FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Sådan lærte jeg at leve med, at jeg kommer for tidligt

At komme i bukserne virker måske enormt komisk, men for dem, der har den helt reelle lidelse ‘for tidlig sædafgang’, er der absolut ikke noget sjovt ved det.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Den engelske jazzsanger og fortæller George Melly blev engang spurgt, hvad han bedst kunne lide ved at blive ældre. At miste sit libido, svarede han. Det er som at blive fri fra en galning.

Jeg ved godt, hvad han mener. Nu, hvor jeg er i slutningen af trediverne, er tingene stilnet lidt af, men som pubertær teenager flagrede mit libido rundt, kastede sig op af væggene i sin gummicelle og hviskede til mig som en galning. Alting ophidsede mig – måden en busmotor vibrerede på, når den holdt for rødt, de syntetiske fibre i mine boxershorts. Listen var lang.

Annoncering

Jep, jeg var en af de der klamme typer, der kommer i bukserne offentligt.

På et tidspunkt stødte min sprængfarlige bombe af overophedet sexlyst på en vaskeægte levende pige med forudsigeligt katastrofale følger. Jeg var 15, pigen hed Lisa, og hun har den dag i dag ingen idé om den rolle, hun spillede i mine tidligste seksuelle traumer. Det er, fordi det hele foregik i mine bukser. Jep, jeg var en af de der klamme typer, der kommer i bukserne offentligt.

Det skete, mens jeg var på vej til undervisning. Jeg havde haft et godt øje til Lisa i et stykke tid, og en dag prøvede jeg at flirte med hende. Hun må have besluttet, at jeg var det bedste bud i en klasse fyldt med tåbeligt udseende teenagedrenge, for Lisa reagerede positivt på mine stenede scorereplikker. Vi begyndte at skubbe lidt til hinanden (som var den måde, de unge på min skole kommunikerede seksuel interesse), og på en eller anden måde stod jeg pludselig bag hende med armene rundt om hendes skuldre.

Jeg kunne mærke hendes bryster imod mine underarme. Bare en lille bevægelse, og så ville jeg have dem i hænderne, tænkte jeg. Gangen var fuld af de andre fra klassen, og jeg kunne mærke deres øjne hvile på mig. Hvad havde jeg gang i? Men Lisa lokkede mig til at fortsætte.

"Du er alt for høj," sagde hun med en fløjlsblød stemme og gned sin røv op ad mig.

Jeg prøvede at spille cool. "Ja, ellers også er du bare for li…"

SPLUFF!

Jeg har fortalt den her historie adskillige gange i mit liv, dog ikke altid med ordet "spluff", men altid som en sjov anekdote. Nu virker det naturligt at gøre det til en joke, men dengang var det overhovedet ikke sjovt. Især fordi episoden på gangen skyggede over mit sexliv de næste ti år.

Annoncering

For tidlig sædafgang eller præmatur ejakulation (PE), som det forkortes i medicinske kredse, er den mest udbredte seksuelle lidelse for mænd – langt mere almindelig end impotens. The International Society for Sexual Medicines definerer PE som en lidelse, der er "karakteriseret ved ejakulation, som altid eller næsten altid indtræffer inden eller omkring et minut efter vaginal penetration." Eksperter estimerer, at omkring 30 procent af den mandlige befolkning lider af det på et tidspunkt i deres liv. For nogle er det en fase, men for andre er det ikke.

"En af myterne er, at PE kun er et problem for unge mænd, og at når han først lærer, hvordan man har sex og er mere bevidst om sin ophidselse, vil problemet gå væk," siger sexterapeut og forfatter Dr. Ian Kerner, som har skrevet en del om sin egen kamp med PE. "Men i virkeligheden lider de fleste mænd med PE af det hele deres liv."

De mænd kan ende med at føle sig som "seksuelle krøblinge," siger Dr. Kerner, men den almindelige kulturelle respons er stadig at grine af det. Tænk på den klassiske scene i American Pie, hvor Jim kommer i bukserne to gange foran den sexede udvekslingsstuderende, eller Lonely Island-sketchen, som fik alle til at rende rundt og synge om at komme i bukserne.

Dr. Kerner siger, at tendensen til at latterliggøre det gør det sværere at have en seriøs dialog om PE. "Tænk på alle de sexproblemer, der bliver omtalt i medierne hver eneste dag – rejsningsproblemer, manglende sexlyst, sexafhængighed, pornoafhængighed – alligevel hører man næsten aldrig om PE."

Annoncering

Foto: US Navy Flickr-side

Vi joker også om de andre problemer, men vi er stadig parate til at tage dem seriøst. En Hollywood-skuespillers sexafhængighed gør ham muligvis til genstand for hån, men det siger en del, at han kan sige det offentligt. Ingen stjerner vil offentligt indrømme, at de kommer for tidligt.

Tabuet omkring PE betyder, at de fleste, der kæmper med det, gør det i stilhed. Sådan var det for mig. De eneste, der vidste det, var de piger, jeg delte seng med – og nogle gange ikke engang dem, for man bliver virkelig god til at skjule det, hvis man har et problem med PE.

Den 23-årige økonomimedarbejder Ed* fra Texas indrømmer, at han er "ret intens" med at skjule sin PE og har en hel metode udarbejdet til det første seksuelle møde, så han er sikker på, at hans date ikke finder ud af det.

"Inden vi går i gang, sørger jeg for, at vi er et sted, hvor der er et badeværelse, jeg kan flygte ud på," siger Ed. "Så begynder vi at kysse, og jeg stimulerer hende med hænderne. Så kysser jeg hende over det hele og slikker hende."

"Hvis hun prøver at røre ved min pik inden da, er jeg nødt til at flytte hendes hånd væk og lade det handle om hende. Efter hun er kommet, er jeg klar til at eksplodere, så jeg løber ud på badeværelset og gokker den af."

Ed giver sin PE skylden for at have ødelagt hans to seneste parforhold. I hans alder havde jeg nogenlunde den samme fiaskorate.

Et par år efter Lisa mødte jeg en pige ved navn Vicky, som blev min første kæreste. Jeg var totalt forelsket i hende, selvom vores forgæves forsøg på sex som regel var overstået, før de var begyndt. Bare vores nøgne kroppe i nærkontakt med hinanden var nok til at gøre mig færdig. Jeg var så knust, da hun slog op med mig, at jeg – i en meget romantisk men meget miljøuvenlig gestus – på højtidelig vis begravede et latterligt plastikarmbånd, hun havde givet mig, i haven.

Annoncering

Ligesom Ed var jeg overbevist om, at Vicky havde slået op med mig på grund af min for tidlige sædafgang. Jeg prøvede at sige til mig selv, at det ville gå bedre næste gang, men da næste gang så kom, kom de gamle problemer tilbage. Mit forhold til sex blev et forsøg på at undgå det og afslutte en date, inden tingene blev lidt for passionerede, eller skifte emne, når mine venner talte om sex og ville høre mine erfaringer.

I starten af tyverne mødte jeg en pige, som jeg datede i et år. Sammen med hende kunne jeg i det mindste tale om problemet, og vi blev enig om, at jeg skulle søge hjælp. Jeg fortalte det til min læge, som gav mig en henvisning til en urolog. Han var en dyster, nordengelsk mand. Helt kold og uempatisk. Efter at have lyttet til mine mumlede forklaringer fortalte han mig om nogle teknikker, jeg kunne prøve med min kæreste – hvor den primære var "the squeeze," hvilket lyder som et dansetrin fra halvtredserne, men som faktisk betyder, at man får sin partner til at klemme spidsen af pikken, når man kan mærke, at man er ved at komme.

The squeeze blev udviklet i 1960'erne af opfinderne af Sexterapi, William Masters og Virginia Johnson. Før Masters og Johnson blev behandlingen af PE betragtet som værende unødvendig, fordi verden op til for nylig var styret af mænd, som var rimelig lideglade med kvinders seksuelle nydelse og ikke så nogen grund til at forlænge samlejet, for at begge parter kunne få noget ud af det. Selv den berømte sexolog Dr. Alfred Kinsey med sine undersøgelser tilbage i 50'erne så ikke noget unormalt ved sin opdagelse af, at 75 procent af mændene fortalte, at de fik udløsning inden for to minutter mindst halvdelen af tiden.

Annoncering

Da psykoanalytikere rent faktisk begyndte tage PE seriøst som et problem, var den primære effekt tilsyneladende en stigmatisering af de mænd, der havde lidelsen. Tag for eksempel den her udgave af Psychoanalytic Quarterly fra 1933, hvor de skriver: "Patienter, der lider af for tidlig sædafgang, udviser den samme ligegyldige holdning over for deres sæd, som de ville over for deres urin – det vil sige et værdiløst ekskrement fra organismen." (I modsætning til den resterende mandlige befolkning, må man forstå, som selvfølgelig behandlede deres sæd som den livsgivende eliksir, den i sandhed er. Måske gik de rundt med en ampul rundt om halsen indeholdende deres mest mindeværdige sekret.)

Klemmeteknikken virkede ikke for mig. Min kæreste syntes, det var for mærkeligt, og efter et par forsøg stoppede vi med det. Jeg forsøgte mig med lokalbedøvende spray og at have kondom på for at nedsætte sensitiviteten, men det hjalp heller ikke, og efter et par måneder slog hun op med mig med forklaringen, at "vores liv bevægede sig i forskellige retninger," selvom jeg selvfølgelig kendte sandheden.

På det her tidspunkt havde jeg opgivet håbet om nogensinde at få et normalt sexliv. Min eneste trøst var, at jeg i det mindste kunne få piger til at komme. Oralsex er trumfen i ærmet for fyre, der kommer for tidligt: Ed kalder det for "sin bedste ven," og Dr. Kerner har skrevet en bedstsælgende bog om det med titlen She Comes First, hvori han beskriver "en metode til at konsekvent at føre kvinder til orgasme" med oralsex.

Annoncering

Jeg blev også lidt af et oralgeni, men blev aldrig selv tilfredsstillet. Hvorfor kunne jeg ikke dele den nydelse med nogen gennem sex? Problemet var, at jo mere besat jeg blev af mine begrænsninger, jo større voksede mine symptomer sig. Dr. Madeleine M. Castellanos, som er psykiater fra New York med speciale i sexterapi, fortæller, at det ikke er ualmindeligt hos mænd, der lider af PE.

Et af mine primære mål med alle mænd, der lider af PE, er at forbedre kvaliteten af deres tanker snarere end fokus for deres tanker," siger Dr. Castellanos. "Jeg oplever, at når mændene har positive erotiske tanker uden angst, så har de større succes med at overkomme PE end dem, som primært forbinder hver eneste tanke og følelse med negativitet og selvkritik."

Endelig kunne jeg knalde i lang tid ad gangen, tilfredsstille piger med penetration og prøve alle de stillinger, jeg havde fantaseret om halvdelen af mit liv. Det var fantastisk.

I hvor høj grad PE er et psykologisk problem versus et fysiologisk problem, det er et omstridt emne inden for sexterapien. Dr. Kerner, som er sikkert plantet i den sidstnævnte lejr, henviser til den seneste forskning, som peger på, at det er en neurobiologisk problem, som er forbundet til balancen mellem dopamin og serotonin. "Det er formentlig arveligt og har måske også noget at gøre med nervesensitiviteten i penis."

Dr. Kerner er tilhænger af medicinske behandlinger med SSRI-typen af antidepressiver, som har vist sig effektive i behandlingen af PE, eftersom en af bivirkningerne er nedsat sexlyst. Han deltager også i et forskningsprojekt med det firma, der producerer Promescent – en lidokainbaseret spray med lokalbedøvende effekt.

Annoncering

I den ande ende af spektret ligger Dr. Leonore Tiefer, som er klinisk professor i i psykiatriafdelingen  på New York University School of Medicine. Hun er imod hele idéen om at medicinere PE. "Medicinering betyder, at man anser noget som en medicinsk lidelse. Det er en fejl, for der er ikke noget, der er i stykker – hurtig udløsning, gennemsnitlig udløsning, langsom udløsning er allesammen punkter på en skala af variationer," fortæller hun. "Nogle kulturer, nogle partnere og nogle omstændigheder foretrækker hurtig, langsom eller gennemsnitlig udløsning. Der er ikke nogen normal."

Dr. Tiefer mener, at folks nuværende forståelse for PE forstyrres af medicinalindustrien, tilskyndet af læger, der er for hurtige til at diagnosticere og skrive recepter. Der findes metoder til at lære mænd at nå til orgasme langsommere, siger hun, men "de involverede individer skal være interesserede, samarbejdende og villige til at øve teknikkerne og øvelserne."

Ed, som har prøvet Promescent uden effekt, ved ikke, hvor meget af hans PE, der er psykologisk, men han fortæller, at der er grænser for, hvor megen adfærdsterapi, han er villig til at tage. "Jeg kommer ikke til at lave flere timers tantriske øvelser for at styre det, så jeg gør, hvad jeg kan med at kontrollere omgivelserne og trække vejret langsomt," fortæller han.

Da jeg var 25, arbejdede jeg som tour guide i Toscana en sommer. Mens jeg var der, mødte jeg en italiensk pige ved navn Daniela, som uden at vide det "kurerede" min PE, da hun introducerede mig for den lykkelige nydelse ved at have sex, mens man er skæv. Jeg ved ikke, om marihuanaens effekt på mig kan siges at være primært fysisk eller mental, men dengang var jeg selvfølgelig ret ligeglad. Endelig kunne jeg knalde i lang tid ad gangen, tilfredsstille piger med penetration og prøve alle de stillinger, jeg havde fantaseret om halvdelen af mit liv. Det var fantastisk.

Foto via Wikimedia Commons

Efter Italien blev cannabis en nødvendig del af mit sexliv, og i en periode blev jeg nervøs, hvis jeg ikke havde noget liggende. Jeg ryger ikke pot længere, og selvom vi har brugt det i løbet af mit nuværende parforhold, og vores sexliv har været fantastisk, så har det også været fantastisk uden. Men nogle gange laver jeg pletter på lagenet – og det har jeg lært at acceptere.

Dr. Kerner mener ikke, at PE kan kureres, kun kontrolleres. Han har måske ret, men jeg ved ikke, hvor vigtig den forskel egentlig er. Jeg hæfter mig mere ved Dr. Tiefers observation af, at der ikke er noget, der er normalt. Og selvom jeg ikke kan benægte, at der er noget sjovt ved at komme i bukserne, så er det, du griner af, i virkeligheden en oversensitivitet, som – hvis den kan bringes under kontrol – giver den slags følsomme elsker, som mange kvinder efterlyser.

Ed havde for nylig et one-night-stand, hvor han for første gang i sit voksne liv ikke oplevede sin PE som et problem. Han fik tre udløsninger med længere og længere mellemrum, og den sidste kom efter en times sex. Men hvad var det, der gjorde hans oplevelse så anderledes?

"Jeg tror, det var pigen, der gjorde det unikt, fordi hun var så afslappet med det," sagde han. "Jeg var 100 procent åben om mit problem, og det blev ikke mærkeligt af det. Hun fik flere orgasmer, og vi har skrevet sammen hele ugen."

*Ed er et opdigtet navn for at beskytte kilden, journalisten er bekendt med hans identitet.