Fra Marokkos bjergsider til din postkasse: Jeg hang ud med en storpusher fra dark web
Deeb web drug dealer "Patron" (All photos by the author)
stoffer

Fra Marokkos bjergsider til din postkasse: Jeg hang ud med en storpusher fra dark web

En førstehåndsberetning fra kernen af et online-narkoimperium.
5.1.17

Dybt inde i de marokkanske bjerge stod en stor murstensbygning i en dal mellem skråningerne. Det var nat, og et mat lys faldt fra de vinduesløse huller i væggene. Jeg sad i en bil, der bumlede hen ad en grusvej, på vej mod bygningen, og ved siden af mig sad en mand, der kaldte sig "Patron" - chef på spansk. Det havde taget fem timer at komme dertil, og vi havde kørt gennem bjergene ad veje, der snoede sig langs klippeafgrunden, og gennem utallige checkpoints med bevæbnede vagter. Hver gang vi stoppede, kom politiet hen og gav Patron hånden med brede smil.

Annoncering

"Jeg bestikker alle hele vejen herfra og til kysten," grinede Patron.

Turen til dalen havde givet mig kvalme. Det var 7-8 kilometer siden, at asfalten slap op, og flere gange havde chaufføren pludselig kastet bilen i den modsatte retning uden varsel "for at undgå at blive sporet." Endelig kørte vi op foran murstensbygningen. Chaufføren dyttede, og en mand i overalls kom ud og gav Patron et kram. De talte sammen på fransk i flere minutter, inden de førte mig gennem en metaldør.

Indenfor i den simple murstensbygning stod pakker med cannabis på størrelse med halmballer. De stod stablet op til loften. "Jeg tror, der er omkring to tons pot," sagde Patron.

Størstedelen af potten tilhørte ham. Det var hans varer. Men det skulle ikke sælges på gaden - i stedet skulle det pakkes i små poser og afleveres med posten. Patron er med egne ord "ikke en gangster". Han er i stedet pusher på dark web, og en meget succesfuld en af slagsen. Han sælger opium og kvalitetshash på internettet, og påstår, at han tjener "omkring en million kroner om måneden" i bitcoins. Hans stoffer bliver solgt over hele verden, lige så snart de bliver smidt i en postkasse. Jeg har før talt med en pusher fra dark web, som forklarede mig, hvordan det hele fungerede, men gennem Patron fik jeg lov til at se alting i virkeligheden.

Salget på dark web begyndte med den berygtede "Silk Road", der var ledet af "Dread Pirate Roberts" (DPR). Silk Road blev dog lukket ned af FBI i 2013, da de arresterede DPR og identificerede ham som 32-årige Ross Ulbricht. Den tidligere bagmand fik en overordentlig hård fængselsdom: Dobbel livstid uden mulighed for prøveløsladelse. FBI ønskede at sende et signal og sætte en stopper for det åbenlyse online-salg af stoffer, men de formåede kun at sprede markedet ud. Da Silk Road eksisterede, var der kun én konkurrent: Black Market Reloaded. Nu er der til gengæld mere end femten forskellige narkoportaler på dark web, og mange af dem har langt bedre sikkerhed, end Silk Road i sin tid havde. Der har sådan set aldrig været så mange muligheder for at købe stoffer på deep web.

Annoncering

Patron sælger sine produkter på hjemmesider som Hansa Market og AlphaBay, og han mener, dark web er sted, hvor han kan sælge stoffer "på en etisk forsvarlig måde". Ligesom de fleste andre på portalerne betragter han ikke sig selv som kriminel. "Der er kriminelle, og så er der rigtige kriminelle," sagde han, mens vi gik gennem murstensbygningen for at komme ud bagved. "Hvis du kører spritkørsel er du kriminel, hvis du kører for hurtigt er du kriminel, hvis du har kræft og selvmedicinerer med cannabis for at lindre smerterne, er du kriminel. Jeg synes, folk burde tænke over, hvad de gør, i stedet for at lade regeringen bestemme, hvad der er rigtigt og forkert."

Patron stoppede op for at tænde en cigaret. Det gjorde han hvert femte minut. Hvis han ikke kæderøg, gik han og bappede på en vaporizer. "Med dark web kan vi på en sikker måde hjælpe folk med at få fingre i det, de vil have. De slipper for at stå og handle med en skummel heroinpusher i en baggård og kan i stedet sidde hjemme i deres sofa og få leveret stofferne til døren."

Selvom Patron ved første øjekast ikke ligner en type, som vil være kendt som "chefen", har han alligevel en vis kant. Det var meget lærerigt at se ham handle med sine forretningsforbindelser. Det ene øjeblik var han den mest karismatiske person i lokalet, og et øjeblik efter var han reserveret og seriøs. Iskold. Han vendte på en tallerken. Jo mere vi talte sammen, jo mere tænkte jeg, at han på bunden mest af alt var en nørd. Men ikke desto mindre en hårdkogt nørd.

Annoncering

Han var oprigtig fascineret af digital sikkerhed, koder, computere, teknologi og hardware. Tidligere på dagen, da vi gik langs havnen et andet sted i Marokko, pegede Patron på alle kystvagtens speedbåde. Han kunne mærket og modellerne på dem alle sammen, hvilke motorer de havde, hvor hurtigt de kunne sejle, og hvilken form for personale, der var om bord. Patron var ikke en pusher, der var endt på dark web, men en dark web-nørd, der var endt som pusher. Det er nok en af grundene til, at han hele tiden er et skridt foran myndighederne.

Patron rakte hånden ned i en sæk ude i baglokalet og smed flere kilo sammenpresset hash på bordet sammen med tre poser "ryst" - pollen og mindre plantedele, som er drysset fra planterne. "Sådan dér," sagde han. "Det er min næste forsendelse. Den skal sendes afsted med mit crew snart." Hans crew er en gruppe, der hedder Cartel Norte Africa (CNA). De består af spaniere og berbere (indfødte nordafrikanere) og er ledet af Patron. De opererer både i Marokko og Spanien. Med CNA's hjælp får Patron smuglet sine varer fra Nordafrika til Europa, hvor det kan distribueres videre til resten af verden, efterhånden som bestillingerne tikker ind.

"For tiden laver vi kun forsendelser på et kvart ton - 250 kilo hver gang. Det er afhængigt af, hvor meget vores klienter vil have, men vi laver cirka to forsendelser om måneden." Patron forklarede, at selvom han tjener pænt på projektet, er han langt fra en rig mand. "Jeg lever godt, men jeg skal betale alle, som er en del af holdet. Jeg skal betale for min personlige sikkerhed, landmændene, smuglerne - alle. Jeg synes, alle skal have en rimelig andel af pengene. Det er også derfor, jeg arbejder med de mennesker: For at få et produkt af høj kvalitet til en rimelig pris. De gårde, jeg samarbejder med, har været en del af miljøet i flere generationer."

Annoncering

Patron åbnede en pose ryst. Duften fyldte hele lokalet. "Når planterne er fuldvoksne, bliver de klippet ned og tørret, og så bruger vi rysten til at lave hash. Bagefter bliver det hele flyttet ved hjælp af en række forskellige transportmidler."

Når først pladerne med hash er blevet presset i bygningen i dalen, hjælper Patron med at få dem læsset på lastbiler. De køres til den marokkanske kyst, hvor de bliver læsset på gode, holdbare gummibåde. "Bådene har normalt fem motorer med 300 hestekræfter hver," forklarede han. "Det er meget hurtige både. Alting er sløret, når man er ombord. Det er ret skræmmende. De sejler så til Spanien, hvor varerne bliver læsset af på kysten ved ankomst."

Derfra bliver stofferne kørt til forskellige tilflugtssteder, og et af dem var vores næste mål. Næste dag forlod vi Marokko efter en iskold nat i et halvfærdigt hus uden varme, som ifølge Patron var "det eneste sted i nærheden."

Hver gang vi ankom til et nyt sted, skiftede Patron systematisk SIM-kortene i sine to telefoner ud og smed de gamle i en særlig pose, der slukkede for alt signal. Han efterlod også ét af sine to pas - måske havde han flere, men jeg så ham med to - i den bil, som hentede os. Da vi kom til Spanien, skiftede vi bil to gange på den tre timer lange køretur fra kysten til tilflugtsstedet - anden gang var i vejsiden, hvor der hverken var gadebelysning eller autoværn. Patron var paranoid, og det havde han også god grund til at være. Hvis han blev snuppet, kunne han se frem til op mod 15 år i fængsel.

"Okay," sagde Patron forsigtigt, mens han sugede på sin smøg og holdt øje med bakspejlet. "Vi nærmer os tilflugtsstedet nu." Vi accelererede ned af en mørk vej, der fortsatte ud i ingenting, inden vi til sidst kom frem til en lille gårdsplads med et par enkelte huse. To unge mænd dukkede op og krammede Patron. De tre mænd snakkede sammen på spansk. Efter et par minutter gik Patron og jeg indenfor, og de to mand forsvandt et andet sted hen.

Huset lignede en cyberpunkers hule. Der var adskillige computere, ledninger på kryds og tværs, et fladskærmsfjernsyn, og USB-kortlæsere over det hele. Der var en sofa, et bord og nogle rester. På væggen hang en lang riffel med kikkertsigte. Jeg spurgte Patron, om han gik på jagt.

Annoncering

"Ja, jeg går på jagt af og til," svarede han. Han holdt en pause. "Jeg kan love dig for, at det ville gøre fucking ondt, hvis man skød nogen med den der."

Patron forsvandt ind i det andet værelse og kom tilbage med en bærbar computer og endnu en sæk. Han tømte indholdet ud på bordet: Et kilo "Amnez"-hash og en stor klump opium.

Patron smed en USB-stick i computeren og tændte den. "Jeg bruger Tails." Han pegede på USB-sticken. Tails er et styresystem, man bruger, hvis man vil værne om sit privatliv. Det blokerer alle ikke-anonyme forbindelser og tvinger alle udgående opkoplinger til at foregå gennem Tor, som er en webbrowser, der er designet til at holde brugeren anonym. Hvis man sælger stoffer på nettet og ikke bruger Tails, er der langt større risiko for at blive bustet.

Da først vi var kommet ind på dark web, tjekkede Patron, hvilke ordrer han havde fået. Der var temmelig mange. Der var gang i forretningen. "Her har vi en," sagde han. "Den kvinde her vil have hash. Nu skal jeg vise dig, hvordan vi gør." Han klikkede lidt rundt og tændte en smøg mere. At se Patron arbejde ved computeren var ligesom at se en mekaniker reparere en bil - han var uden tvivl på hjemmebane og vidste instinktivt, hvad der skulle gøres.

Pludselig var der en mekanisk, knurrende lyd. Det var en printer i hjørnet, der vågnede op til dåd. En falsk regning fra et fitnesscenter kom ud. Uden et ord tog Patron et par plastikhandsker på, fandt en kniv frem fra jakkelommen og gik hen til et skrivebord i hjørnet af lokalet. Han tog regningen og pladen med hash med sig. Der stod en varmeblæser ved hans fødder. Han tændte den og stak kniven ind mellem metalnettet. Han lagde hashpladen på et skærebræt og tændte en ny smøg, fordi han havde glemt den anden i askebægeret. "Tænk på det," sagde han, og tog et væs. "Ja, okay. Jeg gør noget, regeringen betragter som ulovligt, men rent moralsk synes jeg det er fuldstændig fornuftigt."

Patron gik ud af en tangent, mens han ventede på, at kniven varmede op. Han fortalte mig, at hans drøm var en dag at åbne en slags helseklinik, hvor folk kunne blive behandlet med CBD (det ikke-psykoaktive stof i cannabis) på lovlig vis.

Annoncering

Nu var kniven varmet op. Patron skoddede den halve cigaret, han havde tilbage, og skar så omtrent et gram hash af pladen. Det pakkede han ind i husholdningsfilm og limede fast på bagsiden af regningen, inden han foldede papiret og smed det i en kuvert. Stofferne var skjulte. "Sådan der," grinede han. "Du får sådan et brev med posten, og når du åbner det, er det bare en regning fra fitnesscenteret."

Patron er mindst lige så meget et produkt af internettet, som han er af kampen mod narko. Som han sad der i sit tilflugtssted, omringet af computere, cigaretter og stoffer, virkede han næsten til at være mere hjemme i bjergene, i de farligere situationer. Han sagde selv, at livsstilen ikke var det værd, hvis han ikke havde sammenholdet og kammeratskabet på dark web. "Jeg kan godt lide det, DPR troede på. Han skabte en ny kultur," som han sagde.

Inden jeg sagde farvel til Patron, spurgte jeg ham, hvad det er, han elsker ved dark web og de narkoportaler, han opererer på.

"Generelt forsøger alle på dark web at være venner," sagde han. "De løser deres uenigheder gennem admins, og det hele er meget civiliseret og rart. Så er der selve transporten af stofferne - alt det, der foregår udenfor internettet. Den slags har foregået siden den rigtige silkevej (oldtidens handelsruter mellem Asien og Europa, red.), og det ironiske er, at det hele er startet med vold. Bare tænk på opiumskrigene og den slags. Hvis ikke det var for dark web og steder som Silk Road, ville det hele ende i vold igen."

Mere fra VICE:

En ny undersøgelse afslører, hvordan folk køber stoffer online

Dealere på 'dark web' sætter enorme mængder syre på højkant i tegnekonkurrence

Bag om "julemix" – det legendariske narkofænomen fra forstadsdanmark