Annoncering
atomkrig

Hvad ville der egentlig ske, hvis der udbrød atomkrig?

Vi spurgte en tidligere amerikansk forsvarsminister.

af Josh Hersh
15 marts 2017, 8:32am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE News, og videoindholdet er oprindeligt bragt den 6. marts 2017 i VICE News Tonight på HBO

Som tidligere forsvarsminister under Bill Clinton har Bill Perry brugt størstedelen af sit liv på at se verden forberede sig på atomkrig. Og med det nuværende poltiske klima taget i betragtning, mener han ikke, at verden er nær så bange, som den burde være.

Siden den atomare tidsalder blev sprængt i gang i 1940'erne, har størstedelen af verdens samlede atomarsenal tilhørt USA og Rusland. En paraply af amerikansk beskyttelse, der betød, at USA's allierede ikke behøvede at udvikle deres egne atomvåben.

Men det er ved at ændre sig.

Præsident Donald Trump har været mere positivt stemt over for Rusland end sine forgængere. Nu overvejer den Europæiske Union angiveligt at udvikle sit eget arsenal af atomare afskrækkelsesvåben. I den første uge af marts – efter det var blevet offentliggjort, at noget af det sidste, eks-præsident Barack Obama advarede Trump om, før han gik af som præsident, var, at Nordkorea ville være "det mest presserende" problem – affyrede Nordkorea fire missiler, der landede blot 320 kilometer fra Japan.

Alt det her har fået eksperter, inklusiv Perry, til at rejse bekymringer om en kommende æra med en fornyet frygt for atomkrig, denne gang med anspændte og utilregnelige slyngelstater i spil. Perry beskriver ofte sit værste mareridtsscenarie: At en terrororganisation får fat i en lille mængde beriget uran. 

"Ud af alle de atomkatastrofer, der kunne ske, tror jeg, at det er den mest sandsynlige," siger 89-årige Perry. "Jeg ville måske endda skyde på, at der er en 50/50 chance for, at det sker inden for de næste 10 år."

Tagged:
VICE News
usa
Donald Trump
Nordkorea
Rusland
atomvåben
forsvarsminister
verdenskrig
missiler