stoffer

Flove ecstasy-hoveder fortæller om deres pinligste oplevelser på E

Der er mere mdma i pillerne end nogensinde før, og det har selvfølgelig nogle konsekvenser.
9.9.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Ecstasy er en del stærkere, end det plejede at være. Det betyder to ting. 1) Din onkel med ørering og en stor vinylsamling i kælderen tager fejl, når han påstår, at pillerne var "bedre" da han var ung. 2) Stoffet er farligere end nogensinde før. Ecstasyforskere siger, at en "acceptabel" dosis for et almindeligt voksent mennesker er mellem 70 og 75 mg mdma. For tiden finder den britiske organisation The Loop, der slår sig på at teste stoffer for os alle sammen, regelmæssigt piller med op til 250 mg.

Annoncering

Hvis man propper noget i kroppen, som får hjertet til at slå i dobbelttempo, så vil det aldrig være hundrede procent sikkert, men der er ting, man kan gøre for at nedbringe risikoen. Test stofferne, hvis du kan komme til det, tag altid kun en halv først (eller endnu bedre, en kvart) og vent til det begynder at virke, før du tager mere. Du kan få flere praktiske og ærlige råd fra hjertet lige her.

Alt det sikkerhedssnak får ecstasy til at lyde som en masse besvær, men folk tager det, fordi de får det dejligt af det. Det er dog også vigtigt at anerkende, at man ikke altid får den oplevelse, man regnede med. Her får du nogle historier fra folk, som fik en noget anderledes aften end forventet.

ANNA

Selvom det efterhånden er syv år siden, jeg tog mdma første gang, så havde jeg min værste oplevelse for nylig. Selvfølgelig har jeg da prøvet den klassiske "tage for meget, være helt oppe at flyve, forsøge at holde trippet kørende, og ende med at brække sig i lårtykke stråler" et par gange. Jeg får det også altid helt elendigt dagen efter, så der brækker jeg mig også tit en del. Men det værste var på Glastonbury i år, mest fordi det bare var så uretfærdigt.

Jeg havde købt et par gram mdma, fra en dealer jeg ikke plejer at bruge. En aften da jeg tog bomber og dyppede, var jeg helt oppe at køre, men jeg trippede ikke. Fordi jeg er et utålmodigt pattebarn, blev jeg ved med at gå ud på de klamme festivaltoiletter for at tage baner (jeg ved godt, det er en rigtig dårlig idé, og at man aldrig burde gøre det). Der gik ikke længe, før jeg næsten havde taget det hele. På vej tilbage til teltet fik jeg det rigtig skidt, som om min sjæl blev suget ud af mit røvhul. Jeg fik min ven til at puste cigaretrøg ind i munden på mig, fordi det gav mig kvalme, og til sidst kom det hele op igen. Kaskader af bræk, der flød op lige ved siden af en af scenerne, mens mine venner stod med ryggen til og sagde opmuntrende ting som "det går nok, skat."

Annoncering

Enten (og alle disse bud er en mulighed, hvis jeg skal være ærlig), så skete der det, at a) det var speed, jeg tog b) det var mdma, men blandet med alt muligt lort, eller c) mine serotoninreserver var helt opbrugt, så det var slet ikke muligt at trippe. Men jeg tror nu, at hvis det var almindelig mdma, så ville jeg have styr på, hvad jeg lavede. Jeg tror moralen er: Hvordan kan man vide, hvordan man skal dosere et stof, hvis man ikke aner, hvad man hjerner op i sin stakkels næse, når man står til anklerne i toiletpapir og pis?

YEMI

Da jeg var 19, var jeg til fest hjemme hos nogen, og jeg tog to lyserøde piller på én gang, fordi jeg er en fucking idiot. Heldigvis var det omkring 2009, da ecstasy i England var meget svagt, og nogle gange indeholdt ingen mdma overhovedet. Det afholdt mig dog ikke fra at brække mig med det samme og ikke stoppe før to timer efter. Faktisk tror jeg slet ikke, det var ecstasy, for jeg brækkede mig ikke, fordi jeg trippede – jeg brækkede mig, fordi jeg ikke kunne lade være.

Igen, fordi jeg var en idiot, gik jeg udenfor og brækkede mig i en busk, for der var en pige til festen, som jeg godt kunne lide, og jeg syntes, det var pinligt. Heldigvis kom en af mine venner og fandt mig, gav mig vand og ringede til en ambulance, for ellers ville jeg bare blive stående der, og hvem ved, hvad der så ville være sket.

BRUNO

En af mine venner sked i bukserne, efter han havde taget en pille. Hans venner tog hans tøj af på toilettet, vaskede hans bukser i vasken og holdt dem hen foran håndtørreren. Det resulterede selvfølgelig i, at bukserne flagrede i vinden og sprøjtede lortevand ud over dem alle sammen. Så gav de ham alle deres jakker på, og efterlod ham udenfor i kulden, mens de festede videre de næste fire timer. Han havde det fint nok bagefter, bare flov og stadig smurt ind i lort.


SE VIDEO: "The Truth About Ecstasy"


LEANNE

Er der noget værre på denne grønne jord end at tage stoffer med venner, som tager stoffer for første gang? Nej. Det er der ikke. I det her tilfælde var stoffet mdma, og vennerne var ikke den slags mennesker, som er gearet til at tage uppers i en gammel lagerbygning, mens halvnøgne mennesker gnaver kæben af led.

At påstå, at jeg følte jeg havde "ansvaret" for dem, passer ikke helt, for hvis jeg vidste noget som helst om "ansvarlighed", havde jeg ikke taget mdma – slet ikke når det var købt til et beskidt rave af en fyr, der havde gået på samme universitetskursus som mig tre år før, og som nu havde en lukrativ karriere som campusområdets pusher. Du kender godt typen. Dem, som tit går i selvlysende bukser, er på syre og står rundt om en ildtønde og bytter ansigtsmaling for stoffer. Han var en af dem.

Annoncering

Nåh, men i hvert fald lagde jeg mærke til, at mine venner ikke var helt trygge ved situationen, og det gjorde det næsten umuligt at nyde trippet ordentligt, og det irriterede mig, men jeg valgte at give dårlig mdma skylden for min aften. Så jeg tog en hel masse mere og begyndte at drikke, og det næste jeg kan huske er, at det er lyst, og jeg ligger i rystende i fosterstilling og overvejer at ringe 112, mens en pige, jeg aldrig har mødt før, sidder ved siden af og sniffer ketamin fra et spejl. Den dag endte mit tætte forhold med mdma, men vi er heldigvis stadig venner.

TOM

Jeg vil ikke sige, at det var en dårlig oplevelse, men mig og en ven besluttede os for at blive hjemme og tage mdma uden andre planer. Vi tog nogle store bomber, og så begyndte jeg at brokke mig over, hvor lang tid det tager, før det virker for mig. Der går tit flere timer, før det rigtig begynder. Omkring 12 sekunder senere må jeg spurte ud på toilettet, hvor jeg brækker mig udover det hele. Jeg trippede virkelig meget bagefter, og min kæbe kørte rundt som en løbsk tørretumbler. Min ven grinede over min hybris, men 12 sekunder efter var det hendes tur til at ryge på toilettet, hvor hun brækkede sig lige så meget. Det var for fedt bagefter.

MAX

For et par år siden kørte min ven og jeg til Brighton fra London for at mødes med nogle gamle venner og tage i byen. Vi ankom vildt sent, de andre havde været i gang længe, så de skyndte sig at give os en masse stoffer, fordi de var utålmodige efter at komme afsted. Jeg tog en bane mdma og var dum nok til også at tage en bombe, og vi gik ud af døren lige bagefter og begyndte at gå hele vejen ned til klubben. Vi skyndte os afsted, og lige da vi ankom til køen, kunne jeg mærke en frygtelig forandring i maven, og så ramte det mig hårdere end nogensinde før (eller efter). Den næste time er ret sløret, men mine venner siger, at jeg lå krummet sammen i mudderet ved siden af en lang kø af mennesker, mens jeg gumlede løs på mit ansigt og gaggede. Moralen er, at hvis man skal tage ecstasy, skal man gøre det på en fornuftig måde.