Diskriminerende præster diskrimineres og fem andre historier fra årets første uge
Illustration: Søren Arildsen
Broadly Overblik

Diskriminerende præster diskrimineres og fem andre historier fra årets første uge

Feministisk overblik: Diskrimination i folkekirken / solidaritet i Hollywood / ligeløn i Island / protest i Iran / god løn i badminton
5.1.18

Hey! Godt nytår!

Så er vi kommet ind i 2018, og for mange var det garanteret fuldt, festligt og under al forventning. Nytåret lægger jo op til nye ting. På Broadly bliver en af dem serien Broadly Overblik, og du er netop gået i gang med at læse første udgave.

Med Broadly Overblik vil vi gennem året forsøge at holde dig opdateret på de vigtigste feministiske begivenheder og mest opsigtsvækkende debatter. I dag kan du blandt andet læse om den danske folkekirke, hvor otte procent af de mandlige præster stadig ikke ønsker kvindelige præster, og hvor 20 procent af samtlige præster ikke ønsker at vie homoseksuelle par. Vi kigger også forbi både Iran, Island, Hollywood og badminton.

Annoncering

Vi ser frem til et nyt og vildt år på Broadly, og vi håber, at du vil følge med herinde og ikke mindst på vores facebook-side. Du er også altid velkommen til at komme efter os med input eller kritik på: broadlydk@vice.com.

Halløj i folkekirken

Sidste onsdag kom det frem, at otte procent af folkekirkens mandlige præster er imod kvindelige præster. Det var TV 2, der stod bag rundspørgen, og de havde blandt andet talt med Per Damgaard Pedersen, der er sognepræst i Kolding. ”Det passer simpelthen ikke med hele kirkens historie,” forklarede han til TV 2. Kvinder har kunnet blive præster siden 1948 – det er 19 år længere, end Per Damgaard Pedersens har levet – så man kan jo argumentere for, at kvindelige præster de facto er en del af kirkens historie. Det viser sig da også, at Per Damgaard Pedersens modstand mod kvinder i præstekjoler i højere grad handler om nutiden end om fortiden – og at det, der på overfladen kunne ligne kvindefjendskhed, angiveligt er "et lille korstog på kvindernes vegne," som han forklarer til Berlingske. Per Damgaard Pedersen mener nemlig, at det moderne samfund med alt dets forvirrende ligestilling har gjort det svært for kvinder at få lov til at være kvinder. ”Kvinders unikke bidrag til virkeligheden – nemlig det at få børn og skabe velfungerende hjem, bliver ikke værdsat,” og derfor er hans ærinde i virkeligheden at beskytte kvinder. Tak, men nej tak, Per Damgaard Pedersen.

Endnu mere halløj i folkekirken

Men det stopper ikke her. For mens det ville være nærliggende at beskylde Per Damgaard Pedersen og de andre konservative præster, der ikke mener, kvinder hører hjemme på en prædikestol, for diskrimination, så viser det sig simpelthen, at det er de konservative præster, der er de sande ofre for diskrimination. I hvert fald i deres egen optik. I tirsdags bragte Kristeligt Dagblad nyheden om, at en række præster følte sig krænkede over, at Brønshøj Kirkes menighedsråd i et jobopslag havde skrevet, at det var et krav til den nye præst, at vedkommende ville vie personer af samme køn. For godt nok blev det i 2012 muligt for personer af samme køn at blive gift i en kirke, men den enkelte præst måtte godt sige nej til at foretage sådan en vielse, hvis det stred imod dennes religiøse overbevisning.

Blandt kritikerne af jobopslaget er Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, der mener at det tangerer diskrimination. Selvsamme Hans-Ole Bækgaard mener i øvrigt ikke, at en kvinde skal kunne blive præst. Nå, men den ene diskrimination blåstempler selvfølgelig ikke den anden. Og de konservative præster havde jo en pointe i, at der var ulige vilkår i forhold til at søge jobbet. Ifølge en rundspørge foretaget af TV 2, ønsker 20 procent af præsterne i folkekirken ikke at foretage vielser mellem to af samme køn, og de præster ville jo i sagens natur være udelukket fra jobbet. Men biskoppen i København mente nu nok, at menighedsrådet havde frihed til at vælge, hvilken form for præsteservice, de ville have. Og formanden i menighedsrådet havde da også en rimelig god forklaring på kravet; knap halvdelen af jobbet bestod nemlig i at være hospitalspræst. ”Så vi har gjort det af hensyn til Bispebjerg Hospital i tilfælde af, at præsten skulle blive kaldt ud og vie to af samme køn, hvor den ene måske ligger på dødslejet – og vi ville ikke risikere, at præsten sagde nej til det,” forklarede han til DR.

Annoncering

MeToo: Hollywood udviser søstersolidaritet

MeToo-bevægelsen bliver fra tid til anden beskyldt for at centrere sig om den kreative klasse og mangle relevans for ”almindelige” kvinder. Men i november fik Hollywoods kvinder opbakning fra en lidt uventet kant, nemlig fra de amerikanske kvinder, der arbejder inden for landbrug. I et åbent brev, skrevet på vegne af 700.000 kvinder i landbruget, udtrykte de, at de var dybt berørte af de mange beretningerne fra modeller og skuespillere, men ikke overraskede, for de oplevede også seksuelle krænkelser og chikane på arbejdspladsen. Nu gengælder 300 prominente kvinder fra filmbranchen tjenesten i en ny kampagne, som de kalder Time's Up. Mandag havde de indrykket en helsidesannonce i New York Times, hvor de takkede deres medsøstre i landbruget og kaldte til kamp for alle arbejderklassens kvinder. I solidaritet med hver en tjener, der bliver gramset på af kunderne og forventes at tage det med et smil, hver en fabriksarbejder, der tvinges til at bytte seksuelle ydelser for vagter, hver en vicevært, husholderske, immigrant og plejehjemsmedarbejder, der må tolerere seksuelle krænkelser for at kunne tjene til dagen og vejen, til hver af dem skriver de: Vi støtter jer. Vi står bag jer.

Solidaritet er selvfølgelig altid dejligt, men det dejligste er nu, at initiativet blandt andet indebærer en pengepulje på 80 millioner kroner, som skal gå til advokatbistand til mindre privilegerede kvinder, der oplever seksuelle overgreb, samt et lovkrav om, at virksomheder, der tolerere vedvarende chikane, skal straffes. Endelig opfordrer kvinderne bag Time's Up andre celebre kvinder til at bære sort ved Golden Globe Awards, der finder sted på søndag, for at skabe opmærksomhed om sagen. "Dette er en tid til solidaritet og ikke en tid til mode," som skuespilleren Eva Longoria siger til The Guardian.

Annoncering

Island giver bøder i kamp for ligestilling

Fra denne uge af skal private islandske virksomheder og offentlige institutioner bevise, at deres ansatte får lige løn for lige arbejde. Loven, der blev vedtaget i juni, men først trådte i kraft i mandags, betyder, at virksomheder med over 25 ansatte har pligt til at granske deres ansattes lønsedler og sikre sig, at mændene på arbejdspladsen ikke får mere i løn, alene fordi de er mænd. Og skulle det vise sig at være tilfældet, får de en bøde af staten.

Generelt ligger Island i verdens absolutte top, når det kommer til ligestilling, og i 2017 blev de for niende gang i træk topscorer i World Economic Forums Global Gender Gap-rapport, som måler lighed mellem mænd og kvinder i 144 lande (her måles der på sundhed, økonomi, politik og uddannelse). Til sammenligning lå Danmark sidste år på 14.-pladsen. Hov, og i Danmark tjener kvinder for resten i gennemsnit 86,7 kroner for hver hundredkroneseddel, en mand tjener.

Ung kvinde bliver symbol på protest i Iran

Et fotografi af en ung kvinde, der vifter sit hvide tørklæde over hovedet, er gået verden rundt den seneste uges tid og er blevet symbol på den protest, der finder sted i Iran. Men faktisk er billedet blevet uploadet, dagen før de nuværende protester mod prisstigninger, arbejdsløshed og korruption gik i gang, skriver BBC. Billedet, hvis oprindelse er ukendt, er første gang blevet delt på sociale medier af den iranske journalist og kvinderettighedsforkæmper Masih Alinejad, der er bosat i USA. Hun er blandt andet stifter er bevægelsen White Wednesday, der blev stiftet i 2017, og som opfordrer kvinder til at bære hvidt hver onsdag som en protest mod de strikse påbud i forhold til beklædning, der blandt andet kræver, at kvinder dækker deres hår, når de færdes offentligt. Og her er faktisk endnu en nyhed, for samme dag som de første protester brød ud, meldte politiet i Tehran ud, at de ikke længere ville arrestere kvinder, der ikke bærer tørklæde i offentligheden. De vil fra nu af "bare" tage dem ind til en samtale, hvor de vil modtage undervisning i korrekt beklædning.

Tilbage til den unge kvinde, som ingen ved, hvem er. For til trods for at hun ifølge BBC ikke kan linkes direkte til de igangværende protester, er hun alligvel blevet et magtfuldt symbol. Søndag blokerede styret i Iran for tilgangen til nogle sociale medier, heriblandt Instagram, hvor dette billede var begyndt at florere.

Og så til sporten

Efter et år med nedslående nyheder om, hvor lidt DBU gider at betale kvindelige fodboldspillere i løn, og hvor små pengepræmierne er i kvindefodbold sammenlignet med herrefodbold, er det dejligt at kunne starte året med en glædelig nyhed fra sportens verden. Nemlig den, at kvinder indtager både 1., 2. og 3.-pladsen over de bedst indtjenende badmintonspillere i 2017. Det skriver DR. Så tillykke til Akane Yamaguchi, Chen Qingchen, Tai Tzu Ying. Faktisk er badminton og tennis nogle af de sportsgrene, hvor pengepræmierne til kvinder og mænd ofte er lige store. Det kan du læse mere om i vores artikel "Hvorfor er der så stor forskel på kvinders og mænds løn i elitesport?"