os havde haft en sommerkæreste før. Hvorfor ikke bare have en hel sommer, hvor man chiller og knepper hinanden? Det underlige er, at det faktisk fungererede i et stykke tid. Vi var ærlige overfor hinanden. Vi lærte en masse nye ting, og vi var hverken bange eller nervøse for at blive ramt af store følelser. Det var virkelig sjovt.

Midt på sommeren fortalte hun, at hun havde mødt en fyr, og at hun var lidt vild med ham. Der var ingen jalousi. Faktisk hjalp jeg hende med idéer til, hvad hun kunne lave på sin date. Jeg begyndte selv at overveje, om jeg skulle finde en anden, og vi vidste begge to, at det var ved at slutte mellem os.

Sidste gang vi hang ud, var hun med mig ude for at købe en fisk. Vi gik tværs over centrum bare for at finde ud af, at dyrehandlen var flyttet et andet sted hen. Hun gad ikke gå mere og ville hellere hjem til mig og have sex. Jeg kan huske, at jeg stod og opvejede de to muligheder: Fisk eller sex? Vi havde allerede gået i 20 minutter, og jeg gad ikke gå tomhændet derfra. Til sidst sagde hun, at hvis ikke jeg gad gå med, ville hun tage hjem.

Jeg købte fisken.

Hvis man har svært ved at vælge mellem et knald og en fisk, så er det nok på tide at sige stop.

Jo flere, jo bedre — Jennifer, 33

En sommer blev jeg virkelig liderlig en aften, så jeg besluttede mig for at se, hvor mange knald jeg kunne få på en enkelt aften. Så jeg skrev på Craigslist, at jeg søgte flere mænd til et gangbang – som man jo gør i sådan en situation. Det blev aldrig til noget orgie, men jeg endte med at lave aftaler med fem mænd, som kom en efter en. Jeg havde ikke lyst til, at min roommate skulle se noget, så jeg mødtes med dem i gyden bag huset, og vi havde sex i haveskuret omme bagved.

Har du nogensinde tænkt over hvilke typer, der svarer på sådan et opslag? En af dem var en redneck fra forstæderne, der hed Rick. Men den sidste fyr var virkelig veltrænet og god til sex. Lang historie kort, han er min kæreste i dag. Vi har været sammen i tre år. Så nogle gange kan en sommerflirt blive til noget rigtig godt. Man skal bare skyde med spredehagl.

Han har senere fortalt, at det første, han tænkte, da han så mig, var, at han var glad for, at jeg ikke var en mand.