Annoncering
parforhold

Her er nogle ret tarvelige grunde til at slå op med folk

Er det ok at lyve om at skulle i fængsel, fordi man ikke kan overskue at gøre det forbi på en ordentlig måde?

af Nilu Zia; illustrationer af Sophie Castle
03 august 2017, 5:00am

Illustration af Sophie Castle 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det er klart, at det er virkelig nederen at blive droppet, men det er heller ikke sjovt at være den, som skal slå op – især hvis man ved, at man ikke har nogen ordentlig grund til at gøre det, og kun dumper et andet menneske, fordi man bare ikke kan overskue vedkommende.

Så er man ligesom de her personer.

LEA, 23

VICE: Hvad er den værste undskyldning, du har brugt for at slå op med nogen?
Lea:
Jeg slog engang op med en fyr via EasyJets WiFi. Jeg sagde til ham, at jeg flyttede til LA for at arbejde som runner på et reality-program, men det var egentlig fordi, hans pik var for lille.

Hvor lille snakker vi?
Jeg har ret store forventninger til den slags, men den var altså alt for lille. Hvis jeg holdt rundt om den, kunne jeg ikke se den mere.

Hvor lang tid havde du været sammen med ham?
En måned, måske to.

Hvordan havde du det bagefter med din lille løgn?
Lettet, og tømmermændsramt, for jeg sad på et fly på vej hjem fra Prag.

Har du talt med ham siden?
Vi snakker faktisk nogle gange sammen, men jeg har ikke set ham i virkeligheden siden dengang – vi kommer ikke rigtigt de samme steder.

Har du nogensinde indrømmet, at du løj?
Han ved helt sikkert godt, at min undskyldning var løgn, for jeg jokede med det på et tidspunkt, men jeg tror ikke, han ved, det var på grund af hans pik. Det tvivler jeg på. Fatter de nogensinde den slags?

JAI, 27

VICE: Hvad er så din skamfulde historie?
Jai:
Jeg flygtede fra en date, og blokerede hans nummer bagefter, fordi han kun snakkede om forretningsverdenen.

Var det jeres første date?
Det var den anden. I årevis havde jeg ventet på "den eneste ene", som skulle tage min mødom, men til sidst gav jeg op og kneppede den første den bedste mand på Grindr, der viste nogen interesse. Jeg var ung og dum nok til at tro, at hvis han fik lov til at tage min mødom, ville han være værd at se igen. Desværre var anden date ikke som den første – som ikke havde involveret meget øjenkontakt og endnu mindre samtale. Han snakkede nemlig konstant om sit job som investeringsbankmand, og sagde ting som "big four" og "jeg skal på forretningsrejse til Dubai", som fik det til at føles, som om væggene lukkede sig omkring mig. Jeg smuttede ud på toilettet, men han var så klam, at han fulgte efter. På en eller anden måde fik jeg sneget mig forbi ham og flygtede ud af baren.

Prøvede han at ringe til dig?
Han skrev en besked, hvor der stod "Er du okay?", og lige bagefter kom der er et frygteligt billede af hans pik med alt for meget blitz. Jeg skrev, at det ikke kom til at gå, fordi hans pik var for stor, men i virkeligheden var den vildt lille. Jeg slettede og blokerede hans nummer bagefter. Heldigvis har jeg aldrig set ham igen.

ALEX, 35

VICE: Hvordan er din historie?
Alex:
Jeg blev nødt til at slå op med en pige, fordi hun boede i en af de yderste forstæder til London, Tooting Bec, og der var aldrig nogle taxaer, der gad at køre derud.

Var det en undskyldning eller en reel grund til at slå op?
Det var hundrede procent reelt.

Hvor lang tid siden er det? Jeg gætter på, at det var før Uber.
Ja. Jeg er 35 nu, og det var, da jeg var 22. Så... Det er 13 år siden. Shit. Hvis Uber havde eksisteret dengang, kan det være, at vi var blevet sammen.

Det var en anden tid. Hvor boede du?
Jeg boede i Primrose Hill, som er en del tættere på centrum. Vi tog altid i byen i Soho og forsøgte at tage en taxa hjem til hende, men det var umuligt. Vi prøvede at stikke en jakke ind under hendes trøje og sige, at hun var gravid, men de nægtede stadig at køre så langt.

Kunne I ikke bare tage hjem til dig?
Jeg havde lejet et værelse hos en ven af familien, og jeg måtte ikke have piger med hjem. Jeg kunne ikke få noget sex, så jeg blev nødt til at slå op med hende. Det dur altså ikke, når man er 22 år gammel.

RAY, 26

Hvad har du gjort?
Ray:
Jeg slog op med min første kæreste nogensinde i folkeskolen, så jeg slap for at fortælle min mor, at jeg havde en kæreste – min mor skulle nemlig være med på en udflugt med skolen, og jeg gik i panik og slog op, lige inden vi skulle med bussen. Hun græd hele turen. Da min mor spurgte, om jeg vidste, hvorfor hun græd, sagde jeg: "Aner det ikke. Hvide piger er haram, så dem taler jeg aldrig med. Jeg elsker dig, mor."

Hvor sindssygt. Hvor lang tid havde I været sammen?
Vi havde været kærester i hele 7. klasse. Og når jeg siger kærester, mener jeg holde i hånden og tage til skolearrangementer sammen.

Blev I gode venner igen?
Ikke rigtig – vi havde ikke den samme vennegruppe. Det gik over på et par uger – hun blev kærester med anføreren på fodboldholdet, tror jeg. Jeg tænkte bare, at det var fedt for ham.

MOLLIE, 25

Hvad er den værste løgn, du har fortalt for at slippe for at være kærester med nogen?
Mollie:
Jeg fortalte en pige, jeg havde været sammen med, at jeg ikke svarede på hendes beskeder, fordi jeg havde været i fængsel. Jeg er et dårligt menneske.

Det er ret ekstremt.
Ja, jeg ved det. Jeg kunne bare ikke tage mig sammen til at sige stop. Vi havde været på et par dates, og jeg havde bare ikke de samme følelser som hende, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sige det, så jeg fandt på den latterlige løgn. Det værste er, at hun var i sin gode ret til at sende alle de sure beskeder, hvor hun spurgte, hvorfor jeg ignorerede hende, men da jeg fortalte hende om fængslet, fik hun dårlig samvittighed og begyndte at undskylde.

Hvorfor fanden fandt du på det med fængslet?!
Jeg havde været til en udstilling om Oscar Wilde i Reading fængsel, og jeg gik i panik og opdigtede en historie om at være i fængsel.

Shit.

TAMI, 26

Hvad har du gjort?
Engang lod jeg som om, jeg havde brækket mit ben, så jeg slap for at se min kæreste efter skole. Jeg var nødt til at humpe rundt på togstationen, så det så ægte ud, hvis nu han så mig ovre fra det andet spor.

Slog I op bagefter, eller var det kun den dag?
Det var begyndelsen på enden, men vi blev ved med at være kærester en måned mere.

Blev du ved med at have brækket ben resten af måneden?
Nej…

Regnede han det så ikke ud?
Jo. Desværre var han ret skarp, så han regnede ud, at det nok var slut. Jeg var bare meget dårlig til at slå op, så jeg gik meget langt for at fortælle ham det uden at bruge ord.

Tagged:
Sex
penis
single
kærlighed
brud