Vi rejste til Belgien med Rick Astley for at brygge øl

Øl og musik støder ofte sammen i potente samarbejder: Iron Maiden står bag en 4,8% Trooper ale, Pearl Jam har lavet en frugtagtig Faithful Ale og selveste Motörhead har lagt navn til en pilsner, som formentlig var skabt til de stille øjeblikke, hvor Lemmy havde brug for en bourbon-pause.

Men selv i den mystiske verden af ølbryggende musikere, var der noget ekstraordinært  ved det partnerskab, der fandt sammen på en grå novembermorgen i den lille belgiske by Lochristi. Rick Astley – den britiske singer-songwriter bag firserhittet Never Gonna Give You Up, der gik fra fra pop til kult – og den danske mikrobrygger Mikkel Borg Bjergsø – manden der er ansvarlig for Mikkeller-brandet – var fundet sammen for at lave en øl. Det skulle være en red lager med en snert af ingefær. Astley kan godt lide ingefær. "Jeg har altid drukket honning og ingefær, før jeg går på scenen," sagde han. "Hvis vi kan ramme det rigtigt i den her øl, så skal det nok ende med at blive en forfriskende drik."

Bjergsø har tidligere lavet øl sammen med alt fra Noma til metalbandet Mastodon til en dansk begravelsesforretning, men Astley, som Bjergsø idoliserede som teenager, stod øverst på ønskelisten. "Rick er den største af dem alle," sagde han. "Det er helt vildt for mig at møde en mand, som jeg var stor fan af dengang. Det her bliver ikke en helt almindelig dag på bryggeriet."

Det var Bjergsø, der skabte kontakten, men samarbejdet var også en god platform for Astley, der har nydt en karrieremæssig renæssance med sit seneste album '50' og efterfølgende række af udsolgte koncerter. En specialfremstillet, Rick-godkendt øl ville være det helt rigtige til sommerturnéen. "Jeg ser det ikke rigtig som et forretningseventyr, men hvem ved," sagde Astley. "Det kan jo være, vi får skabt en øl, som verden ender med at kunne lide."

Et par uger før deres møde i Belgien sendte Bjergsø en kasse med Mikkeller-bryg — fra sure spontangærede øl til tunge IPA'er — hjem til sangerens hus i Richmond udenfor London. For Astley og hans danske kone var øllene både forundrende og forvirrende. "For mig var det som at springe ud fra en klippe med bind for øjnene," sagde Astley. "Jeg smagte på et par af øllene og fandt det ret besværligt. Men jeg drak dem med en forkert indstilling. Jeg forventede, at jeg bare kunne skænke dem om og drikke dem, som man drikker en pint nede på pubben."

Aftenen før de skulle brygge, mødtes Astley og Bjergsø i Bruxelles for at dykke ned i den belgiske ølverden. På bryggeriet 3 Fonteinens restaurant i udkanten af byen spiste de blåmuslinger, der var dampede i liberale mængder Oude Geuze — en spontangæret øl, der brygges i lokalområdet på traditionel vis. Der var også friskbrygget faro, en lambic-øl sødet med brun farin og serveret i blå og hvide keramikkander. "Jeg begynder at forstå, hvad mikrobryg går ud på," lød det fra Astley. "Men jeg er stadig fem skridt bag Mikkel." Da de senere på aftenen besøgte Bruxelles berømte ølbar Moeder Lambic for at hælde mere af det sure stads i sig, begyndte Astley at lade sig forføre. "Jeg er ved at konvertere. Jeg er på vej over til den mørke side."

På De Proef-bryggeriet i Lochristi den følgende morgen skyllede Bjergsø og Astley deres skosåler i destilleret vand, før de trådte ind på det, der anses for at være et af de mest avancerede bryggerier i verden. Bjergsø har brygget de fleste af sine øl her gennem de seneste ni år, og han beskriver stedet som "Willy Wonkas ølfabrik". Brygmester Dirk Naudts, der står i spidsen for omkring 40 medarbejdere, viste dem rundt på R&D-laboratorie, der lige så vel kunne være en del af de tidlige stadier af et lille lands rumprogram som en del af et bryggeri. Der var petriskåle fyldt med hamplignende humle, gærsporer der fes rundt i centrifuger og en hemmelig afdeling, der er dedikeret til forskning i humle-DNA.

Astley så fuldkommen mundlam ud, mens bryggerne smilede indforstået til hinanden. Da de bevægede sig mod tapperiet, bad en af bryggeriarbejderne Astley om at signere en LP. "Jeg har engang signeret en bibel til to nonner på en bjergtop i Italien," fortalte sangeren, "men det her var alligevel ret mærkeligt."

Baseret på Astleys smagspræferencer og indspark havde Bjergsø sendt en opskrift til De Proef et stykke tid forinden, så de kunne komme i gang med at brygge en prøveudgave af øllen. Bjergsø stopped  ved en stor kegleformet tank i rustfrit stål, hvorefter han kiggede ind gennem et koøje og ned på en skummende, gyldenbrun væske, der drejede om om sig selv som en orkan. "Rick," sagde han. "Her er din øl."

Sangeren spurgte, om de ville kunne smage det færdige produkt på dette stadie. "Nej," sagde Bjergsø," den her øl-'te' er fed og sød, men resultatet vil være være en meget tør lager, der er mere sprød."

Der skulle gå yderligere fire måneder, før de to fik mulighed for sammen at smage på det færdige produkt. Det var i Los Angeles, hvor Astley var på turné og Bjergsø var i færd med at åbne en ny Mikkeller-bar. Øllens navn — Astley's Northern Hop — var sangerens hyldest til sine rødder i Nordengland og datidens halballer. Planen er, at øllen bliver lanceret i London på pubben Draft House den 13. april, hvorefter den også bliver tilgængelig i Mikkellers barer og butikker.

Tilbage i Belgien, før de to gik hver til sit, blev Astley udsat for en noget mindre behagelig humle. Som et indvielsesritual der skulle markere hans indvielse i bryggerverdenen, opfordrede Bjergsø Astley til at smage på en smule klistret og sumpgrønt humle ekstrakt. "Jeg håber ikke, du mister stemmen," lød det fra Dirk. Få sekunder senere, efter at han havde dyppet spidsen af sin lillefinger ned i den gyldne dåse med ekstrakt, skar Astley ansigter og løb mod den nærmeste vandhane. "Hvis man smagte på en skefuld af det, ville man aldrig synge igen," sagde han. "Det der stads er dødeligt. Det er som om, det kommer fra en anden planet. Som var det en udenjordisk livsform."

Bjergsø smilede, mens han klyngede sig til en 12-tommers vinyl, som han har ejet siden 1980'erne, og som Astley skulle til at signere. Bryggeren var på vej hjem til Danmark for at finde på nye opskrifter og udvide sit imperium, og Astley skulle møde med José Mourinho og resten af Manchester United. Han er trods alt Rick Astley, og livet byder på kærkomne overraskelser, når ens musik er kendt over hele verden, fra Manchester til Mozambique. Selvom han måske ikke forlod Belgien som et helt nyt menneske, forlod han os i det mindste som en reformeret øldrikker.

"Det har været en øjenåbnende oplevelse. Der er selvfølgelig noget meget menneskeligt og instinktivt ved smag, duft og nydelsen ved at drikke øl, men skal man slå hovedet på sømmet gang på gang, skal der selvfølgelig være et højt niveau af videnskab involveret.

"De sidste 24 timer har rent faktisk ændret, hvad det er jeg kan lide ved en øl. Næste gang vi brygger, bliver det endnu vildere."