Hvordan er det at bo i et område, den danske regering kalder en ghetto?

Vi spurgte folk i Hørgården på Amager, der er tilbage på 'ghettolisten'.

|
dec 6 2018, 9:11am

Alle fotos: Clara Krohn

“Ja, det ligner ikke en ghetto, vel?” siger en ung mand og griner, da jeg spørger, om vi virkelig befinder os midt i Hørgården, der siden i lørdags (for anden gang) har optrådt på regeringens såkaldte ghettoliste. Og jeg var oprigtigt i tvivl, om jeg var var gået forkert, da jeg ankom. Om det var de hjemmeflettede julehjerter i træerne, de legende børn i farverige flyverdragter eller byhaven (ja, der er en byhave), der gjorde det, ved jeg jeg ikke, men Hørgården ligner ikke det, jeg umiddelbart forestiller mig, når jeg tænker ghetto. Det kan også bare skyldes, at begrebet er misvisende i sin natur. Det er der i hvert fald nogle, der mener, det er.

Men regeringen er glade for betegnelsen, og i lørdags kom de med en opdateret ghettoliste, hvor otte nye boligbyggerier er kommet til siden sidste år, og Hørgården på Amager er et af dem. Og det er ikke første gang. Hørgården optrådte nemlig også på ghettolisten fra 2010 til 2014, hvor de efter fire år fik fjernet prædikatet. Men intet godt varer evigt, og er nu er Hørgården igen en ghetto.

Et boligområde havner på ghettolisten, hvis områdets beboere har en kort eller ingen uddannelse, er arbejdsløse, har en lav indkomst, at mere end halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og at mange har begået kriminalitet.

Og grunden til, at Hørgården nu igen opfylder kriterierne, er, at reglerne er blevet strammet, så man registreres som uuddannet, hvis man har taget sin uddannelse i udlandet og ikke på en godkendt dansk uddannelsesinstitution. Godt så.

For at finde ud af, hvordan Hørgårdens beboere egentlig selv har det med den umiddelbart ret forvirrende situation, tog jeg dertil for at snakke lidt med den.

Salva, 15, har boet i Hørgården i ni år.

ung pige med tørklæde
Privatfoto

Jeg synes, Hørgården er et dejligt sted at bo. Jeg kan kan godt lide lokalsamfundet og nabolaget. Man lærer mange mennesker at kende, for der flytter hele tiden nye ind. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Hørgården nu bliver kaldt en ghetto, for der er jo ikke sket nogen ændringer siden sidste år. Her foregår ikke noget mærkeligt, og jeg har aldrig oplevet noget kriminelt.

Jeg har heller aldrig oplevet, at folk, der kender Hørgården, har reageret negativt, når jeg har fortalt, at jeg bor her. De synes, det er et rart sted, og der er ikke nogen, der tænker over, at det er et ghettoområde, fordi her netop er så pænt. For mig er en ghetto et sted, hvor der er meget kriminalitet, og hvor der bor en masse folk, der gør området utrygt og voldeligt, men sådan synes jeg ikke, det er her.

Før i tiden tænkte jeg ikke så meget over det, men i dag kan jeg måske godt se, at mens resten af byen forandrer sig, så står tiden lidt stille herinde. Bygningerne ser nogenlunde fine ud, men man kunne måske godt gøre lidt mere for at få det til at se hyggeligere ud.

Miguel, 25, har boet i Hørgården i et år og to måneder.

ung mand med skæg

Jeg kender faktisk ikke til ghettolisten, og jeg vidste ikke, at Hørgården var blevet en ghetto, men det er da sørgeligt at sætte det mærkat på. Hvis Hørgården er en ghetto, er det en virkelig pæn ghetto. Jeg kan godt lide at bo her, og jeg ved ikke, hvorfor politikerne har sat det på en ghettoliste. Eller måske ved jeg det godt. Det er nok på grund af indvandrerne.

Jeg har også boet i Albertslund, og der blev mit hjem også kaldt en ghetto, men der kunne jeg også godt lide at bo, og jeg forstår ikke, hvorfor folk har så meget imod steder som Hørgården og Albertslund. Jeg føler mig nemlig aldrig utryg her, og jeg oplever ikke noget kriminalitet, men måske er det bare mig, der har været heldig.

Johnny, 43, har boet i Hørgården hele sit liv.

mand i sort jakke
Privatfoto

Jeg er mest ked af, at Hørgården er kommet på ghettolisten, fordi bilforsikringerne bliver meget dyrere. Det er virkelig ekstremt dyrt. Jeg har haft bil i mange år, men der er aldrig sket noget med den, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor det nu skal være så dyrt. Der er heller aldrig sket noget med mig. Jeg er aldrig blevet overfaldet eller lignende, og derfor kan jeg egentlig heller ikke forstå, hvorfor Hørgården er endt på ghettolisten igen. Det gav måske mening for 15 - 20 år siden, men ikke i dag.

Det bedste ved at bo her er, at alt ligger lige i nærheden, og at jeg hilser på alle menneskerne i min opgang. Jeg er glad og tilfreds, og jeg kan godt lide at bo her.

Når jeg hører ordet ghetto, tænker jeg umiddelbart på Warszawa i 1940’erne.

Lise-Lotte, 61, har boet i Hørgården i 40 år

Ja, vi er jo kommet på listen. Igen. Her er jo ellers stille og roligt. Nogen gange sker der noget over på Hørhusvej og Tingvej, hvor alle rødderne cykler rundt og sælger ting. Der tør jeg ikke gå ud om aftenen, og jeg tager derfor kun på vaskeriet om dagen.

Jeg har nu alligevel haft det meget godt i Hørgården. Jeg har kendt mange af de unge, fordi jeg har arbejdet nede i børne- og ungdomspensionen, men man skal alligevel passe på.

Det er forfærdeligt, at vi igen er havnet på ghettolisten. Vi har mange udlændinge, men der er også mange af os gamle, som har boet her i 100 år. Der er desværre også mange, der ikke gider bo her mere. Mange af de unge, der ikke kan få lejligheder i Købehavn, burde få en lejlighed her, synes jeg. Jeg er født og opvokset på Østerbro, og mine veninder spørger nogle gange, hvad fanden det er for et sted, jeg er havnet. Men jeg har haft det godt her i mange år.


Se også:

Mere VICE
VICE kanaler