Internetvideoer af særlig betydning

Hey, danskere! Nu kan I se 'American Boyband', vores tv-show om Brockhampton

Nu har Danmark også mulighed for at se en halv times video, fra dengang vi var på tour med og hjemme hos den amerikanske rapgruppe.

Før i tiden var et boyband fire-fem flødebolle fyre med fedtet hår, der sang kærlighedssange med koreograferet dans til. Men nu kan et boyband også være 14 vidt forskellige fyre, der rapper, laver deres egne (ekstremt seje) videoer og sætter fokus på blandt andet seksuel identitet og teenage-angst. Og heldigvis er amerikanske Brockhampton en af de grupper, der har fået succes med netop den konstellation og er ved at ændre definitionen på 'boyband'.

Annoncering

Fordi Brockhampton er for seje, har vores kollegaer på VICELAND lavet en serie med dem, der hedder 'American Boyband'. Men fordi reglerne for internationale tv- og streaming-rettigheder er lidt mindre seje, har serien ikke været tilgængelig i Danmark. Men nu får hele verden en mulighed for at se dele af 'American Boyband', fordi vi har lagt tre længere klip på YouTube i anledning af Brockhamptons nye album, iridescence. Her kan du komme med gruppen til et lettere kaotisk og fejlslagent møde på VICE-hovedkontoret i Brooklyn, bag scenen til shows i både Portland, New York og Atlanta og til gruppens hovedkvarter i South Central Los Angeles.

Se videoerne herunder: