Annoncering
kage

Opskrift: Sådan laver du de nemmeste brownies

Hvis din chokoladebrownie skal blive rigtig blød og klistret, skal du tage den ud af ovnen, lige inden den er færdig.

af Farideh Sadeghin
09 februar 2018, 9:23am

Portioner: 10
Tidsforbrug: 25 minutter

Ingredienser

150 gram usaltet smør (plus lidt ekstra til at smøre formen)
120 gram mel (sigtes fint, så du undgår klumper)
270 gram sukker
115 gram mørk chokolade (70%)
115 gram lys chokolade (60%)
10 ml vaniljeekstrakt
1 knivspids havsalt
2 store æg

Vejledning

1. Tænd ovnen på 200°C.

2. Smør et ovnfast fad på 30 x 22 cm, og læg bagepapir i. Smør bagepapiret, og stil fadet til side.

3. Hæld 2-3 centimeter vand i en kasserolle, og sæt den over et blus. Skru ned, når vandet koger, og lad det simre. Hæld smør og chokolade i en skål, som du stiller ned i kasserollen, så du har et vandbad. Vend blandingen løbende, indtil det er helt smeltet og ensartet - det tager omkring fem minutter. Stil chokoladeblandingen til side.

4. Pisk æggene sammen i en stor skål. Tilsæt sukker, vanilje og salt, og pisk det luftigt. Tilsæt til sidst chokoladeblandingen, inden du vender melet i dejen.

5. Fordel dejen i fadet, og bag den, indtil den begynder at få en fast overflade, men stadig er blød i midten. Det tager cirka 18 til 20 minutter. Stil fadet på en rist, og vent med at skære kagen ud til, den er helt kølet ned.

Denne opskrift er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA.

Tagged:
Munchies
Food
opskrifter
brownie
Opskrift
chokolade
chokoladekage
svampet
klistret
lækre hjemmelavede brownies