Annoncering
Gaming

'Pokémon Go' er ikke særlig godt, men det skal nok blive et gigantisk hit alligevel

I USA har det nye interaktive spil Pokémon Go taget internettet med storm og på en uge fået lige så mange daglige brugere som Twitter. VICE har prøvet det.

af Austin Walker
12 juli 2016, 5:00am

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE UK

Der er aldrig nogen, der vil indrømme det, men én af de sværeste ting ved at være Pokémon-træner er luftfugtigheden. Det er varmt og lummert på min første dag på jagt efter Pikachu og Geodude, og mine hænder, der allerede er fugtige, bliver kun mere svedige af at holde på min telefon – Pokémon Go får telefonen til at blive rigtig varm.

Til de uindviede kan jeg fortælle, at Pokémon Go er et nyt spil til iOS og Android, som bruger GPS-data til at gøre dine virkelige omgivelser til spillets verden, så du altså går rundt i dit eget nabolag og indsamler genstande, fanger væsener og kæmper i afmærkede "Pokémon Gyms". Det lyder jo ret fantastisk, men efterhånden som skydækket bliver tættere, er jeg mere bekymret over den kommende regn, end jeg er over, om jeg kan fange dem alle. Især fordi jeg ikke engang kan få adgang til spillets server.

Da Nintendo begyndte at promovere Pokémon Go sidste efterår, var jeg nysgerrig og en anelse skeptisk. De første reklamer er meget skolegårdsagtige med deres "hvad hvis der var et spil, hvor..."-retorik og farverige grafik. Se selv:

Det er nostalgi sat i bevægelse. Det er et løfte om, at fantasien kan bryde gennem muren ind til den virkelige verden og forene os alle sammen på vejen. Hvem har ikke lyst til at være en del af det? Den faktiske oplevelse af Pokémon Go er knap så spændende. De grafiske karakterer smelter ikke sammen med virkeligheden, men ligger nærmere ovenpå – eller læner sig op ad – de fysiske begrænsninger i designet og teknologien.

Pokémon Go er lavet af Niantic og The Pokémon Company (som til dels er ejet af Nintendo) og simplificerer de ret komplekse regler fra den originale Pokémon-serie, så man i stedet har fokus på at udforske ens virkelige omgivelser. Når man vandrer rundt, vil man finde forskellige Pokémons, som man skal trykke på og ved hjælp af den simple interface kaste en Poké-ball efter. Hvis man kaster rigtigt (og formår at blive på serveren), har man fået endnu en Pokémon til sin samling. Pokémon Go kan også bruge telefonens kamera til at vise det hele som en rudimentær (men stadig til tider imponerende) redigeret virkelighed. Da jeg gik hen ad gaden, håbede jeg virkelig, at jeg kunne fange den lille Doduo...

...men desværre gik spillet ned. Hele den første dag, jeg spillede Pokémon Go, var præget af tekniske problemer: Spillet frøs, der var problemer med at få forbindelse (eller forblive forbundet) til serverne, GPS'en opdaterer ikke præcist nok, genstande forsvinder eller virker ikke, som de skal, og spillet lukker ned igen og igen. Det er noget rod.

Hvad værre er, så er Pokémon Go måske bare ikke særlig godt – selv uden de tekniske problemer. Ligesom med Ingress, Niantics forrige GPS-spil, benytter Pokémon Go lokale vartegn, såsom gavlmalerier, kirker og monumenter, som destinationer i spillet. Nogle af destinationerne giver én genstande, man skal bruge, som flere Poké-balls og healing til dine Pokémons, mens andre er træningscentre, hvor man kan kæmpe mod rivaliserende spillere usynkront. Hver spiller vælger at tilhøre et af de tre hold, der hver især forsøger at overtage de forskellige træningscentre, mens de opbygger forsvar af dem, de allerede har. Selvom den første udgave af spillet mest handler om at gå rundt, falde over nye Pokémoner og opbygge sin samling, så ser det ud til, at det langsigtede mål med Pokémon Go er disse kampe på træningscentrene.

Den dårlige nyhed er, at kampene er ret skuffende. Forestil dig en meget upræcis udgave af Punch-Out!! eller Infinity Blade. Du swiper til højre og venstre for at undgå angreb, trykker for selv at angribe og holder fingeren på skærmen for at affyre et "special attack", når du har ladet op. Man kan bruge det velkendte elemental resistance-system, men i alle de kampe, jeg var med i, gjorde det ingen forskel. Det føles bare, som om man ryster telefonen tilfældigt og håber, at de kommandoer, man sender, når frem til serveren.

Alt det giver spillet en hakkende rytme, der er i skarp modsætning til alt, hvad der har gjort Pokémon fedt i løbet af årene. Et godt Pokémon-spil får dig til at ligge vågen i sengen, fordi du liiige skal se, hvad der er i den næste arena. Du glider ubesværet fra kamp til kamp, prøver nye Pokémoner og udvikler strategier. Spændingen når højdepunktet, når de vigtigste kampe skal udkæmpes, og bliver så mere afslappet, når de er slut. Pokémon Go har intet af det flow. I stedet kører det i hak og opbrud, som passer til den kluntede interface.

Man kommer ind i spillet, går hen mod et vartegn og venter på, at det loader. Det lykkes ikke, men hey, der er en Pidgey! Du klikker på Pidgeyen og spillet crasher. Når du har genstartet det, er Pidgeyen væk. Du går lidt længere ned ad gaden, men GPS'en er låst der, hvor du stod før, så du venter på, at den kan følge med. Du står stille, fastlåst af din telefon på den måde, der får dig til at ligne en turist i din egen by. Der er intet flow, ingen rytme, man kan blive en del af.

Det mærkeligste er, at det alt sammen er lige meget. For det er Pokémon, og det er en fælles oplevelse, og nu vil man finde folk på gaden, lænet ind over en skraldespand, og dér ved hans fødder er en Ekans, og det går op for én, at ja, det her fungerer. Da jeg var på vej på arbejde tidligere, kørte bussen lige forbi en Magmar – en mærkelig lava-and – og da jeg ikke var hurtig nok til at fange den, kunne jeg mærke et stik i hjertet, fordi noget var tabt. Jeg har endda tænkt på at tage en tur ned til floden i morgen, for måske kan jeg finde nogle vandbaserede Pokémons.

Det er ikke bare mig, der er draget. Der er så mange mennesker, der har snakket med mig om Pokémon Go i dag. Folk, der ikke engang gamer – kollegaer, gamle venner, tidligere fans af Pokémon, som nu får tilbagefald, fordi de husker, hvor meget de elskede det, og hvor stor fornøjelsen er ved at se det snige sig ind i deres liv igen.

Trods de store tekniske problemer har spillet på kun en uge fået flere daglige brugere end Twitter og det til trods for, at det kun er lanceret i USA, Storbritannien og Australien. Det har dog ikke afholdt danske fans fra at få fingre i spillet via udenlandske app-stores eller andre uofficielle kanaler. Der er stadig ingen officiel udgivelsesdato i Danmark, hvilket måske hænger sammen med de mange tekniske problemer, som Niantic vil have løst, inden de sender spillet bredere ud.

På vej hjem i går, så jeg Pokémon-fans gå over vejen med bøjet hoved, oplyst og optaget af spillets glans. Jeg så en fyr, der sad i metroen og genstartede spillet igen og igen – jeg går ud fra, at det også lukkede ned for ham. Jeg så en gruppe på fire børn, som var samlet omkring indgangen til en gammel café, som var blevet udpeget til træningscenter. De grinede og råbte og fjollede. Én af dem var efterladt længere bagude – sikkert fordi han havde problemer med forbindelsen – men han blev stædigt stående og stirrede på sin telefon. Det var, da de endelig kom tilbage med telefonerne i hænderne, at jeg vidste, at de spillede. Jeg gik lidt forsigtigt op til dem, jeg kendte dem jo slet ikke, men jeg fik knap sagt et ord;

"Spiller I Po-"

"Ja, haha, ja!" Store smil.

De fortalte mig, at de aldrig havde spillet den slags spil. De syntes, det var fedt, at de kunne hænge ud og gå mærkelige steder hen. De syntes, det var fedt, at det var Pokémon. Lige pludselig var det lige meget at spillet lukkede ned, eller at det hang dårligt sammen, eller at kampene var sløve. Lige pludselig havde jeg lyst til at ringe til mine venner og gå en tur.

Jeg havde lyst til at begrave børnene med spørgsmål, men de ville gerne videre – der var flere Pokémon Gyms de skulle finde, og det var ved at blive sent. Men før de gik, sagde de, at de tekniske problemer, der irriterede mig og så mange andre så meget, slet ikke var et problem for dem. At serverne var i stykker var bare et billede på, hvor mange der spillede det, mente de, og det betød, at Niantic og The Pokémon Company nok skulle forandre det meget basale spil til noget ganske særligt. Når man ser på, hvordan spillet er startet, er jeg lidt skeptisk. Men jeg håber, de har ret.

Kan du ikke vente til, Pokémon Go udgives officielt i Danmark, er der masser af spillere i Danmark, som allerede er i fuld gang.

Læs mere om gaming på VICE:

Hvorfor 2002 var det bedste år for computerspil nogensinde

Det nye 'Hitman' er alt, hvad der er godt ved gaming i dag

At bestige Mount Everest i virtual reality var vildere end noget computerspil

Tagged:
Test
Pokemon
Smartphone
Vice Blog
computerspil