Munchies

Svensk fodboldspiller griber øl på banen, drikker den og bliver en legende

Når man tænker på, hvad øl koster til en svensk fodboldkamp, havde det næsten være flabet at lade være.
4.10.18
Billedecollage: Getty Images // Marcus Ericsson  & Getty Images // Jose A. Bernat Bacet

Artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES i USA.

Det er altid værd at fejre et mål i fodbold. Uanset om du glider på knæene mod hjørneflaget med udstrakte arme, eller dit hold genskaber den fisketur, de var på i sidste uge. Men hvad nu hvis man fejrede målet med en fadbamse og en ordentlig skål?

Kennedy Bakircioglu, som er midtbanespiller i den svenske klub Hammarby IF, scorede på et 29-meters frispark mod IFK Göteborg tidligere på ugen, hvilket i sig selv er ret imponerende. Hvad der var endnu mere genialt, var fejringen bagefter.

Den 37-årige målscorer styrtede helt som forventet mod hjørneflaget sammen med sine holdkammerater. Mens der regnede toiletpapir og jubel ned mod dem, besluttede en supporter på lægterne at kaste et krus med øl ned mod banen, fordi, ja, det havde spileren da for pokker fortjent.

Bakircioglu, som på ingen måde virker skræmt over det missil, der blev kastet mod ham, griber, hvad der ligner et plastikkrus med øl (som af mystiske årsager ikke spildte på vejen), og tager en slurk, mens han fortsætter sit løb ud mod publikum. Du tror, det er løgn? Så se med her.

Kastet i sig selv er også et mesterværk. Den ihærdige fan når ikke kun at dække hele afstanden fra tribunen til banen, men det var også timet perfekt med Bakircioglus løb. Ølkast er helt sikkert et brud mod reglerne - man kan næppe forestile sig, at den svenske liga, Allsvenskan, vil opfordre publikum til at kaste 'genstande' mod banen – men det her var et smukt øjeblik. Det var perfektion.

Efter kampen var den målscorende øl-helt fuldstændig kølig omkring situationen. "Det var en øl, der blev kastet på banen med glæde. Det lykkedes mig at gribe den og få en lille smule. Jeg synes, det var sejt, en sjov ting," sagde Bakircioglu efter kampen.

Når man tænker på, hvad en fadøl må koste til fodboldkamp i Sverige, havde det også været flabet ikke at drikke den.